FREMTIDSUDSIGTER: Det er nødvendigt at have en plan og arbejde efter den. Både i landbruget og hos landboforeningen mener direktør og chefrådgiver hos LandboNord.
Der har været skiftedag hos LandbrugNord, og nye folk står på broen. Direktør Uffe Bertelsen og chefkonsulent i økonomi Torsten Gruhn er nu med til at sætte kursen. Og de understreger, at såvel på det enkelte landbrug som i landboforeningen er det nødvendigt at have en plan og at følge den plan.
Og den plan skal kommunikeres til relevante parter, er de to også enige om.
Men det er også nødvendigt at tænke nyt. Specielt i en presset tid, som det er i øjeblikket. Og det gælder også for både landbrugerne og deres forening.
- Når der bliver færre landmænd, og de har det sådan som nu, hvor de i visse situationer køber færre ydelser, bliver vi nødt til at tænke på, hvordan vi så kan bruge den store viden, vi har samlet i huset, siger direktør Uffe Bertelsen og tilføjer, at det også er en sund øvelse for landboforeningen at skulle sælge sig selv.
Det kræver øget synlighed og dermed behov for øget kommunikation i det mulige marked. Og det kræver nytænkning. Men der er flere muligheder, fortæller de to på broen. Blandt andet at give økonomisk rådgivning til mindre ejerledede virksomheder er en oplagt mulighed, mener de.
- Vi har ekspertisen omkring økonomi, drift, skat, pension, forsikring og flere andre ting, det skal udnyttes, er de to enige om.
Og Torsten Gruhn tilføjer, at man på nogle brancher kan opbygge et branchekendskab, som man har omkring landbruget og dermed blive en attraktiv partner.
Specialenheder
Men landbruget vil stadig være det helt centrale område for rådgivningshuset i Brønderslev. Også fordi den faglige ekspertise på landbrugsområdet er så høj som den er.
Der er nu opbygget en ny struktur indenfor økonomirådgivningen med tre hovedafdelinger, hvor medarbejderne - både konsulenter og assistenter - får mulighed for at specialisere sig.
Det gælder henholdsvis små og mellemstore landbrug, virksomhedslandbrug og andre erhverv. På sigt vil tilbuddene i de enkelte grupper differentiere sig mere fra hinanden.
Der er ikke nogle faste størrelsesgrænser for, i hvilken gruppe de enkelte landbrug placeres i.
- Det afhænger i høj grad af landmandens eget ønske og også af kompleksiteten i hans engagement med os, forklarer Uffe Bertelsen.
Og han understreger, at landmanden også kan skifte gruppe efter ønske eller blive i en gruppe, selvom engagementet ændrer sig.
Nye udfordringer
Årsagen til den store fokus på organisation og andre muligheder skal søges i omverdenen og den ændrede økonomiske situation.
Tidligere var landmanden 100 procent i fokus. Det er han stadig. Men han sidder ofte ikke alene for bordenden. I dag er også banken med, og fokus skal rettes på, hvordan den reagerer.
- Der er kommet en ubalance mellem værdier og indtjening. Gældsbyrden er mange steder blevet for stor i forhold til indtjeningen, hvor den før var baseret på værdier. Også landbruget skal nu tjene til deres eksistensberettigelse, siger Uffe Bertelsen.
Han tilføjer, at det kan blive nødvendigt at løfte gæld af visse steder. Men det er endnu ikke rigtig sket. Også derfor venter man spændt på, hvad Den grønne Fond eller Vækstfonden, som Landbrug og Fødevarer arbejder på, vil bringe efter nytår.
En anden udfordring er ejerforholdet. Hidtil har selvejet været altdominerende i landbruget. Men det ville være godt at kunne få anden kapital ind i de kapitalkrævende landbrug, siger Uffe Bertelsen og Torsten Gruhn, men de erkender, det er svært, så længe erhvervet generelt ikke generere et større afkast.
- Hvis der ikke er et potentiale for afkast, er det ikke muligt at få anden kapital ind, siger Torsten Gruhn.
Se indad
- Vi skal ikke glemme, at der er landmænd, der klarer sig rigtig godt, og de individuelle forskelle er rigtig, rigtig store, siger Uffe Bertelsen og tilføjer, at der er grund til at glæde sig over mink og frø, mens han er mere bekymret på svineproducenternes vegne.
- Rådgivningsmæssigt bruger vi meget tid på de steder, der er problemer, og der er flere brug, der er nødlidende, siger Torsten Gruhn og tilføjer, at den situation, banksektoren er i, gør situationen for de nødlidende landbrug mere vanskelig.
- Fremtiden for mange landbrug afhænger jo ikke blot af dem selv, men også af hvilken besked deres bank får af Finanstilsynet, siger Uffe Bertelsen og forklarer, at Finanstilsynet råder mange banker med stor portefølje indenfor landbruget til, at de skal slanke udlånet til den branche.
Det kan komme til at ramme enkelte landbrug.
- Og det er op ad bakke, når landmanden ikke kan låne penge til selv de fornuftigste investeringer, siger Torsten Gruhn.
Den eneste vej frem er at vise resultater hjemme på bedriften. Vise at man kan effektivisere og lave en fornuftig plan og føre den ud i livet, mener de to fra LandboNord.
- Det er vigtig med kapacitetsudnyttelse og at opbygge harmoniske anlæg, der kan producere effektivt, siger Torsten Gruhn.
Vær effektiv
Når det er sagt tilføjer de to, at der er ydre vilkår, der er svære. Men også derfor bliver man nødt til at optimere indadtil.
- Landmandens bytteforhold, rammevilkårene og gælden er generelt tre store problemer, siger Uffe Bertelsen.
- Vi lever af de lave renter, men finansieringskilderne er også i problemer, så den situation kan blive problematisk, mener han og tilføjer:
- Tidligere har vi kunnet producere os ud af krisen blandt andet ved hjælp af nye investeringer. Det kan vi ikke nu. Nu skal vi effektivisere os ud, og det er ulige sværere, siger han.
Så slagordet er stadig: få mest muligt, billigst muligt ud af produktionen.
Og det er specielt vigtigt for landbruget, der jo hverken sætter sine købspriser eller salgspriser selv.
Vanskelig tid
Det er også vigtigt at indgå en fornuftig aftale med banken, rådes der til - og at følge den plan der bliver lagt.
- Det er vigtigt, at have fokus på, hvad der kan ændres. Måske skal man drosle ned på produktionen i en tid og fokusere på at effektivisere indtjeningen, siger Uffe Bertelsen.
Og det kan virke som et paradoksalt råd. Men kan være effektivt i denne tid. Tidligere har produktivitetsfremgangen jo været bundet i ny teknologi og strukturudvikling. Den mulighed er ikke til stede i øjeblikket. Derfor skal man gå nye veje.
- Og man skal aftale en vej sammen med banken og gå ad den vej med faste trin, råder direktøren.
Nye muligheder
Også landboforeningen går nye veje.
Man har haft kursus for damefrisører med make-up og salonindretning - men også med skat, pension, forsikring og personaleforhold på programmet.
Og man er med til at undervise bankerne i produktionsøkonomi blandt andet på planteavlsområdet.
- Her kan vi bruge vores konsulenter, og vi har et godt samarbejde med pengeinstitutterne, siger Uffe Bertelsen.