Der er ingen grund til at skifte det rentetilpasningslånet ud med andre låntyper, lød budskabet på det årlige refinansieringsmøde hos Centrovice. Samtidig forudså økonomisk ekspert særdeles positiv udvikling i landbrugets produktpriser på sigt.
- Bliv i F1!
Det var det overordnede budskab til en mødesal fyldt med interesserede landmænd, da Centrovice sidste mandag afholdt sit årlige refinansieringsmøde. De tre indlægsholdere – cheføkonom Jacob Graven, Sydbank, cheføkonom Jens Schjerning, Agromarkets, og driftsøkonomikonsulent Lars Boye Larsen, Centrovice, var enige om det meste i analysen af den økonomiske situation.
Der var i hvert fald enighed om, at rentetilpasningslånet er det oplagte valg for de fleste landmænd i den aktuelle økonomiske situation.
Pas på F5
- Vi anbefaler fortsat variabelt lån – F1 eller tre måneders renter. Er man meget nervøs for finansmarkedet, så tag et F2/F3 eller alternativ fastforrentede obligationslån. Men pas på med F5, det kan blive dyrt at komme ud af, hvis vi renten på fastforrentede lån kommer ned i 3 eller 3,5 procent til kurs 100, lød anbefalingen fra Jens Schjerning.
- Vi forventer et markant rentefald på de lange renter, så jeg er ret sikker på, at når I holder refinansieringsmøde næste år, så har vi et fastforrentet lån under fire procent til en kurs over 100, spåede cheføkonomen fra Agromarkets.
Positive produktpriser
Selv om Jens Schjerning mener, at det bliver svært at komme udenom negativ økonomisk vækst og undgå recession i de kommende år, så vurderer han, at der er positive udsigter for priserne på landbrugets produkter. Ja, han forudser ligefrem en særdeles positiv prisudvikling på den lange bane.
De kommende 10-15 – måske 20 år – ser det kanon godt ud for jeres indtjening. Det ligner en fantastisk periode for kornpriserne med stigende priser på afgrøderne generelt. Svinepriserne vil gå samme vej, selv om de halter lidt bagefter kornpriserne, og det samme gælder mælkepriserne, lød det optimistiske budskab fra cheføkonomen, som pegede på, at priserne på landbrugets produkter tidligere er steget i økonomisk dårlige tider – for eksempel i 30'erne. Derfor er det ikke urealistisk, at det sker igen.
Der er dog også havkatte i hyttefadet.
- Jeres indtjening bliver væsentligt forbedret, men det tilfrosne kapitalmarked vil gøre det ekstremt vanskeligt at gennemføre projekter. Det bliver vanskelige tider for iværksættere. Bankerne vil simpelthen ikke låne penge ud, sagde Jens Schjerning.
Danmark godt rustet
Ifølge cheføkonom Jacob Graven, Sydbank, står Danmark dog godt rustet til fremtiden set i forhold til mange andre lande, som slås med store gældsproblemer. Danmark har nemlig en ganske solid økonomi.
- Investorerne vil rigtig gerne have danske obligationer, og det skal vi være rigtig glade for. Det er helt afgørende for os, at den situation bliver ved. Tillid til dansk økonomi og lave renter er afgørende for, at vi ikke havner i en ubehagelig gældssituation, sagde Jacob Graven.
Det sidste er der ifølge cheføkonomen ikke stor risiko for.
- Danmark ligger godt i det økonomiske landskab med en relativ behersket offentlig gæld. Regeringens politik, hvor man vil øge de offentlige udgifter, kan godt få en negativ virkning, så investorernes tillid til den danske økonomi svækkes en smule. Men risikoen er dog ikke særlig stor, vurderer Jacob Graven.
- Danmark har godt nok underskud i den offentlige sektor, men det opvejes så rigeligt af et rekordstort overskud på betalingsbalancen. Det betyder, at vi ikke er dybt afhængige af finansiering fra udlandet i modsætning til de gældsplagede lande, som både har underskud på den offentlige sektor og i forhold til udlandet. Det gør, at disse lande er afhængige af, at udlandet vil finansiere deres offentlige gæld, sagde Jacob Graven.
Faren ikke drevet over
Gældskrisen i Europa kan dog sagtens blive værre, forudser Sydbanks cheføkonom. Den redningsaktion, som de europæiske politikere i forrige uge satte ind i forhold til Grækenland, barberer kun toppen af problemet.
- Der er fare for, at økonomien i Europa falder tilbage i recession, så vi må forudse negative vækstrater i eurozonen her i slutningen af 2011 og noget, der ligner nulvækst i 2012 – og det tegner et billede af en økonomi i krise, sagde Jacob Graven, der dog ikke tror en eventuel ny finanskrise vil blive lige så dyb, som finanskrisen i 2008, som var ualmindelig dyb.
- For eksempel har virksomhederne i de vestlige lande brugt de sidste fire år til at nedbringe gæld. Det giver et langt bedre udgangspunkt, at man ikke slås med et stort gældsbjerg, hvis vi får en ny krise, sagde Jacob Graven, som også pegede på, at lande som Kina, Indien og Brasilien har købestærke økonomier, som kan aftage nogle af vores produkter.
Driftsøkonomikonsulent Lars Boye Larsen, Centrovice, opfordrede i slutningen af mødet landmændene til at have en god dialog med kreditorerne omkring den økonomiske situation på den enkelte bedrift.
- Det er vigtigt at give sine økonomiske samarbejdspartnere alle relevante oplysninger, understregede han.