INDVIELSE: Et minivådområde åbner nye perspektiver for brugen af målrettede virkemidler, der kan sikre en fortsat landbrugsdrift og samtidig skåne vandmiljøet for overbelastning med næringsstoffer. Og virkningen kan dokumenteres, lød det da Nordjyllands første anlæg blev indviet.
Et nyt minivådområde er blevet indviet på Birkelse Hovedgaard. Det skal rense et cirka 65 hektar intensivt dyrket opland.
- Det bedste ved anlægget er, at vi kan dokumentere det, vi gør, og at et sådant anlæg kan tilpasses den enkelte landbrugsvirksomhed, siger godsejer Jørgen Skeel, Birkelse Hovedgaard.
Han finder det vigtigt, at de store tiltag, der bliver gjort for at forbedre miljøet, kan dokumenteres, og at de foregår i en god dialog mellem naturfolk og landmænd.
- Vi har fået mange generelle krav i landbruget som for eksempel efterafgrøder, uden vi ved, hvor de vil virke. Her kan vi måle både før og efter, siger han.
Og mens han skuer ud over testanlæggets damme, tilføjer han:
- Man kan spørge, om det virkeligt er legalt at kræve virkemidler, hvis man ikke kan dokumentere, at det vil afhjælpe en given problemstilling.
De første resultater
Et anlæg, som det netop indviede, virker, mener initiativtagerne. Det er påvist gennem det første testanlæg ved Ondrup Mose i Odder. Her blev udledningen af både kvælstof og fosfor halveret igennem anlæggets første leveår.
Nu skal det udvikles, så det kan tilpasses til alle jordtyper og landskabstyper.
- Men man skal også vide, hvor det kan betale sig at rense. Nogle steder renser jorden jo selv, siger Jørgen Skeel.
Det er projektleder, biolog Jacob Peter Jacobsen, Orbicon A/S, der har stået for den konkrete udformning af minivådområdet på Birkelse Hovedgaard ved Aabybro.
Minivådområdet koster omkring 150.000 kroner i etableringssudgift og ikke ret meget i vedligehold, vurderer Jørgen Skeel og fortæller, at et minivådområde kan rense mellem 65 og 150 hektar. Det afgørende er, at man kan samle vandet gennem grøfter, dræn og rør i et forbassin.
Vandet ledes derefter ud i et større sedimentations bassin, hvor større partikler frasorteres. Derefter ledes vandet gennem fire forskellige matricebassiner, med henholdsvis leca med snittet lyng, poppelflis, ren leca og leca med hel lyng, som testmaterialer i matricen, og sidst gennem en beplantet afløbsbassin, så vandet atter iltes
Gennemløbstiden vil være mellem tre timer og halvandet døgn.
Og man håber, at der i lighed med de først testede anlæg vil ske en halvering af kvælstof og fosfor. Der tilføres omkring seks til otte milligram nitrat pr. liter vand til renseanlægget. Og cirka 15 mikrogram fosfor pr. liter.
Forsøg vigtige
Formanden for Limfjordsrådet Poul Roesen var en glad mand, da han overvågede indvielsen af minivådområdet ved Birkelse.
- Det er så godt, at der allerede er forsøg i gang, når vi skal i dialog med den nye minister, så vi kan fortælle om mulighederne, understregede han og tilføjede, at ellers hviler alle vandmiljøplanerne på teoretiske beregninger.
Minivådområder er ikke godkendt som rensemetode endnu.
- Det kan konkrete resultater forhåbentlig hjælpe med til, understreger Poul Roesen.
Men naturen skal også genoprettes for, at rensningen af landbrugets drænvand får en virkning er alle enige om ved indvielsen af minivådområdet på Birkelse Gods. Hvis ikke der igen kommer stenrev i Limfjorden, kan man rense alt det, man vil, uden det får den ønskede effekt.
- Fysikken i vandmiljøet skal også være i orden, ellers reetablerer vandmiljøet ikke sig selv, siger Jacob Peter Jacobsen, mens vandet risler gennem det nyindviede anlæg.
Kommune under vand
Hedeselskabets har støttet konceptudvikling, etablering og overvågning af i alt fire minirenseanlæg med i alt fem millioner kroner. Adm. direktør Ove Kloch, Hedeselskabet, understreger, at projektet har til formål, at landbrug og natur kan trives side om side.
Og netop natur er der meget af i Jammerbugt Kommune, fortalte borgmester Mogens Gade, der også understregede, at kommunen er afhængig af, at landbruget fortsat bidrager til udviklingen af området. Og han hilser alternativer til forslagene i den første vandmiljøplan velkommen.
- Hvis vandplanerne bliver gennemført i deres nuværende form, vil halvdelen af Jammerbugt Kommune komme til at stå under vand, sagde han og tilføjede, at han ikke forlanger planerne taget af bordet.
- Men man kunne parre dem med dialog, sund fornuft og realisme, sagde han.
Et område langs med Ryåen i Jammerbugt Kommune har været udvalgt til at indgå i Grøn Vækst-planerne for Limfjorden. Projektet har været diskuteret på flere lodsejermøder, og der er nedsat en dialoggruppe med deltagelse af kommunen, lodsejere og LandboNord om projektet.
Men projektet er nu stoppet, fordi det ikke lever op til de økonomiske rammer i Grøn Vækst, som har krav til både kvælstof- og omkostningseffektivitet. Det meddeler Jammerbugt Kommune.
Resultat af de foreløbige undersøgelser er ellers, at projektet er teknisk muligt, idet der med forholdsvis simple tiltag kan ledes vand ud på de tilstødende enge. Dér omsættes kvælstoffet fra vandet til luften.
Kommunen har hele vejen igennem holdt fast i, at arealer langs Ryå nord for Rendbæk Bro ikke skulle påvirkes. Det er også lykkes at tage hensyn til det.
Uøkonomisk
Forundersøgelserne havde vist, at de særlige forhold omkring Ryå med det relativt flade landskab ville medføre, at et vådområdeprojekt ville påvirke 386 hektar, hvor det vil være muligt at fjerne 55 kilo N pr. hektar pr. år.
Men vådområdeprojekterne i Limfjordens opland skal gennemsnitligt fjerne 113 kilo N pr. hektar pr. år for at opfylde målene i Grøn Vækst. Et mål som altså langt fra kan opnås i et vådområdeprojekt ved Ryå.
Ud over kvælstofeffektiviteten er det et krav, at de samlede omkostninger til realisering af det enkelte vådområdeprojekt ikke overstiger 866 kroner pr. kilo N. På grund af den lave kvælstofreduktion ville de samlede realiseringsomkostninger pr. kilo fjernet kvælstof i vådområdeprojektet blive for høje. Det er skønsmæssigt vurderet, at de samlede omkostninger pr. kilo fjernet kvælstof i et vådområdeprojekt ved Ryå vil være omkring 1250 kroner pr. kilo N.
Konklusionen er derfor, at kvælstofeffektiviteten ved gennemførelse af vådområdeprojektet er relativ lav og væsentligt mindre end det gennemsnitlige niveau på 113 kilo N pr. hektar pr. år som krævet i Vandoplandsplanen, og at omkostningerne til en realisering på denne baggrund er tilsvarende højere end den øvre grænse for projektgennemførelse på 866 kroner pr. kilo N.
- Projektet er teknisk muligt, men det falder uden for den ramme, som er fastsat af Staten, konkluderer Jammerbugt Kommune og tilføjer, at de har fået en god botanisk undersøgelse med nyregistreringer og en beskrivelse af de tekniske løsninger, som vil kunne bruges som inspiration for andre.