Mens folk i korte bukser og t-shirts i 25 graders varme valfartede til skov og strand i forrige weekend havde de fynske landmænd travlt med at udnytte det flotte sommerlige vejr i de første oktober-dage til at få høstet de sidste, besværlige marker og samtidig få pløjet og sået vintersæd.

På Broholm Gods lykkedes det således forpagter Ib Frederiksen at bjærge 30 hektar hvede og 20 hektar vårbyg, som stod tilbage på de mest våde og lavtliggende arealer.

Og faktisk var kvaliteten ikke så ringe, det meget sene høsttidspunkt taget i betragtning. Vårbyggen var ikke mere skadet af nedbøren gennem de sidste to måneder, end den kan anvendes til foder, vurderer han. Til gengæld skal det også gennem tørreriet, og alt i alt venter Ib Frederiksen, at tørreomkostningerne for hans 325 hektar korn i år løber op i 200.000 kroner. Dertil kommer svindet i udbyttet, og så 300.000 kroner for et brugt sæt bælter fra Belgien, som han investerede i til sin mejetærsker, da han manglede at bjærge 90 hektar.

- Det har virkeligt være godt. Det har både reddet kornet, og også udlægget, pointerer den sydøstfynske planteavler, mens han i skyggen bag kornvognen nyder madpakken, som hustruen har bagt ud.  

Korn til forbrænding
Hos DLF/FAF glæder direktør Lars Thorø sig over, at det trods alt lykkedes at få det meste korn i hus. Han vurderer, at kun omkring 2.000 tons korn på grund af grønne spirer ikke vil kunne finde traditionel anvendelse.

- Det leverer vi til Fredericia eller til DanGrønt i Vestjylland, hvor det behandles, så det kan forhåbentlig kan bruges til energi i forbrændingsanlæg eller eksporteres som ukurant korn.

Lars Thorø vurderer, at udbyttet i de fynske hvedemarker i år i gennemsnit ikke kommer over 7 tons pr. ha, hvor det normalt ligger på 8,5 til 9 tons. Til gengæld har vårbyggen været bedre - i størrelsesorden 6,5 tons pr. ha mod 5,5-6,0 tons i normalår.