Formanden for Flakkebjerg Herred Biavlerforening, Bent Larsen, har oplevet år med store mængder honning og andre år med knap så stort et udbytte. Udbyttet dette år hører til i sidstnævnte kategori.

- I juni fik vi slynget 300 kilo, og denne og sidste gang i år fik vi omkring 200 kilo. Så over hele året resulterer det i 45 kilo pr. bistade, da vi har elleve bistader her i foreningen.

Staderne skal helst give mellem 40 og 80 kilo, og resultatet er derfor i den lave ende. Forklaringen er dog ligetil.

- Vejret har selvfølgelig spillet en afgørende rolle, for vi har ikke haft andre problemer. Men vi får stadigvæk dejlig honning, siger formand Bent Larsen.

Mindre honning
Lars Christiansen fra Holme-Olstrup ved Næstved, der til dagligt arbejder som maskinfører og jordbetonarbejder, blev den 10. maj i år interviewet af Landbrug ØST i forbindelse med begynderkurset som biavler.

Det er første sæson for Lars Christiansen som biavler, men anden gang han er med til at slynge.

- Slyngninger er en god måde at lære biavlerarbejdet på. Det er dette resultat, vi arbejder hen imod, og så kommer man ud blandt andre biavlere. Jeg er sygemeldt i øjeblikket på grund af to diskosprolapser og kan derfor ikke gøre meget derhjemme, derfor lærer jeg det meste her. Og så glæder det mig, at biavl er blevet en familiebeskæftigelse, fortæller han.

Snart skal der slynges hos familien Christiansen, men det bliver heller ikke til det helt store.

Og årsagen til den ringe honninghøst er hos maskinføreren den samme som hos biavlerforeningen

- Jeg kan ikke se nogen anden forklaring end at det er moder natur og hendes omskiftelighed, der bærer den største del af ansvaret, og det betyder selvfølgelig et tab, siger Lars Christiansen og forsætter.

- Foråret startede ganske godt, og vores egne frugttræer giver også et større afkast denne gang, men mine bier har ikke haft de nemmeste forhold. Samtidig er noget af honningen blevet spist af bierne selv. Det siges nemlig, at bierne selv under dårlige og våde vejrforhold bruger omkring 300 gram honning om dagen pr. stade, og det svarer til lidt over et halvt glas slynget honning. Det er da også  en sjat.

Flere stader
Lars Christiansen startede dette forår med to bistader, men i løbet af sommeren er der kommet flere stader til, og nu står der fire i haven. Biavleren er ikke blevet stukket af insekterne, men han er derimod bidt af hele beskæftigelsen.

- Jeg er blevet endnu mere begejstret end før. Til at starte med regnede jeg  med to stader, men nu har vi altså fire, og jeg vil ikke afvise, at jeg næste år erhverver mig et par til. Den slags stader jeg har, kalder man trudstader, og de er en smule nostalgiske og mest til hygge. Et par ekstra stader giver ikke ret meget mere arbejde, så folk, der vil i gang, kan sagtens håndtere mere end et stade, fortæller Lars Christiansen.

Sukker til bierne
August måned står i fodringens tegn hos biavlerne. Efter behandling med kræmmerplade eller fri myresyre, som skal bekæmpe varroamioder, skal der kontrolleres, om der stadig er en dronning i stadet. Varroamider er en primitiv organisme, der kan være meget skadelig for et bistade. Den udvikler let resistens overfor forskellige pesticider, men fri myresyre viser sig stadigvæk som værende yderst effektivt. Det kan dog ske, at dronningen går tabt under behandlingen, og der må sættes en ny ind, efter at eventuelle dronningeceller er fjernet.

Bierne skal også have adgang til ekstra føde. De bliver indtil foråret fodret fire gange i alt, og det er en central del af biavlerarbejdet, forklarer Lars Christiansen.

- Fra og med august er vi nødt til at fodre bierne, eksempelvis med sukker. Den honning, bierne selv har, har en tendens til at krystallisere, da de ikke kan hente nok vand om vinteren til at opløse honningen, understreger han og forsætter.

- Derfor er sukkervand eller noget lignende ideelt til hjælpe bierne vinteren igennem. Og udgiften forbundet med fodringen er til at overskue. Mine stader skal have 20 kilo hver for at kunne klare vinteren, så det er 80 kilo i alt, hvilket bliver omkring 600 kroner, sådan hurtigt regnet, men så støtter jeg da også sukkerroedyrkerne og dansk landbrug.

- Så må vi da håbe, at deres høst til efteråret og vinter bliver god. Det hele hænger jo sammen, kan man påstå, hvis man har hang til en lille smule overdrivelse, slutter Lars Christiansen.