Nordisk krav om forenkling af landbrugsstøtten
Fælles nordisk udspil op til reformen af EU's landbrugspolitik stiller krav om at udjævne fordelingen af landbrugsstøtte, både geografisk og i forhold til de forskellige producenter.
Den kommende reform af EU's landbrugspolitik skal have et nordisk aftryk.
Det mener Nordisk Råd, det officielle nordiske samarbejde, der i løbet af sommeren har sendt et fælles indspil til EU-Kommissionen med krav om en mere bæredygtig og fremtidssikret landbrugsstøtte. Det er det første fællesnordiske udspil på landbrugsområdet nogensinde.
- EU's landbrugspolitik griber ind på en række områder i alle de nordiske lande, uanset om de er med i EU eller ej. Landbrugsstøtten kan gavne udviklingen ikke mindst i de afsidesliggende egne af Norden, og vi har brug for aktive landmænd i Norden, som producerer gode, sunde fødevarer.
- Men vi mener, at det er nødvendigt at forenkle støttesystemet og indføre direkte betalinger for klart definerede samfundsnyttige ydelser, frem for som nu blot at støtte fødevareproduktionen i blinde, udtalte miljøudvalgets formand, Ann Kristin Johansson (S - Sverige), i forbindelse med, at uspillet blev sendt ud tidligere på måneden.
For meget til for få
I den fælles udtalelse fra Nordisk Råds omkring EU's landbrugspolitik, som alle på nær den konservative gruppe i rådet står bag, lyder det videre, at med hensyn til støttesystemet bør den kommende reform på landbrugsområdet bidrage til at udjævne fordelingen af støtte, både geografisk og i forhold til de forskellige producenter.
- I den nuværende ordning går en (uforholdsmæssigt) stor andel af støtten til et relativt begrænset antal producenter (gårde), som ofte findes i de områder, hvor de naturlige forudsætninger for produktion er bedst. Desuden bør støttesystemet forenkles, og alle former for markedsstøtte bør på sigt afvikles til fordel for direkte betalinger til definerede tjenester, som vil komme samfundet som helhed til gode, lyder det i den fælles udtalelse.
Opdel støttesystem
Et andet krav fra de nordiske lande er, at støttesystemet bør opdeles i direkte støtte og udviklingsstøtte. Den del af støtten, som går til udvikling, bør øges på bekostning af den direkte støtte.
- En udvikling, som medfører en intensiv landbrugsproduktion i et begrænset antal områder, bør modvirkes. Der skal skabes forudsætninger for at den lokale fødevareproduktion i lille skala, som eksisterer side om side med den effektive storproduktion, kan styrkes og videreudvikles, lyder det.
Overgangen til de nye systemer skal dog ske over en periode for at skabe mulighed for tilpasning og for at undgå at fødevareproduktionen falder.
Som det fra flere sider i dansk landbrug har lydt igen og igen, så kræver de nordiske lande, at der kommer et øget fokus på forskning. I den fælles udtalelse fra de nordiske lande til EU-Kommissionen hedder det, at der vil være behov for en øget indsats inden for forskning og udvikling med henblik på at sikre konkurrencemulighederne i sektoren og mindske miljøbelastningen.
Danmark kommer til at spille en stor rolle for at få de nordiske krav igennem, da formandskabet i første halvår af 2012 er dansk, hvor flere af de centrale forhandlinger frem mod den fremtidige landbrugspolitik i EU fra 2013 finder sted.
