VANDPLAN: Nordjysk planteavler og drænmester må droppe et pilotprojekt med minivådområde til en samlet pris på 925.000 kroner. Drænvandet fra hans jord i Limfjordsoplandet er for rent.
Dansk lovgivning har i mange år hvilet på princippet om, at forureneren skal betale for egen forurening. Også i vandplanerne er princippet ført videre, hvor landbruget pålægges krav om efterafgrøder og bræmmer med videre.
Men hvad nu hvis der ikke er nogen forurening? – skal ejeren af jorden så stadig betale i form af nye krav til bræmmer og efterafgrøder?
Den problemstilling har længe været særdeles aktuel hos den nordjyske planteavler og drænmester Klaus Aage Bengtson, Nordkær landbrug ved Gandrup, øst for Aalborg.
Han har dokumentation for, at der praktisk talt ikke kommer nogen forurening fra hans markers drænvand.
Rent drænvand
Som et pilotprojekt søgte Klaus Aage Bengtson for over et år siden om lov til at etablere et minivådområde/rensningsanlæg til rensning af drænvand fra hans jorde, der afvander til Limfjorden. Projektet skulle være etableret i dette forår.
- Men efter at Århus Universitet fik taget en række prøver af drænvandet, viste det sig, at vandet var så rent, at det ikke var muligt at rense det yderligere med et minivådområde, som det ellers var planlagt. Vi blev derfor nødt til at droppe hele projektet, forklarer Klaus Aage Bengtson.
Aarhus Universitet har blandt andet målt nitratindholdet i løbet af flere måneder.
- Indholdet er på 2,59 milligram nitrat pr. liter i åen, mens det er lidt lavere i mine dræn. Grænseværdien for nitrat i rent drikkevand er 50 milligram pr. liter, mens der må være op til otte milligram pr. liter i spildevand. Mit drænvand ligger altså i den meget pæne ende, forklarer Klaus Aage Bengtson.
Fagligt sjusk
Planteavleren har med målingerne i hånden dokumentation for, at de mange restriktioner, som han vil blive pålagt ved indførelse af Grøn Vækst og Vandplanerne ikke har nogen faglig begrundelse på hans jorde.
- Mit tilfælde viser jo med al tydelighed, hvor dårlig fagligheden bag vandplanerne er.
- Jeg tror, at der er mange andre tilfælde som mit, hvor de mange tiltag som landbruget pålægges beviseligt er uden effekt, siger han og nævner store dele af Limfjordsområdet, hvor der er samme lavbundsjorde, som i området ved Gandrup, øst for Aalborg.
Projekt opgivet
Ifølge Klaus Aage Bengtson er projektet til i alt omkring 925.000 kroner nu helt opgivet, da der ifølge eksperter ikke vil være nogen målbar effekt ved at rense på det i forvejen rene drænvand.
- Min retsbevidsthed er i høj grad krænket, når staten kan pålægge mig og mit erhverv så hårde restriktioner, som det er tilfældet med vandplanerne, når jeg samtidig har bevis for, at det er en helt nyttesløs meromkostning, fastslår han.
- Derfor er der i mine øjne tale om en klar ekspropriationssag, og bliver reduktionskravene gennemført, så må staten yde fuld erstatning, siger han.
Målinger
Han mener i stedet, at der bør laves konkrete målinger af udvaskningen på de enkelte ejendomme, så der kommer vished for, at restriktionerne bliver iværksat i områder, hvor der rent faktisk sker en høj udvaskning.
- Men at tage landbrugsjord ud af drift, hvor der er dokumentation for, at der ikke sker en udvaskning – det er altså helt hen i vejret, påpeger han.
Minivådområder er et af de løsningsforslag, som foreslås i Vandplanerne til reduktion kvælstofudvaskning, fosfor og pesticidrester. Minivådområdet hos Klaus Aage Bengtson var projekteret til at rense vandet fra 60 hektar landbrugsjord.
Klaus Aage Bengtson er klar til at lægge sag an imod staten for det, han betegner som uberettiget tyveri af hans jord.
Det sker, efter at målinger fra Århus Universitet har fastslået, at der i praksis ikke sker nogen udvaskning fra hans jorde.
- Jeg har dokumentationen i orden, og jeg mener derfor ikke, at staten kan forlange restriktioner for at reducere udvaskningen fra mine jorde, som der lægges op til i Grøn Vækst og i Vandplanerne.
- Hvis kravene alligevel bliver pålagt, så mener jeg, at der er tale om ekspropriation. Staten må derfor betale fuld erstatning for den jord, der skal tages ud af drift til ekstra bræmmer, samt for omkostninger til efterafgrøder med videre, siger Klaus Aage Bengtson.
- Der står i grundlovens paragraf 73, at ejendomsretten er ukrænkelig. Det kan staten ikke overse, fortsætter han.
Advokater bakker op
Jurister bakker op om Klaus Aage Bengtsons synspunkt.
Foreningen Bæredygtigt Landbrug har i forbindelse med høringssvar til Vandplanerne fået udarbejdet et notat af Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & partnere, København.
I dette notat fremgår det blandt andet, at advokatfirmaet anser, at vandplanernes krav til efterafgrøder og dyrkningsfrie randzoner især for ejendomme, der praktisk talt ikke udleder kvælstof i større omfang end fra et natur- eller brakareal, vil kunne anses som ekspropriative indgreb.
Derudover fremgår det, at: »der kan være grundlag for en antagelse om, at de danske regler krænker princippet om ejendomsrettens beskyttelse i EU-retten, som skal respekteres ved gennemførelse af vandrammedirektivet i forbindelse med vandplanernes vedtagelse. Såvel ejendomsrettens kerne som den almindelige ejendomsret skal beskyttes, henholdsvis i henhold til EU-retten og i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention«.
- Derfor må staten give fuld erstatning. Jeg er klar til at gå hele vejen for at vise, at staten ikke har ret til at beslaglægge min jord uberettiget, som det tydeligvis er tilfældet i denne sag, siger Klaus Aage Bengtson.