I 30 år har Claas produceret frontslåmaskiner fra sin fabrik i Bad Saulgau.
Den første frontslåmaskine fra Claas, en WM 31 F blev lanceret i 1981. Derfor kan Claas fabrikken i Bad Saulgau nu fejre, at der her er produceret mere end 40.000 frontslåmaskiner.
Den første frontslåmaskine var en rotorslåmaskine, i dag kendt under modelbetegnelsen Corto, mens de mest kendte frontmonterede slåmaskiner fra Claas i dag er skiveslåmaskiner i modelserien Disco.
Claas var først med trinløst indstillet marktilpasning, den såkaldte Active Float teknik, som for eksempel kendes i Disco 3100 FC.
Brændstofbesparelse
Active Float teknikken, indført i Disco Contour modellerne, er under en test blev anerkendt med topkarakterer af tyske DLG. Topplaceringen blev givet for såvel afklipning af afgrøden som for et minimalt brændstofforbrug under arbejdet.
Det perfekte samspil mellem den hydro-pneumatiske aflastning af slåmaskinens Active Float og P-cut knivbjælken viste et 20 procent lavere brændstofforbrug i sammenligning med hidtidige systemer. Desuden yder en reduktion af pto-omdrejningstallet fra 1000 til 850 omdrejninger i minuttet mulighed for en yderligere reduktion på 16 procent i brændstofforbruget. Det skyldes ifølge producenten et perfekt udvekslingsforhold i knivbjælketrækket.
Disco Contour frontslåmaskinernes gode tekniske egenskaber suppleres af den forbedrede foderkvalitet, en optimal aflastning af slåmaskinens knivbjælke medfører. Her oplyser producenten, at indholdet af råaske kan reduceres med op til 17 procent med Active Float.
De traktormonterede slåmaskiner fra Claas kan i forskellige kombinationer opnå arbejdsbredder fra 2,60 meter og op til 14 meter.