Mens Landbrug & Fødevarer har travlt med formandsvalget, er erhvervet ved at bukke under, påpeger en frustreret svineproducent, der kunne ønske sig meget mere af både egne organisationer, danske politikere og danske slagterier.
- Nok er blevet nok, lyder det fra Jan Paulsen Petersen, Lundgaard, Mommark på Sydals, der er en svineproducent med mange ting på hjertet.
Han fortæller, at han ellers plejer at holde sig i baggrunden, men efter en indkøbstur til Tyskland i påsken blev det nok for svineproducenten, der følte, det var på tide at stå frem.
Landbrugets sidste åndedrag
Den sønderjyske svineproducent er frustreret over de ulige konkurrencevilkår han har så tæt inde på livet ved at bo tæt ved den tyske grænse, samtidig med han kan se, at de tyske forbrugere slipper så meget billigere end forbrugerne nord for grænsen gør.
- Der er noget galt, hvem er det, der scorer kassen, spørger han og konkluderer at det i hvert fald ikke er de danske svineproducenter.
Jan Paulsen Petersen mener, at både danske politikere og danske slagterier har spillet fallit, og det piner ham at se dansk landbrug, som er ved at lukke og slukke, alt imens Landbrug & Fødevarer allermest har travlt med sit formandsvalg.
Alsboen er overbevist om, at dansk landbrug er ved at tage sine sidste åndedrag:
- Det kæmpes om den suppe, hvor bollerne for længst er sunket til bunds, fastslår han.
Hvem snupper fortjenesten?
Noget af det, der harmer svineproducenten, der er enefar til tre, er at han skal tage til Tyskland for at få råd til at købe sine dagligvarer, og han samtidig får så forholdsvis lille betaling for det kød, som han producerer i sit ansigts sved i sine danske stalde.
Jan Paulsen Petersen illustrerer det med et teoretisk eksempel:
- Hvis jeg nu tog et slagtesvin på omkring 80 kilo og hakkede det rub og stub - både de gode og de dårlige stykker, så kunne jeg - for en dagspris på hakkefars i den lokale dagligvareforretning - sælge mit slagtesvin til omkring 4.000 kroner. Det er cirka fem gange så meget, som jeg får i dag, oplyser han, og spørger hvem der scorer forskellen med de omkring 900 og 4.000 kroner.
- Hvis jeg i stedet var svineproducent i Tyskland, som tog og hakkede et tilsvarende slagtesvin og solgte det til dagsprisen for hakkekød i det lokale supermarked, så ville jeg få omkring 2.800 kroner for det. Det er kun omkring tre gange så meget, som de cirka 1.020 kroner en tysk svineproducent får, hvis svinet i stedet var leveret fra stalddøren til slagteriet.
- Samtidig med at de tyske svineproducenter får en bedre pris for grisen, så får de god betaling for miljøstrøm via biogasanlæg og tysk goodwill. Ingen af delene får vi herhjemme, påpeger han.
Danske forbrugere i stikken
Jan Paulsen Petersens pointe med historien er ikke alene svineproducentens frustration over den danske notering alene, men også over at se, at man får så forholdsvis mindre økonomisk udbytte af det, som svinet i den sidste ende koster i supermarkedet i forhold til, hvad de tyske svineproducenter får ud af det.
Men svineproducentens frustration er ikke den eneste pointe. En anden vigtig pointe er ifølge alsboen, at forbrugerne skal lægge ryg til landbrugets klagesang, de skal acceptere lugten fra de danske svin, og endelig skal de give en masse for kødet i supermarkedet.
- Det er ikke så sært, at det kan være svært for dem at forstå, at vi skulle have det så hårdt, argumenterer svineproducenten.
Tæppet væk under ejendomsværdierne
På mange måder mener den sønderjyske svineproducent, at dansk landbrug og danske svineproducenter er ved at spille fallit.
Blandt andet mener han, at det var noget af en fejltagelse, at det pludselig blev tilladt, at have animalsk produktion uden at eje jord.
- Hvad har det gjort ved ejendomsværdierne? De er bare gået sådan, siger han og peger nedad.
- Det vil sige, at de værdier, som mange havde belånt til skorstenen er væk. Fødevareministeren har dermed revet tæppet væk under erhvervet, siger han.
Millioner i tinglysningskassen
Desuden påpeger han, at landbruget har bidraget markant til statskassen ved at staten hævede tinglysningsomkostningerne fra 1,5 promille til 1,5 procent lige pludselig. En stigning på 100 procent.
- Det går ud over alle de unge, der var ude at handle til de høje ejendomsværdier, der opstod pga. det tidligere krav om jordtilliggende til bedrifterne, men som senere faldt bort igen, og så stod de med »aben«, pointerer han.
- Kunne vi ikke få lidt goodwill for de penge, vi bidrager så markant med til »tinglysningskassen«, spørger han.
18 år med overskud
Jan Paulsen Petersen lægger ikke skjul på, at det også er vanskelige tider for ham, og at han hele tiden er i tæt kontakt med sin bank. Noget han ellers ikke har været vant til tidligere:
- I 21 år har jeg ikke lavet budgetter, men det skal jeg nu, siger han.
- Jeg startede som svineproducent som 22-årig, og de første 18 år tjente jeg penge, men de seneste 3-4 år - efter det første prishop på korn - har det kostet mig nogle millioner, fortæller svineproducenten, der ikke lægger skjul på, at det virker meget demotiverende.
Lige nu er han i syv sind, om han skal fortsætte som landmand eller han skal stoppe. Den økonomiske situation, sammen med vandplaner og kontrol på kontrol, trækker i den ene retning, men hans børns lyst til landbruget trækker i den anden retning. Jan Paulsen Petersen har tre børn i alderen 15, 14 og 8 år, der alle er interesseret i landbrug og som gerne vil fortsætte driften af de fire gårde, som han ejer.
Noget af det, der piner svineproducenten, er blandt andet, at han ikke har belånt ejendommene til sidste mursten, som mange andre har, og alligevel ser det ikke godt ud.
- Det er meget demotiverende at gøre sit bedste, som så angiveligt alligevel ikke er godt nok, pointerer han.
Farlig rusten benzin
Jan Paulsen Petersen sammenligner belåningen af dansk landbrug med belåningen af en bil.
- Man skal passe voldsomt på med at belåne en bil, hvis det svarer til at hælde rusten benzin på, der så er vej ind og ødelægge motoren. Jeg tror, landbruget som sådan har fået sin sidste saltvandsindsprøjtning i form af rusten benzin, siger han.
- Det er næsten efter en »Fidel-Castro-model«, politikerne behandler os, siger han.
- John Mogensen var en af dem, der forstod at sige tingene lige ud, siger Jan Paulsen Petersen, der giver udtryk for, at Dybbøl Mølle stadig »maler helt ad helvede til« med tydelig henvisning til Landbrug & Fødevarer, danske politikere, myndighedskontrol, og de danske slagterier.
Brød ud fra DC
- Vi var nogle få hernede, der for år tilbage valgte at levere til Steff Houlberg i stedet for Danish Crown, og det er sådan set os, der har overlevet indtil videre, smiler han.
Da Jan Paulsen Petersen via Steff Houlberg siden kom over i Danish Crown, valgte han hurtigt at melde sig ud.
- Jeg kunne se, at det gik helt galt, siger svineproducenten, der siden har leveret til danske privatslagterier og af og til også sendt nogle grise syd på.
- Nu kan jeg se, at jeg fik ret, siger han.
Svineproducenten mener Danish Crown lukrerer på, at holde sige lige nøjagtigt på det niveau, hvor det ikke kan betale sig at sende grisene sydpå. Fordi grisene til Tyskland skal være tungsvin, hvor de sidste 10-12 kilo er relativt dyre at lægge på grisene, er det hans vurdering, at der skal være 2-2,50 kroner i forskel på noteringerne i de to lande, inden det kan betale sig at sende grisene over grænsen. Det niveau holder danske slagterier sig med vilje lige under, mener han.
- Der har været lavet spritruter og deslige til Tyskland, men hvorfor er der ingen, der indtil videre har lavet kødbusser, spørger svineproducent på Als, Jan Paulsen Petersen. Han er overbevist om, at det ville kunne betale sig.
- Tag en bus. Hiv sæderne ud i den ene side og lav kølebokse i stedet. I den anden side af bussen kan omkring 20 personer sidde på deres kødtur til Tyskland, hvor de så kan købe ind til 3-5 uger ad gangen. En familie kan spare mindst 40.000 kroner årligt, vurderer den sønderjyske svineproducent på baggrund af egne erfaringer med at handle stort ind syd for grænsen.