Omkring 75 procent af de 667 høringssvar siger nej til en sydfynsk nationalpark.
Der er ikke bred folkelig opbakning til en sydfynsk nationalpark. Det står klart, hvis udgangspunktet er de 667 høringssvar, som er indkommet i forbindelse med den offentlige høringsrunde, som sluttede den 31.marts.
En optælling viser ifølge landbrugets repræsentant i styregruppen, Christian N.B. Ulrich, at kun omkring en fjerdedel af dem, som har afgivet høringssvar, ønsker en nationalpark. Resten siger nej til projektet.
- Høringsrunden er ikke en folkeafstemning, men svarene er trods alt en pejling af folkestemningen, og de indikerer ikke, at der er en bred folkelig opbakning til projektet. Derudover har skeptikerforeningen i forbindelse med sit høringssvar afleveret omkring 3.500 nej-stemmer. Nogle af dem går igen i høringssvarene, men mindst 3000 af dem er nej-stemmer udover høringssvarene. Der er med andre ord tale om en markant modstand mod nationalparken, siger Christian N.B. Ulrich, der også er medlem af skeptikerforeningen.
- Hvis politikerne i de fem undersøgelseskommuner alligevel beslutter at etablere en nationalpark, så er det i hvert fald en overtrædelse af intentionerne i nationalparkloven, mener han.
Ud på et sidespor
Landbrugets repræsentant i styregruppen er også stærkt utilfreds med, at et styregruppemøde, som var berammet til den 6. april, blev udskudt til slutningen af maj og først efter protester fastsat til den 6. maj.
Tilbage i november måned vedtog byrådene i de fem undersøgelseskommuner ifølge Christian Ulrich nemlig en dagsorden, der gav styregruppen mandat til at forestå høringsrunden og efterfølgende evaluere høringssvarene og komme med en indstilling til politikerne.
- I stedet for at følge denne dagsorden er formandskabet nu gået i gang med at diskutere med byrådspolitikerne. Det er ikke tilfredsstillende. Jeg synes, man forsøger at køre styregruppen ud på et sidespor, og det vil vi naturligvis have en forklaring på, siger Christian Ulrich, der tidligere har kaldt høringsrunden for en skueproces.
Plan om ændrede grænser
Formanden for Foreningen for Nationalpark-skeptikere, gårdejer Bent Juul Sørensen, er også utilfreds med, at formandskabet har udskudt det planlagte styregruppemøde den 6. april og i stedet holder møder med politikerne i de fem kommunalbestyrelser.
- Men det er ikke det eneste, formandskabet gør. De turnerer nemlig rundt med en ny og anderledes plan med ændrede grænser. Altså en helt anden plan end den, vi har forholdt os til i høringssvarene og som slet ikke har været til diskussion i styregruppen, påpeger Bent Juul Sørensen.
- Det er ikke i orden. Det krænker vores opfattelse af demokrati, når styregruppen tilsyneladende tilsidesætter 667 høringssvar og bare fortsætter deres egen kamp for en nationalpark. Var det bare et hult ritual at sende nationalparkplanerne i høring, spørger en forarget formand for skeptikerforeningen.
Misbrug af demokratiet
Foreningen mener heller ikke, at det er rimeligt, at kommunalpolitikerne nu bliver bedt om at tage stilling til et helt nyt forslag, før de overhovedet har haft lejlighed til at tage stilling til det oprindelige forslag, som høringssvarene vedrører.
- Hvordan kan politisk valgte kommunalpolitikere og et valgt formandskab for styregruppen misbruge demokratiet på den måde, spørger Bent Juul Sørensen.
Formanden for styregruppen, Jørgen Otto Jørgensen, afviser, at formandskabet i øjeblikket turnerer rundt og præsenterer politikerne i den fem undersøgelseskommuner for en ny plan med ændrede grænser for nationalparken.
- Vi tager rundt til politikerne for at høre, hvordan de opfatter situationen på baggrund af høringssvarene. Vi har ikke noget kort med ændrede grænser med rundt til politikerne, men vi taler naturligvis med kommunerne om ændrede grænser, og jeg er ret sikker på, at der bliver ændret ret væsentligt på størrelsen af nationalparken – hvis kommunerne beslutter, at der skal være en nationalpark, siger Jørgen Otto Jørgensen, som tilføjer, at processen kompliceres af, at der er fem kommuner involveret i projektet.
Han understreger samtidig, at en høringsrunde ikke er en folkeafstemning. Derfor er det i sidste ende indstillingen i de fem kommunalbestyrelser, der udtrykker den folkelige opbakning.
- Meningen med høringsrunden er at giver input til politikerne. Det er ikke et spørgsmål om, hvor mange høringssvar, der er for, og hvor mange der er imod. For så var der ikke ret meget, der blev til noget. Men man skal naturligvis gøre alt, hvad man kan for at få så mange med som muligt, siger Jørgen Otto Jørgensen.
- Ingen i styregruppen har interesse i at genere folk, tilføjer han, men uanset om man er skeptiker eller ej, så har alle et ansvar for at udvikle det område, vi bor i, bedst muligt. Derfor håber jeg, at vi i sidste ende kan nå frem til et forslag, som der er stor opbakning til.