Der er brug for en generel revurdering af specielt målsætningen for vandløbene. Det påpeger landboforeningen Centrovice i foreningens høringssvar til de fynske vandplaner.

- Politikerne bør tænke sig grundigt om, inden de gennemfører vandplanerne. Der er ingen økonomisk analyse af omkostningerne, og der er heller ingen beskæftigelsesanalyse. Det er miljøbureaukraterne, der stort set har kørt løbet. Det kan politikerne ikke være bekendt at give dem lov til, mener næstformand i Centrovice, Torben Bang.

I foreningens høringssvar stiller Centrovice blandt andet spørgsmålstegn ved den anvendte definition af et vandløb. I vandplanerne for de fynske vandoplande er der ifølge foreningen i adskillige tilfælde foreslået genåbning af topender af såkaldte vandløb, som ikke er vandløb, men dræn anlagt med henblik på afvanding af landbrugsjord eller bymæssig bebyggelse.

Vandløb med lille fald
Centrovice påpeger samtidig, at en række af tiltagene i vandplanerne vil påføre lodsejerne en række ekstra udgifter, hvis man reducerer vedligeholdelsen af vandløbene som forudsat i vandplanerne.

- Ved reduceret vedligeholdelse af vandløb med lille fald, vil der ske aflejringer af sediment og sand i drænrørene, når vandet ikke løber så hurtigt mere. Derved vil de komme til at afvande dårligere. Dette vil måske kunne afhjælpes ved hyppigere spuling af drænrørene, hvilket er endnu en ekstra udgift til lodsejerne påført i kraft af vandplanerne, noterer foreningen.

Også udløbene i vandløb kan blive mere eller mindre dækkede på grund af aflejret sand og slam, hvilket så kan blive af mere varig karakter, hvis der samtidig ikke må renses op i vandløbene.

- Vi mener, det skal vurderes, om det i disse vandløb overhovedet vil være muligt at opnå den målsatte tilstand, uanset hvor mange tiltag, der gøres, påpeger Centrovice. Begrundelsen herfor er en skepsis overfor, om der er basis for at opnå den vandløbsfauna (DVFI), der måles på med Dansk Vandløbsfaunaindeks. De arter, som indgår i DVFI, kræver rindende vand, og det er der ikke i mange af de vandløb, som har lille fald.

Klassificering af vandløb
Langt de fleste fynske vandløb er målsat til at skulle opnå mindst god økologisk tilstand. Kun en mindre andel er ifølge Centrovice klassificeret som kunstige eller stærkt modificerede til trods for, at der ikke er mange vandløb, som ikke er regulerede med henblik på afvanding. Desuden har meget få vandløb en lempet målsætning.

- Dette bør revurderes med henblik på at omklassificere dem, alternativt give dem en lempet målsætning, påpeger Centrovice.

Foreningen vurderer også, at langt større arealer end forudsat i vandplanerne vil blive påvirket i retning af ringere afvanding, fordi en stor del – cirka 55 procent – af det fynske landbrugsareal er drænet.

- Hvor stor en del af oplandet, der vil blive dårligere drænet og dermed mindre dyrkningssikkert, vides ikke, men da en væsentlig del af arealet er drænet, kan det dreje sig om store arealer. Det bør helt klart undersøges, hvor stort omfang det vil få, før der skrides til reduceret vedligeholdelse. Dette er også nødvendigt for at fastsætte kompensationen på forhånd, påpeger Centrovice.

Genåbning af vandløb
Genåbning af rørlagte vandløb er et andet problem, som ifølge Centrovice vil betyde en mindre rational drift for den enkelte landmand. Genåbning vil nemlig give mange skæve marker med overlap i forbindelse med alle arbejdsoperationer, såsom gødskning og sprøjtning.

Det vil landmændene naturligvis kræve erstatning for.

- Erstatningerne bliver dyre for samfundet, idet det må forudsættes, at landmændene kompenseres fuldt ud. For de mange, som har brug for al deres jord til husdyrgødning, vil det være nødvendigt, at der sikres erstatningsjord indenfor en rimelig afstand. Penge kan næppe gøre det i mange tilfælde, vurderer Centrovice i sit høringssvar, hvor foreningen foreslår, at der foretages en nøje analyse af konsekvenserne af vandplanerne på lokalt niveau, inden man skrider til udførelse af planerne.

- Det er vores forventning, at der vil være langt mere vidtrækkende konsekvenser end hidtil forudset såvel for landbrug som for andre borgere, påpeger Centrovice, som ønsker et samlet overblik, så man både kan vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenserne på bedriftsniveau og derved vurdere, om samfundet får nok for de mange milliarder, der investeres i vandplanerne.

Centrovice har hjulpet cirka 230 af foreningens medlemmer med at udarbejde et høringssvar i forbindelse med de fire fynske vandplaner.

- Vi har haft kontakt til 280 medlemmer, hvoraf de 50 ikke har ønsket at lave et høringssvar. Alt i alt har vi lavet høringssvar for cirka 230 medlemmer, heraf 23 fælleshøringssvar og 163 individuelle høringssvar, fortæller miljøkonsulent Anne Sloth, Centrovice.

Ifølge miljøkonsulent Mette Larsen Baadegaard er det typisk landmænd, der fra starten har kunnet se streger på kortene over deres ejendomme, som har ønsket at få udarbejdet et høringssvar. Foreningen har dog også lavet høringssvar for andre, som er blevet opmærksomme på konsekvenserne for deres ejendomme.

- Nu forventer vi naturligvis, at høringssvarene bliver læst og anvendt, for det er et seriøst stykke arbejde, vi har lagt i dem sammen med medlemmerne. Vi har gennemgået ejendomme og påpeget en række fejl i materialet. De indeholder med andre ord en masse faglig information, som kan hæve vidensniveauet under vandplanerne, påpeger Mette Larsen Baadegaard.