Sydjyske svineproducenter i førertrøjen på indtjening

I lighed med tidligere år har LandboSyd analyseret deres kunders økonomi i forhold til landmænd i resten af Danmark – og tallene for 2010 er iøjnefaldende.

- I forhold til landsgennemsnittet har vores svineproducenter i mange tilfælde et driftsresultat, der er en halv million kroner bedre. På den baggrund og set i lyset af de dårlige økonomiske tider, så kan jeg kun glæde mig over producenternes dygtighed, siger rådgivnings- og udviklingschef hos LandboSyd, Anders Andersen.

Det er på fem punkter, hvor LandboSyds kunder skiller sig markant ud sammenlignet med kolleger i det øvrige Danmark: De har marginalt bedre driftsøkonomi målt pr. dyreenhed, færre tab på finansielle kontrakter og valutadispositioner, væsentligt færre fastrenteswap, lavere gældsbelastning og forholdsmæssigt flere har variabelt forrentede kreditforeningslån.

Driftsresultat er det beløb landbruget har givet i overskud til aflønning af ejer og evt. medarbejdende ægtefælle. Her ligger den gennemsnitlige svineproducent i LandboSyd på ca. 550.000 kr. mens de i resten af landet ligger på ca. 50.000 kr.

- Resultatet er således skabt af de dispositioner, vores kunder har taget, og det giver dem en væsentlig bedre styrke i forhold til tidens udfordringer, siger Anders Andersen.

Regional tendens
Det er ikke første gang, LandboSyds kunder ligger flot placeret i de sammenholdte tal, som er udtrukket fra den fælles Ø90 regnskabsdatabase, der styres af Videncentret for Landbrug.

- Tendensen har været meget tydelig de senere år, og der er så mange regnskaber i den fælles database allerede nu, at vi kan offentliggøre tallene. Det er derfor vigtigt for os, at vores landmænds kreditgivere – banker og kreditforeninger – er opmærksomme på dette, siger Anders Andersen.

Fra salen på mødet. blev det dog påpeget, at en del af forklaringen på den markant bedre syd-indtjening formentlig også kan findes i den kendsgerning, at man længere nordpå har haft større investeringsprojekter kørende omkring sohold og svineproduktion, og det kan af spejle sig i det lavere tal på bundlinjen nu, da flere penge er blevet investeret og belastning af bankgæld dermed større.

Et sammendrag af de nye tal kan ses på LandboSyds hjemmeside www.landbosyd.dk.

Det er svære tider for svineproducenterne. På et punkt er der dog positive nyheder. I forbindelse med tema-mødet i Aabenraa kunne direktør for Videncenter for Svineproduktion, Nicolaj Nørgaard, nemlig fremlægge tal der viser, at antibiotikaforbruget i januar og februar 2011 ligger 25 procent under forbruget i samme periode sidste år.

- Jeg tror heller ikke vi kommer længere ned – snarere lidt op igen, lød vurderingen fra Nicolai Nørgaard, der også løftede sløret for den kommende indsats mod pattegrisdødelighed, der på det seneste har kørt i medierne.

Her understregede han, at det er vigtigt at skelne mellem dødfødte grise, og pattegrise, der dør de første levedage.

- Jeg har forsøgt at forklare Kristian Sloth på DR forskellen, men den præmis blev ikke accepteret, sagde Nicolaj Nørgaard, der pointerede at der ikke dør 25.000 pattegrise hverdag – men det halve 12.500.

Men 12.500 er også et tal der er til at føle på. Derfor løftede Nicolai Nørgaard også sløret for den indsats man er i gang med at lancere i form af fokus på avl og management, for at nedbringe pattegrisdødeligheden yderligere.

Generelt vurderede han det svært at komme igennem i medierne med de gode historier, mens medierne nærmest står på vagt for at kaste sig over de dårlige.

Heftig debat
Selv om der var lagt op til et temamøde udviklede det sig undervejs også til lidt af et debatmøde omkring landbrugets rammevilkår.

Den der stod for skud var formand for Videncenter for Landbrug, Lindhardt B. Nielsen, der af flere blev anklaget for at være lidt for medløbende og venligt stemt overfor vandplaner, 2013-staldproblematikken og andre aktuelle forhold og politisk bestemte udspil, der får økonomiske og rammemæssige konsekvenser for landbruget.

Lindhardt B. Nielsen forsvarede sig med, at man lige så godt kan vælge at operere i den politiske virkelighed man står i, i stedet for at melde sig uden for indflydelse.