Næstsidste duel om nationalpark

- Der er mange grunde til at sige nej. Jeg vil anbefale, at man gør det.

Sådan lød budskabet fra Jens Zimmer, medlem af skeptikerforeningens bestyrelse, da han på borgermødet i Jordløse gav sin mening til kende, om nationalparkforslaget, som er i offentlig høring frem til i overmorgen torsdag.

Jens Zimmer pegede blandt andet på, at der er tale om et meget stort område, hvor større byer inklusive dele af Svendborg er inddraget. Det giver ifølge skeptikeren en overdreven satsning på by- og bygningskultur frem for den natur, som burde være nationalparkens vigtigste opgave.

Han satte også spørgsmålstegn ved nationalparklovens tale om frivillighed.

- Når man etablerer en nationalpark, påpegede Jens Zimmer, så er det et ønske om en bestemt overordnet udvikling indenfor nationalparkområdet. Og når der kommer øget fokus på indsatsen i et bestemt område, så må man også forvente en lidt strammere administration end ellers. Det er logik.

1000 eller 1200 arbejdspladser
Skeptikeren fra Helnæs giver heller ikke meget for den Niras rapport, som kommer frem til, at en nationalpark kan give 1200 nye arbejdspladser på Sydfyn. I nationalparkforslaget, som er i høring, er tallet reduceret til 1000 arbejdspladser, men det er også kun en målsætning, påpegede Jens Zimmer.

- Rapporten fra Niras er stort set ikke det papir værd, den er skrevet på, og man har immervæk givet 850.000 kroner for den. Det, der er galt, er, at man ikke har lavet følsomhedsanalyser, man kommer bare med nogle måltal, lød det fra Jens Zimmer, som mener, at det er et alt for svagt grundlag at bygge optimismen på.

- Man kan sagtens komme og sige, at vi vil det, og vi vil det, fortsatte han. Det, der mangler, er, at man kommer bagom tingene og får set på, hvad det er, man får for sine investeringer. Det er der alt for lidt af. Konsulenten fra Niras understreger også selv, at de 1200 arbejdspladser kun er et billede af, hvordan udviklingen eventuelt kan forløbe, hvis der kommer en nationalpark. Der er ingen garantier.

Varm tilslutning til parken
Formanden for Støtteforeningen for Nationalpark i Det Sydfynske Øhav, Rudi Rusfort Kragh, tog i sit indlæg udgangspunkt i foreningens høringssvar, hvor der blandt andet står, at foreningen varmt kan tilslutte sig en nationalpark, hvis alle projekter i nationalparken gennemføres på frivillig basis, og at nationalparken bliver styret af en lokalt forankret og bredt sammensat bestyrelse.

- Det skal ikke være en bestyrelse bestående af københavnere eller jyder, der sidder i nationalparkbestyrelsen, understregede Rudi Rusfort Kragh.

Han pegede samtidig på, at Sydfyn står overfor en række betydelige udfordringer såvel turistmæssigt som erhvervsmæssigt.

- En nationalpark løser ikke i sig selv de sydfynske problemer, men nationalparken kan – sammen med andre tiltag – være med til at bidrage til løsningen, sagde Rudi Rusfort Kragh, som også kom ind på den situation, der opstår, hvis en række af undersøgelseskommunerne siger nej til nationalparken.

- Det vigtigste er, at der kommer en nationalpark, og hvis det kun er Svendborg og Faaborg-Midtfyn, der går med, så bliver der færre til at dele de økonomiske midler. De kommuner, der melder fra, får ikke mulighed for at søge de midler, som kommer i omløb i kraft af nationalparken. Det synes jeg, er tankevækkende, sagde formanden for støtteforeningen.

? - Jeg har talt med jægere, som var på jagt i Mols Bjerge, og så kom her og fru Danmark gående ud over landmandens mark og svinede de stakkels jægere til. For hvordan kunne de tillade sig at gå på jagt i en nationalpark? Selv om der er lavet stier, er der nogen, der tror, at de må gå overalt, når der er en nationalpark.

? - Jeg synes, nationalparken er blevet forherliget på en måde, som slet ikke står mål med det, man kan forvente. Men der er da masser af interessante og fantastiske forslag – især satsningen på Øhavet, synes jeg er interessant. Det er noget, man bør gør noget ud af, hvis befolkningen i Øhavet ønsker det.

? - Jeg er venstremand, og jeg er grundlæggende meget positiv overfor landbruget. Landbruget er vores vigtigste erhverv, og jeg ønsker ikke, at en eller anden regering får jaget landbruget til Polen eller Ukraine eller andre steder, hvor landbruget kan få lov at være.

? - Hvad er det egentlig for nogle jobs, der kan skabes i kraft af nationalparken? Det kunne for eksempel være naturvejledere, og det kunne give noget efteruddannelse på skolerne i forhold til folk, som skal guide folk rundt i nationalparken. Så snart rammerne er der, så begynder folk at tænke i nye baner. Det har vi set i Thy, hvor nationalparken har sat gang i uddannelser på VUC.

? - Landbruget taber arbejdspladser, men erhvervet holder omsætningen og er stadigvæk det erhverv herhjemme, der har den største indtjening til staten, nemlig 40 milliarder om året.

? - Man skal læse det, der ikke står. Frygten er, at man vil tillade de restriktioner, som ikke er omtalt i nationalparkloven. Det svarer lidt til en brandforsikring, hvor man også skal huske at læse det, der ikke står. Den dag, huset brænder, kommer de og siger: Der var ingen, der havde sagt, at I havde tændstikker i huset.

? - Jeg har været til mange møder om nationalparken, og fælles for både tilhængere og modstandere er et ønske om at gøre noget for naturen. Det, synes jeg, vi alle sammen skulle gøre til en fælles sag – og det behøver ikke at være i en nationalpark.