Tid til det hele

Deltidslandmanden Niels Erik Jensen bor sammen med sin kone ved Bjerge syd for Kalundborg. Her driver han en mindre minkfarm, planteavl og haveservice. Der er tid til det hele, selvom situationen i landbruget, ifølge Niels Erik Jensen, bliver mere og mere bureaukratisk.  

Det er en blæsende og kold martsdag, da jeg svinger bilen ind på den ryddelige gårdsplads ved Bjerge syd for Kalundborg.

Himlen er grå. Niels Erik Jensen står ved hoveddøren og tager imod. Mens det stadigvæk er lyst, begiver vi os over i stalden til de 1.200 mink, som jeg har fået lov at fotografere. I hallen er der en larmende stilhed. Det er svært at forestille sig så mange dyr samlet ét sted med den ro. Niels Erik Jensen tager en kraftig handske på og hiver et af de små dyr frem fra buret.

- Som de fleste andre minkavlere har jeg ikke noget at skjule. Her er ingen mishandlede dyr eller noget, der minder om det, fortæller Niels Erik Jensen, mens han tilbyder at vise mig yderligere rundt.

Minkavler i stedet for svineproducent
Vi går indenfor i køkkenet, hvor kaffen og kagen står klar. Gården hedder »Bjerregård«, og den blev købt i 1976. Til at begynde med byggede Niels Erik Jensen stald til 80 søer. For, konstaterer han, det gjaldt om at bygge ud eller stoppe. Og det handler stadigvæk om udvidelse.

I 1981 lagde han dog bedriften om og koncentrerede sig om arbejdet som minkavler.

- Opstarten med mink er billig, ligesom selve produktionen er det i forhold til svineproduktion. For mig er det en bedre forretning. Siden 1987 har jeg haft en planteskole, og den lukkede i 1997, hvor jeg startede op på haveservicevirksomhed.

- Og mellem minkfarmen og haveservice er der planteavlen. Det er de tre erhverv, jeg deler mig i mellem, og som jeg har det godt med, forklarer Niels Erik Jensen.

En god tilværelse
Planteavlen på 120 hektar dyrker Niels Erik Jensen med sin søn i et I/S. De dyrker hvede, byg, raps, frøgræs og roer. Det passer i det hele taget godt at have markbrug og minkavl, forklarer han. Og når det gælder haveservice, er der også plads til den beskæftigelse. Her koncentrerer deltidslandmanden sig om græsslåning og forefaldende havearbejde.

- Jeg føler, at min fritid og mit arbejde flyder ud i ét. Som ved al beskæftigelse skal man omstille sig, men det er en del af jobbet og tilmed en sjov del. Da vores børn var små, sagde de altid, at »far går bare udenfor«. Det hed aldrig, »far skal på arbejde«, og det beskriver glimrende min tilværelse, fortæller Niels Erik Jensen med et smil.

Samfundets onde
Han er selv opvokset på landet, og hans egen far var landmand. Tiden har dog ændret sig fra dengang, hvor konen gik hjemme, og landmændene omgikkes hinanden.

- Ja, tiderne skifter, det er klart. Min kone går ikke hjemme, og jeg har ikke nære venner, der er landmænd. Jeg ser også mit arbejde som en virksomhed. Slet og ret. Der er ikke noget romantisk over det. Men den opfattelse deler det øvrige samfund ikke. Her er landbruget nærmere samfundets onde. I hvert fald bliver det fremstillet sådan.

Undrer sig
Den bemærkning uddyber Niels Erik Jensen stille og roligt, for han er ikke vred. Men minkavleren ved ikke længere, hvad han skal mene om de tiltagende stramninger inden for erhvervet.

- Jeg er ikke rasende over Grøn Vækst eller andre skærpede krav til landbruget, som de sidste ti år har været stadig stigende. Jeg stiller mig snarere undrende over for den måde, man behandler erhvervet på. De tiltag, der er på vej nu, vil i længden betyde døden for dansk landbrug, som vi kender det, fortæller han.

Meget papirarbejde
Niels Erik Jensen er 58 år og har været igennem meget i sin tid som mink- og planteavler. Og de sidste ti år har været udfordrende.

- Der er brug for regler og love. Der vil altid være brodne kar i alle brancher. Den formulering kender alle til hudløshed. Selvfølgelig skal vi eksempelvis have dyrevelfærd, men vi skal bruge de love og regler, der allerede eksisterer i stedet for at finde på nye.

- Det er frustrerende, at der hele tiden kommer lovstramninger. De tiltag stopper ikke de tåber, der vil bryde loven. Hvis udviklingen forsætter, drukner alle inden for landbruget i papirarbejde, og der er rigeligt i forvejen, påpeger den sjællandske landmand.

Landbruget forsvinder
Niels Erik Jensen har en tydelig holdning til de udfordringer, landbruget står overfor. Han vil gerne udvide minkfarmen, hvor han i dag sælger 5.000 skind om året. Men udvidelse tager tid og er fyldt med bureaukrati og regelrytteri, mener han.

- På et eller andet tidspunkt stopper jeg som landmand, men det er en glidende overgang, og jeg skænker det ikke en tanke i dag. Jeg er travlt optaget af mit arbejde og især af den udvikling, landbruget bevæger sig hen i mod.

- Jeg har en klar mening om de varslede ændringer, og jeg håber for fremtidens landbrugs skyld, at faglighed og viden vil blive en større del af debatten. Ellers bliver der ikke noget landbrug tilbage. Hverken for del- eller heltidslandmænd, slutter Niels Erik Jensen.

Læs også