1. behandlingen af lovforslaget i går i folketinget om dyrkningsfrie randzoner udviklede sig til et skænderi mellem S og V om dialog med landbruget.
I går var dagen, hvor Folketinget skulle 1. behandle lovforslaget om 10 meter dyrkningsfri randzoner langs alle vandløb og søer over 100 kvadratmeter. Et lovforslag, der er en del af Grøn Vækst, og som i de sidste måneder har medført stor debat både i og uden for landbruget.
Noget som fødevareminister Henrik Høegh (V) også bemærkede på folketingets talerstol, hvor han bemærkede, at lovforslaget om randzoner ikke skilte sig ud fra andre Grøn Vækst-lovforslag, hvor der er interessegrupper på alle sider, der har vidt forskellige holdninger til lovforslaget. De grønne organisationer mener som regel ikke, at lovforslagene er vidtgående nok, mens landbruget mener, at lovforslagene går alt for langt.
Ministeren slog dog under gårsdagens 1. behandling fast, at de dyrkningsfrie randzoner ikke må få betydning for beskæftigelsen for landbruget.
- Vi er meget opmærksomme på, hvorledes de lovforslag, som vi fremstiller, påvirker rammevilkårerne for vores landbrugsproduktion, og den store eksport og beskæftigelse, der hører til. Det er vigtigt, at vi sikrer, at de nødvendige miljøforbedringer kan sikres på en måde, der ikke bringer produktionen og dermed beskæftigelsen i landbruget i fare, sagde Henrik Høegh.
Han understregede, at i det lys er det vigtigt at holde sig for øje, at randzonerne er et af de bedste og billigste virkemidler man har, når man skal tilgodese både miljø, natur og biodiversitet.
I alt forventer regeringen, at der skal være randzoner på i alt cirka 30.000 kilometer vandløb. Man vil dog maksimalt have 50.000 hektar jord med randzoner, så det er derfor uklart om randzonerne skal være 10 meter brede eller ned til syv meter brede. Grunden til man ikke kan sige det klarere, skyldes, at der i kommunerne endnu ikke er et komplet overblik over, hvor mange vandløb man har.
Dialog med landbruget
Set i lyset af dagens traktordemonstration i København, så udviklede gårsdagens debat i Folketinget sig i øvrigt også interessant.
Socialdemokraternes Ole Vagn Christensen beskyldte således Venstre for at have en særdeles dårlig dialog med landbruget.
- VKO har jo vedtaget Grøn Vækst henover hovedet på alle. Både på oppositionen og på landmændene, sagde han, og senere lød det:
- Hvis vi sad i regeringslokalet, så ville vi aldrig kunne finde på at lave en plan uden at tale med aktørerne om det, for det medfører jo blot det, som vi oplever nu, men et stort landbrugsoprør, hvor dem der burde være medspillere bliver modspillere, sagde Ole Vagn Christensen.
Kun få landmænd er utilfredse
Udtalelsen fik Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen op af stolen.
- Vi har i Venstre rigtig god dialog med mange grupper af landmænd. Her på det sidste har mange landmænd sagt til mig, at det er nok ikke så tosset, det der med de der randzoner, fordi Venstre har jo sikret, at vi får en god kompensation og man kan stadig hæve sit EU-tilskud, sagde han.
Erling Bonnesen undrede sig over, hvilke landmænd det er, som socialdemokraterne gerne vil i bedre dialog med.
- Er det mindretallet af landmænd, som stadig bliver ved med at protestere højlydt, og som slet ikke vil noget som helst? Dem er der jo stadig nogle af, men de er i klart mindretal, lød det fra fødevareordføreren med klar henvisning til de landmænd, der i dag er draget mod København på deres traktorer til demonstration mod netop Grøn Vækst.