Biogas gavner byboere, landmænd og miljø

I den lille landsby Vegger, der ligger mellem Nibe og Aars i Nordjylland, har man haft biogasanlæg siden 1986. Dengang søgte borgerforeningen i Vegger det daværende Nordjyllands Amt om midler til at etablere anlægget. Og det fik de.

Det var noget af et pionerprojekt med både biogas, varmepumpe og vindenergi. Deraf navnet Vegger Energiselskab. I dag producerer anlægget i Vegger udelukkende biogas på gylle fra fem landmænd og industriaffald. Gyllen transporteres af anlæggets egen lastbil.

Anlægget leverer el til nettet og billig varme til 145 husstande i byen. Varmeprisen i byen ligger under landsgennemsnittet. En gennemsnitshusstand i Vegger betaler mellem 10.000 og 12.000 kroner i varme om året.

I flere år fungerede anlægget som et forsøgsanlæg i samarbejde med Jysk Biogas og Energistyrelsen, og der blev etableret laboratorium.

- Dengang var det at producere biogas jo som at køre bil med bind for øjnene, siger Richard Bengtsen, der er driftsleder af anlægget sammen med Verner Nielsen.

Der skulle viden til, og det kom der blandt andet på baggrund af forsøgsanlægget i Vegger.

Presset marked
- Det var nogle gode år, fortæller Richard Bengtsen.

Der var god økonomi i at producere biogas, men efter 2002 begyndte der at skyde flere og flere anlæg op i landet, blandt andet fordi regeringen ønskede, at der skulle satses mere på grøn energi.

Det har haft indflydelse på prisen på industriaffald. Ud af 10 ton industriaffald kommer der mellem 4000 og 5000 kubikmeter gas i timen. Ud af 70 ton gylle kommer der ikke mere end 2000 kubikmeter gas.

Industriaffald er altså effektivt, og derfor også eftertragtet rundt omkring på biogasanlæggene. Og det har betydet, at prisen er steget.

Samtidig ligger elprisen på blot 77,1 øre. Samlet set er det ikke nok til at drive anlægget.

Anlægget, der nu er 25 år gammelt, er desuden ved at være nedslidt, og de sidste par vintre har det knebet med at levere varme nok til byens borgere. Derfor har det været nødvendigt at fyre med olie også.

- Det gør ondt, når vi må brænde olie af, siger Richard Bengtsen.

Søger om udvidelse og ombygning
For at få økonomi i anlægget ved at bruge mere gylle og dermed undgå for meget industriaffald, og for at kunne levere nok varme til hele byen, søges der derfor om at få lov at udvide og bygge om.

Det vil også komme områdets landmænd til gode. En gruppe bestående af 13 landmænd, der kalder sig De grønne Landmænd, står klar til at levere til anlægget.

Hvis anlægget skal udnytte deres gylle og for eksempel majs, roer, korn eller græs, er det nødvendigt, at det ombygges. Så vil biogasanlægget kunne producere det dobbelte af det, der produceres i dag på billigere råvarer.

Bevarer landbruget i området
Det er også vigtigt for landmændene, at de kan levere deres gylle til biogasanlægget.

- Vi er simpelthen nødt til at gøre noget, hvis vi skal bibeholde den produktion, vi har i dag, siger svineproducent og medlem af bestyrelsen i Vegger Energiselskab, Laurids Frandsen, der også er en af De grønne Landmænd.

For at kunne bevare sin produktion på 1300 søer og årligt 10.000 polte, 15.000 30 kilos grise og 11.000 syv kilos grise, er det nødvendigt, at han laver miljøforbedringer. Området er nemlig præget af Natura 2000-områder, søer og afvanding til Limfjorden.

Men det giver ham også en række fordele, at hans gylle har været gennem biogasanlægget. Han får ikke alene miljøfordele, men også en bedre udnyttelse af gyllen og mindre lugtgener.

Til gavn for mange
Lugtgener er også et af de problemer, det nuværende, nedslidte anlæg har. Det vil en ombygning forbedre, når der kommer nye filtre.

Selvom byens borgere godt ved, at gyllen lugter af billig varme, så ville det alligevel være en fordel at minimere lugten.

Derfor venter bestyrelse, landmænd og de ansatte nu bare på, at ansøgningen går igennem ved Vesthimmerlands Kommune.

Det ville være til gavn for mange, men indtil nu har de ventet i to år.

- Alle er for, at vi skal producere biogas, men de hjælper ikke til, for at det skal gå stærkt, siger anlæggets formand Agner Bruun om både kommune og regering, der godt nok har lovet, at elprisen vil stige til 1,15 kroner i 2011.

De har bare ikke set noget til hverken prisstigninger eller godkendelse endnu.