En gennemgang af bygningerne en gang om året er en rigtig god idé. Ældre bygninger har ofte ikke fået sat de rigtige forsikringssummer på sig.
Der kan være penge at spare på brandforsikringspræmien, hvis en landmand analyserer ejendommens bygninger sammen med sin assurandør. Det mener agronom Svend-Anker Worm fra forsikringsselskabet Topdanmark.
- Op mod to tredjedele af landbrugets bygningsareal bruges ikke til sit oprindelige formål eller står helt tomt. Alligevel er en stor del af det forsikret, som om det var en vital del af bedriften. Det er spild af penge, siger han.
Ifølge Svend-Anker Worm skyldes overforsikringen, at mange foretrækker at være sikre på at få en høj erstatning, hvis der sker noget. De vælger så at leve med, at forsikringspræmien er højere, end den behøver at være. Men set over en årrække bliver den højere præmie til mange penge, som kunne være anvendt bedre i bedriften.
Moderne byggeteknik
Dertil kommer, at moderne byggeteknik har gjort det billigere at opføre bygninger, som passer bedre til formålet end de gamle.
- En uisoleret råbygning kan i dag opføres for omkring 1.000 kroner pr. kvadratmeter og er mere rationel, både i brug og når den skal vedligeholdes. Set i det lys er det de færreste landmænd, som har behov for en traditionel staldbygning med murede hvælvinger og tegltag til en kvadratmeterpris, der nærmer sig boligbyggeri, siger Svend-Anker Worm, der foreslår, at landmænd med jævne mellemrum sætter sig ned med deres assurandør og vurderer, hvilken betydning de enkelte bygninger har for bedriften, sådan som den ser ud lige nu.
Derefter skal forsikringen tilpasses, så der er en fornuftig sammenhæng mellem de enkelte bygningers betydning og prisen for at holde dem forsikret.
70 procent har ikke styr på det
Direktør Peter Quitzau, DLBR Forsikringsmægler, er enig med Topdanmark. Han råder landmænd til en gang om året at gå igennem deres forsikringer på de bygninger, de har.
- Det er nok 70 procent af dem, der har en gammel bygningsmasse liggende, som kunne have fordel af at få gennemgået deres forsikringer ganske nøje og få rettet det til, lyder vurderingen fra Peter Quitzau.
Han fortæller dog, at selvom der nok er penge at spare, så er det dog ikke en formue, der ligger derude at venter i omkostningsbesparelser.
- Man skal passe på med at sige, at der er styrtende mange penge at spare. Det er der nemlig ikke altid, men man får afstemt de forventninger til den dag, der måtte ske en skade, siger Peter Quitzau.
Han fortæller, at det er vigtigt, man som forsikringstager er opmærksom på, at den forsikringssum, der er sat på de enkelte bygninger, er tilstrækkelig i forhold til det formål, som bygningerne har, når der en dag sker en skade.
- Tit ser vi nemlig også, at der er sat for lave summer på bygningerne, lyder det fra Peter Qutitzau.
Komplekst stof
Han fortæller, at grunden til, at der er så mange landmænd, der ikke har de rette forsikringer på deres bygninger, er, at det er et meget komplekst område. Der findes syv-otte forskellige måder, man kan forsikre sine bygninger på.
- Det er et stort arbejde at gå alle de her bygninger igennem på en bedrift for forsikringsselskaberne. Det bliver ikke gjort regelmæssigt, og en gang om året bør en kunde have besøg af sin assurandør. Her bør de sammen kigge på bygningerne og sørge for, at forsikringsformen er rettet til efter bygningernes anvendelse, siger Peter Quitzau.
Han fortæller, at de landmænd, der så ofte får et årligt besøg af deres assurandør, så foregår gennemgangen af forsikringerne inde ved køkkenbordet uden, at assurandøren tager sig mulighed for at stille kritiske spørgsmål til bygningsformene. Hans råd for at få de rigtige forsikringer er, at landmanden og assurandøren sammen går rundt og ser på hver enkelt bygning på bedriften.
Tilbageholdene forsikringsselskaber
Peter Quitzau fortæller, at man også skal være opmærksom på, at forsikringsselskaberne ofte af konkurrencehensyn er tilbageholdene med at gå ud at sige til landmændene, at de ikke får deres forsikring til nyværdi.
- Nogle assurandører er tilbageholdene med at sige, at der skal en forsikringssum på bygningen i stedet for at forsikre til nyværdi på, da det af kunden kan blive opfattet som en ringere måde at blive forsikret på, siger Peter Qutizau.