En jernlady på Møn

I 1996 var hun storbypige og vandt hun OL-guld i Atlanta sammen med resten af håndboldlandsholdet. I dag er Marianne Florman flyttet fra det nordvestlige København til Møn, hvor hun stortrives med familie, heste og foredragsvirksomhed. Og en masse andet.

Marianne Florman har travlt. Foruden sin foredragsvirksomhed og tv-karriere er hun ved at uddanne sig til diplomjournalist. Og hjemme på gården på Møn dyrker hun sin store hobby - heste og principperne bag Natural Horsemanship.

Indimellem kører hun traktor, slår græs, svinger penslen og passer familien. Og hun holder af det hele.

- For min mand og jeg har det været vigtigt, at vores børn kom til at vokse op på landet og opleve, hvor dejligt det er at være i naturen. Der er mange muligheder og frem for alt plads. Byen har en anden energi. Der er mange mennesker og en masse andre indtryk. Men jeg synes ikke, mine børn skulle se på gule busser hele deres opvækst, siger Marianne Florman.

Ingen svær overgang
I 1996 var hun en af de jernhårde ladys på håndboldlandsholdet, der blandt meget andet vandt OL-guld i Atlanta.

Her i 2011 har Landbrug Øst mødt den ambitiøse kvinde til en snak om livet på landet.

- Egentlig har overgangen fra bylivet til landlivet ikke været svær. Det har faktisk været at gå fra ét slaraffenland til et andet, konstaterer en smilende Marianne Florman.

Læs også