MULIGHEDER: Mange landmænd, der ønsker mindre byggerier uden udvidelse af dyreholdet, venter på en bebudet anmeldeordning. Jørgen Kjølby er en af dem.
Jørgen Kjølby går og venter. Han driver et kvæglandbrug med 220 jerseykøer i Guldager ved Hjørring. Han ejer selv 55 hektar, har lejet lige så meget og har gylleaftaler for resten af gyllemængden. Aftagerne bor tæt på hans ejendom. Og det fungerer godt, understreger han.
Men han ville gerne bygge dels en ny gyllebeholder dels en ensilageplads tæt ved gården, så han slap for at transportere gyllen til buffertanke op til ti kilometer væk og for at hente ensilagen i markstakke flere kilometer væk. Han kan ikke have markstakke lige ved gården, uden der er støbt, da jorden der er alt for blød.
Derfor søgte han allerede i 2009 om tilladelse til at bygge en ny gylletank på 4000 kubikmeter og en ensilageplads på 4200 kvadratmeter.
Men en sådan udvidelse krævede en hel ny miljøtilladelse, fik han at vide. Og en sådan tilladelse ville koste mange penge, erkendte han.
Ventetid
Han blev derfor dengang af sin landboforening rådet til at vente på, at en ny anmeldeordning skulle træde i kraft. Men den lader vente på sig. Han havde håbet på, at han kunne støbe og bygge i 2009 - og han havde bestemt ventet, at inden udgangen af 2010 ville sagen være på plads.
Men det er den endnu ikke her i 2011. Det skyldes, at anmeldeordningen aldrig er blevet vedtaget. Og nu er der gået valgkamp i den, mener han.
- Men både for miljøet og for arbejdsmiljøet for de ansatte ville en ny gyllebeholder og en støbt ensilageplads være en fordel, siger han.
Produktionen skal ikke udvides. Kreditforeningen har også bevilget pengene. Han mangler blot tilladelsen og mener, at når han skal bygge for at forbedre miljøforholdene uden at udvide produktionen, er det alt for dyrt at få lavet en stor ansøgning gennem husdyrbrugslovgivningen. Derfor venter han stadig på anmeldeordningen.
Positiv kommune
Hjørring Kommunes teamleder på området Knud Suhr ser meget gerne, at landmændene får etableret både støbte ensilagepladser og øget deres kapacitet med større gyllebeholdere. Men som lovgivningen er nu, skal sådanne ændringer igennem en miljøtilladelse.
- I 2007 da vi startede med at administrere efter denne lov, prøvede vi at give tilladelser uden en egentlig miljøtilladelse var udarbejdet, når det drejede sig om små ting uden udvidelser af dyrehold. Men dengang fik vi en afklapsning af miljøankenævnet. Og vi skal jo følge loven, siger Knud Suhr fra Hjørring Kommune, som Jørgen Kjølby understreger, han har haft det bedste samarbejde med.
Derfor venter både Jørgen Kjølby og med ham flere andre landmænd og Hjørring Kommune stadig på en anmeldeordning.
Det Radikale Venstre er blevet beskyldt for at være dem, der stopper en anmeldeordning indenfor husdyrbrugslovgivningen. Men ordføreren på området Johs. Poulsen melder hus forbi.
- Det er udelukkende regeringens skyld, at en anmeldeordning ikke er vedtaget, understreger han og tilføjer, at han allerede i april skriftligt gav sin tilslutning til det lovforslag, L 12, der blandt andet skal sikre, at landmanden kan bygge gylletanke og ensilagepladser uden en hel ny miljøtilladelse.
Johs. Poulsen ser dette lovforslag som del af en større lovpakke.
- Det vil være at skyde gråspurve med kanoner, hvis vi laver en hel lov for gylletanke og ensilagepladser, siger han som argument for, at han ikke vil dele loven op.
Og netop her opstår problemet. Venstre kan ikke godtage andre dele af loven omkring blandt andet ammoniakfordampning. Derfor har Venstres gruppe stillet over 100 spørgsmål til ministeren til husdyrbrugsloven. Det har trukket vedtagelsen af loven i langdrag. Men Birgitte Josefsen fra Venstre understreger, at det er helt nødvendigt at kigge loven efter i sømmene, før den vedtages.