De »bløde« værdier var i fokus, da Dalum Landbrugsskole torsdag den 25. november afholdt temadag om generationsskifte. Og reaktioner fra såvel arrangører som deltagere tyder på, at det var en fornuftig satsning, der resulterede i, at både de ca. 70 virksomhedsleder-studerende og de 25 forældre, som deltog i temadagen fik »noget med hjem«, som de kan bruge, når de om kortere eller længere tid måske selv står som deltagere i et generationsskifte.

- De bløde værdier var et område, som vi ville have med. Og vi er godt tilfreds med, at vi i uddannelsesøjemed også fik sat fokus på denne vigtige del af den milepæl, som et generationsskifte udgør for både de unge og »de gamle«. Vi synes, det gik godt, og det er noget, vi vil gøre igen. Gerne med deltagelse af endnu flere forældre og arbejdsgivere.

Sådan lyder i korte træk vurderingen fra de to Dalum-undervisere, Birthe Juel Hansen og Lene Brandenborg, der stod for tilrettelæggelsen og afviklingen af temadagen.

Tag beslutninger
De bløde værdier var i høj grad emnet for dagens mest markante indleder, socialkonsulent Solvejg Høj, Morud, der har været socialkonsulent for landmænd i 23 år. Hun arbejder primært i jyske landboforeninger, og har netop arbejdet meget omkring generationsskifte.

- Jeg tror, at mange samarbejder – typisk mellem far og søn – dybest set starter af nød, påpegede Solvejg Høj. Det er der ikke noget forkert i. Men det er to generationer, der skal arbejde sammen. Derfor skal man sørge for at få taget beslutningerne med det samme. Det duer ikke med »Det snakker vi om hen ad vejen«.

- Far vil som regel gerne samarbejde, men han har ikke »værktøjet« til det, efter at han i 30 år har gjort, hvad han ville. Man skal snakke om, hvornår samarbejdet skal forhandles. I den forbindelse er det vigtigt at have nogle datoer at se frem til. For eksempel når far bliver 60, 62 eller 65 år.

Husk at rose
- Ofte er det svært at fravriste faderen en dato, fortsatte Solvejg Høj. Forældrene er kede af at komme ud af det, der har været deres hverdag i mange år, for eksempel stuehuset. Nogle unge kommer hjem efter flere år ude – til deres værelse! Og mor passer ham!

- Forældrene mener, at den unge skal være taknemmelig! Jeg tror, der er mange, som - for at få gården - går ind på sådanne forhold. Mit råd til de unge skal være: »Få jeres eget liv!«

- Mange af de unge mænd får aldrig ros af deres far. De ved ikke, om han synes, de er gode til deres arbejde. Faderen ser ofte det, sønnen gør, som sin egen forlængede arm. Og mange unge døjer med, at deres far kun siger grimme ting til dem!

Et ordentligt liv
- Hvis et godt landbrug skal lykkes, skal man have gode tanker om landbruget, understregede Solvejg Høj. Det har man, hvis man har det godt som menneske. At man kommer ind i stuehuset og er glad!

- Den unge familie får mere og mere travlt. Konen ordner børn, hus, tøj m.m. Og ofte udvikler mand og kone med tiden et mor/barn-forhold. Pas på! Det er en fælde at falde i. Hvis I vil, har I flere muligheder for at være en god familie, end byboer har. Det er vigtigt at gøre nogle ting sammen.

- Det er vigtigt, at »de gamle« sørger for, at de unge også har mulighed for at have et familieliv. Ligeledes er det vigtigt, at de unge har kompetence! Og det er vigtigt, at gammel og ung mindst en time om ugen snakker sammen om bedriften.

- De unge skal lade være med at stå med hatten i hånden. Jeres far har også brug for, at en tager nogle beslutninger. Lav eventuelt en gårdbestyrelse og tag alle ting op på møderne. Man har pligt til at have en ordentlig tilværelse. Har man ikke det, får man ikke et ordentligt liv!

Generationsskifter
Temadagens første indlæg var ved landbrugsrådgiver Henrik Skov, Jyske Bank, der gik i dybden med bankens rolle og hjælp i forbindelse med etablering og hvilke krav, der stilles til køber – blandt andet vedrørende egenkapital og indtjening samt åbenhed omkring strategi og planer.

Landmand Mikkel Grubbe, Ørbæk, fortalte om sine erfaringer før, under og efter det generationsskifte, han fra 1997 til 2005 gennemførte med sine forældre. Mikkel Grubbes bedrift omfatter i dag et markbrug på 300 ha, der drives i fællesskab med en nabo. Der er 700 søer med produktion af 30-kg smågrise og 5-6.000 slagtesvin.

Efter et gruppearbejde med deltagelse af både studerende og forældre – dog ikke samme familie i samme gruppe – fortalte landmand Niels Blem Sørensen, Egtved, om det generationsskifte, som han i 2002 gennemførte med sin tidligere arbejdsgiver. Bedriften omfatter i dag godt 200 ha og en besætning på 500 søer.