Der var fyldt op med eksperter i går på KU-Life på Frederiksberg, da Fødevareministeriet på opfordring af Folketingets fødevareudvalg i fredags afholdt en eksperthøring om gmo.

Med høringen ønskede fødevareminister Henrik Høegh at bidrage til, at der i Danmark kommer en saglig og konstruktiv debat, som kan være med til at kvalificere det kommende arbejde med en revision af gmo-sameksistensreglerne.

Efter høringen, hvor blandt andet medlemmerne af Folketingets fødevareudvalg havde stillet de i alt otte gmo-eksperter fra diverse forskningsinstitutioner spørgsmål om alt mellem afstandskrav, økonomi og biodiversitet, afviste fødevareministeren, at Danmark skal være en gmo-fri zone, som især flere økologer taler varmt for.

Fra sag til sag
Alle EU-lande har selv mulighed for at indføre nationale regler på gmo-området. Og står det til fødevareministeren er det en vurderingssag fra sag til sag om en plante skal tillades eller ej.

- Jeg er tilhænger af, at vi selv har en reel mulighed for at sige ja eller nej tak til en plante, sagde Henrik Høegh til slut i høringen i et interview med journalist Kurt Strand, der fungerede som høringens ordstyrer.

Henrik Høegh fortalte, at første gmo-plante, han forventer bliver dyrket kommercielt i Danmark, er den såkaldte »Cisgen-byg«. I modsætning til andre gmo-afgrøder, hvor man bruger bakteriegener, så bruger man i cisgene-afgrøder plantens egne gener eller gener fra nærtstående slægtninge.

- Den cisgene byg er nogle overvejelser værd. Det samme gælder kartoflerne. Det synes jeg er værd, at vi tager nogle politiske overvejelser om, sagde Henrik Høegh.

Afviste gmo-mærke
Ministeren afviste efter høringen også at indføre en mærkeordning for kød, hvor der er brugt gmo-afgrøder i foderet under produktionen.

- Vi har allerede Ø-mærket, hvor man kan være sikker på, at der ikke er brugt gmo. Skulle vi lave sådan et mærke, så skulle vi mærke 95 procent af alt kød i køledisken. Det tror jeg ikke, vil have nogen effekt, sagde Henrik Høegh.