Landmænd føler sig bondefanget
BRUD PÅ OPLYSNINGSPLIGTEN: Da lodsejere i Odense Å området indgik aftaler med det offentlige om et stort vådområde, fik de ikke at vide, at det samtidig indebar en udvidelse af et habitatområde, som vil få alvorlige konsekvenser for husdyrproducenterne i området.
Når landmænd i den kommende tid skal til at indgå aftaler med det offentlige omkring vandplaner og Grøn Vækst, er det vigtigt til bunds at få analyseret konsekvenserne af det, landmændene skriver under på.
Det er ifølge Patriotisk Selskab læren af en igangværende sag, hvor det offentlige har undladt at informere lodsejerne i Odense Å området om udvidelsen af et habitatområde i forbindelse med etableringen af et større vådområde.
Da lodsejerne indgik aftaler om det pågældende vådområde, var de ikke vidende om, at det fra starten var meningen, at det nuværende habitatområde skulle udvides.
- Det offentlige har helt klart ikke levet op til den oplysningspligt, de har. Det betyder, at lodsejerne har indgået aftaler om vådområdet på et uoplyst grundlag, påpeger næstformand i Patriotisk Selskab, Søren Bonde, Kustrup.
Voldsomme konsekvenser
De manglende oplysninger fra myndighedernes side omkring udvidelsen af habitatområdet vil ifølge Patriotisk Selskab ikke bare få konsekvenser for de lodsejere, der er direkte involveret i projektet, men også for de lodsejere, der har jord, der grænser op til området.
En udvidelse af habitatområdet vil ikke mindst få voldsomme konsekvenser for husdyrproducenterne. De vil få sværere ved at udvikle deres bedrifter, fordi der for habitatområder gælder særlige krav til aktiviteter, planer og projekter beliggende udenfor området med hensyn til en eventuel virkning ind i området.
- Hvis lodsejerne havde kendt de fulde konsekvenser, da de indgik aftaler om vådområdet, havde de haft en helt anden tilgang til projektet, siger Søren Bonde, som tilføjer, at sagen betyder, at Patriotisk Selskab vil opfordre medlemmerne til at gennemgå de aftaler, der skal laves i forbindelse med vandplanerne og Grøn Vækst, en ekstra gang med lup, før de skriver under på noget.
- Det er utrolig vigtigt, at man som lodsejer kender de fulde konsekvenser af de aftaler, man laver. Det handler simpelthen om tilliden til det offentlige system, understreger Søren Bonde.
I strid med aftaleloven
Myndighedernes manglende information af lodsejerne udgør ifølge Patriotisk Selskab en grov tilsidesættelse af myndighedernes vejlednings- og informationspligt. Selskabet mener også, at den manglende information er i strid med aftaleloven.
På et møde den 24. august i år hos Skov- og Naturstyrelsen Fyn erkendte styrelsens repræsentanter ifølge Patriotisk Selskab, at lodsejerne ikke har modtaget den nødvendige information om udvidelsen af habitatområdet i forbindelse med vådområdeprojektet.
De forudsætninger, som var til stede, da lodsejerne indgik aftaler om vådområderne, var dermed urigtige. Myndighedernes tilsidesættelse af deres forvaltningsretlige forpligtelser og bruddet på aftaleloven udgør ifølge Patriotisk Selskab samlet set vægtige grunde til at erklære de indgåede aftaler om vådområdet for ugyldige.
Men da lodsejerne i stort omfang i dag ejer og driver erstatningsjord i stedet for den jord, der er afgivet til vådområdeprojektet, og projektets praktiske del med omlægning til vådområde er udført, kan det i praksis være svært at gennemføre en annullering af aftalerne.
Det handler om tillid
Derfor ser Patriotisk Selskab to muligheder for at komme videre i sagen på en måde, så tilliden til myndighederne kan genetableres:
Den ene mulighed består i, at der udbetales erstatning til de berørte lodsejere, hvor der i vurdering af erstatningsbeløbet blandt andet indgår, hvilke økonomiske fordele staten har af udvidelsen af habitatområdet. Disse økonomiske fordele består i støttemidler fra EU på 14,4 millioner kroner.
Desuden skal der tages hensyn til de økonomiske ulemper, udvidelsen af habitatområdet vil få for den enkelte lodsejer, herunder de stærkt forringede muligheder for udvidelse af husdyrbrug, samt for eksempel opførelse af vindmøller og biogasanlæg.
Det andet forslag går kort og godt ud på at trække udvidelsen af habitatområdet tilbage, og at Skov- og Naturstyrelsen tilbagebetaler de godt 14 millioner kroner til EU.
- Vi vil følge sagen nøje, men vi håber naturligvis på, at det offentlige erkender, at man har begået en fejl. Vi kan ikke rulle vådområdeprojektet tilbage, men vi kan lappe på det tillidsbrud, der er sket. Det må også være i myndighedernes interesse. Hvis ikke vi får genskabt tilliden til det offentlige system, bliver det for alvor op ad bakke, når forhandlingerne omkring vandplanerne og Grøn Vækst går i gang, siger Søren Bonde.






































