ENERGI: Varmeforsyningsloven forhindrer, at landmanden kan tjene penge på biogas. Derfor starter ingen nye, mener erfaren biogasmand fra Lemvig.
75 landmænd startede i 1992 Lemvig Biogas. 69 er stadig med i det, der i dag er Danmarks største biogasanlæg. En af dem er den nuværende formand for værket Gustav Madsen, Lomborg.
- Det er en stadig gåde, hvorfor vi gjorde det. Vi har fået for lidt for råvaren, og de har fået billig varme i Lemvig. Men visionerne er stadig rigtige, siger han om det store projekt Lemvig Biogas.
Værket er i rigtig god gænge, men varmeforsyningsloven gør, at de initiativrige landmænd ikke må tjene penge på varme.
Visionen rigtig
Og dog kan Gustav Madsen stadig tale sig varm om visionen med at producere kød, mælk og korn og så lave energi og gødning af affaldsstofferne.
- Det er meget fascinerende og en ren win-win situation, hvis det ikke lige var for varmeforsyningsloven, siger han og tilføjer, at forbrugerne kunne få varmen til samme pris, selvom landmændene tjente lidt på deres råvarer, hvis bare staten renoncerede på sine afgifter.
- Det koster jo også at lave vedvarende energi. Man må finde en bedre balance mellem afgiftsfritagelse og pris, siger formanden for Danmarks største biogasanlæg, der godt forstår, at nye ikke starter op.
Dertil er betingelserne simpelthen for ringe, er erfaringen fra Lemvig.
Men visionerne er der stadig. Det er jo stadig kun en lille del af egnens gylle, der bliver benyttet i biogasanlægget.
- Man kunne sagtens lave mere energi her og så sende gassen ud igennem naturgasnettet. Men man kan ikke lave forretning, når det kun er den ene, der kan tjene på det, understreger Gustav Madsen..
Samme antal dyreenheder
Landmændene kommer heller ikke af med dyreenheder ved at levere til biogassen. De skal stadig have det samme areal til udspredning af gyllen.
Men gyllen er hygiejniseret og dermed smittefri, samtidig med den er næsten lugtfri. Det sidste er også til meget stor glæde for naboerne.
500 tons hver dag. Det er råvaren til Lemvig Biogas. 75 procent er kvæggylle samt en mindre del gylle fra kyllinger, 25 procent er svinegylle, og resten er affald fra kommunen. Det sidste består hovedsageligt af menneskeafføring. Der tilsættes ikke fedt eller glycerin. Processen kører af sig selv, når blot der findes velegnet kvæggylle.
- Alt her bliver brugt. Vi har ikke nogen affaldsstrømme. Alt ender som el og varme eller som gødning, fortæller direktør Lars Albæk Kristensen, Lemvig Biogas.
Anlægget har et netto energioverskud på 83 procent, når procesvarme, værkets eget elforbrug, transportdiesel med videre er regnet fra.
Der produceres 8,1 million kubikmeter biogas og 5,3 million kubikmeter methan. Det giver 21 millioner kilowatttimer i el samt 25 millioner kilowatttimer i varme.
Der er ni ansatte, hvoraf de fem er chauffører, og samtidig lægges der beslag på arbejdskraft til et meget omfattende gødningsregnskab. Processen er meget automatiseret.
Og der er afsætning for gassen. Den varmer Lemvig.
Lugtfrit
Den rå gylle hentes i virksomhedens egne tre tankbiler hos områdets landmænd. De rummer hver 33 kubikmeter. Gyllen hældes fra bilerne ned i store lukkede tanke. Her er sat et lugtfilter op. Det kan lade sig gøre at fjerne lugten fra gyllen forholdsvis enkelt, fordi den rå gylle befinder sig i lukkede tanke. Så snart gyllen er afgasset, lugter den ikke mere. Så lugtfilteret ved den rå gylle er sat op af hensyn til naboerne.
Gyllen kommer fra områdets landmænd, der ejer biogasanlægget. Men ikke alle landmænd kommer af med al deres gylle. Der afhentes hovedsageligt kvæggylle.
- Vi har en procestemperatur på 52,5 grader, og det egner sig til kvæggylle, fortæller Lars Albæk Kristensen.
Lidt forenklet fortalt er processen denne: Den rå gylle hakkes i stykker og varmes op i en varmeveksler til de 52,5 grader, før den pumpes ind i toppen af de store rådnetanke. Gassen bobler derefter lige så stille op fra overfladen og ned i et rør og videre ud til forbrugerne. Det er ren gas.
26 dage er gyllen i den store tank i gennemsnit.
Gassen er også selv energien, når den pumpes ind til byens fjernvarmeanlæg, hvor den anvendes af Lemvigs borgere til el og varme.
Da energien er mest værd i dagtimerne, har man et lager under en teltdug på 5.000 kubikmeter gas. Her kan man oplagre gassen fra nat til dag, men det er urentabelt at opbevare gassen gennem længere tid.
Og værket skal producere varme så billigt som muligt til glæde for varmeforbrugerne. Det gøres så godt, at man producerer det næst billigste biogas i Danmark.
- Men det ville være godt, hvis også landmændene, der har løbet risikoen og leverer råvaren, kunne få noget ud af det, tilføjer direktøren.
Låner gyllen
Lemvig Biogas låner populært sagt gyllen fra landmændene og aflevere den afgasset tilbage. De tankbiler, der henter den rå gylle, afleverer således i samme kørsel afgasset gylle til landmanden.
Den afgassede gylle er hygiejniseret og dermed fri for smitsomme sygdomme, orm samt spiredygtige frø. Samtidig er gyllen så flydende, at den løber. Men alligevel skal denne gylle snart nedfældes ifølge loven. Det finder landmændene uforståeligt.
- Hvorfor skal en græsmark ødelægges i foråret af en gyllenedfælder, når effekten er ligeså god ved udspredning med slanger, fordi den afgassede gylle er så flydende, spørger også direktør Lars Albæk Kristensen og fortæller, at udnyttelsesgraden i gyllen gennem processen stiger fra 70 procentpoint til 83.
- Vi håber at kunne slippe for direktivet om nedfældning, tilføjer formand Gustav Madsen, Lomborg, der selv er landmand.
Samtidig kan områdets dyrlæger konstatere et markant mindre forbrug af medicin til behandling af indvoldsorm end andre steder, fortæller direktøren.
Gæster
Både formanden Gustav Madsen og direktør Lars Albæk Kristensen viser ofte rundt på deres virksomhed. Der kommer mange gæster fra udlandet. De er meget interesserede i det effektive anlæg. Der har således været gæster fra både Japan, Kina, Malaysia, Vietnam og USA foruden Norge.
Interessen fra dansk side er mindre. Dertil er økonomien for initiativtagerne for dårlig med den afgiftsstruktur og den lovgivning, der er i Danmark.
- Vi er grebet af ideen om at lave energi ud af gyllen, men der kunne nu godt blive en skilling til de, der levere råvaren, siger Gustav Madsen stille og tilføjer, som det er nu, er det ikke nok til at gå ind i et nyt anlæg i dag.