Senest i dag skal landmænd der på grund af det våde vejr, og det faktum de derfor endnu ikke har høstet, sende en meddelelse til Plantedirektoratet om udskydelse af såtidspunktet for de lovpligtige efterafgrøder.

Fristen for etableringen af de korsblomstrede efterafgrøder udløber nemlig ellers i dag.

For dem der ikke allerede har gjort det, så findes ansøgningsblanketten på Plantedirektoratets hjemmeside, der har adressen »pdir.fvm.dk«. Der er mulighed for at sende blanketten via e-mail.

At landmanden selv skal sende en meddelelse, ærgrer hos Landbrug & Fødevarer. Her havde man hellere set, at der var kommet en generel udsættelse af fristen på etableringen af de korsblomstrede efterafgrøder på - i første omgang - 14 dage. Noget man tidligere på ugen netop havde søgt Plantedirektoratet om dispensation for.

- Vi er rigtig kede af, man ikke kunne lave en generel udsættelse, så man kunne have undgået en hulens masse administrativt bøvl og bureaukrati, siger Niels Peter Nørring, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer, der også kan frygte, at landmænd der ikke er opmærksomme på at få sendt en meddelelse ind nu, urimeligt vil komme i klemme.

Misforståelse
Først på dagen i går undrede han sig også over en formulering i en meddelelse fra Plantedirektoratet, hvori det hed, at landmanden skal have etableret efterafgrøden på det areal på bedriften, hvor muligheden først er til stede. Det vil sige, at efterafgrøden skal etableres på først høstede areal uafhængigt af eventuel anden planlægning.

- Det er jo helt uhensigtsmæssigt i forhold til det almindelige sædskifte. Hvis man for eksempel har høstet en græsmark, hvor man naturligt efterfølgende vil have en vinterafgrøde, så bare fordi det er den først høstede afgrøde, skal man så der i stedet etablere en efterafgrøde. Det må bero på en fejl og en misforståelse. Vi er i dialog med ministeriet, om det her, sagde Niels Peter Nørring.

Senere på dagen dukkede der da også en præcisering op fra Plantedirektoratet, her i hedder det, at efterafgrøden skal etableres på først høstede areal uafhængigt af eventuel anden planlægning - dog under hensyn til næste års markplan.

- Selv om vi ærgrer os meget over, at Plantedirektoratet ikke har givet den ønskede generelle dispensation i 14 dage, er vi glade for direktoratets præcisering, der betyder, at det ikke er nødvendigt at foretage sædskiftemæssige ændringer som følge af efterafgrødekravene og de ekstreme vejrforhold, lød det så senere på dagen fra Niels Peter Nørring.

Ikke mere bureaukrati
At man har valgt løsningen med, at landmænd skal sende en meddelelse ind til Plantedirektoratet, frem for en generel udsættelse af fristen for etableringen af efterafgrøder, forklarer kontorchef i Plantedirektoratet, Pernille Balslev-Erichsen med, at det ikke er hele landet, der er blevet ramt af regnvejret. Samtidig er det med meddelelserne en mulighed, som den nye gødskningsbekendtgørelse allerede uden nogle nye indgreb, giver mulighed for at anvende.

- En generel dispensation kræver, at det har regnet meget i hele landet. Jeg ved godt, at det stadig regner nogle steder, og der kommer mere af det, men denne her ordning giver faktisk jordbrugeren helt individuelt og konkret mulighed for, at der hvor han kan så, der gør han det, og der hvor han ikke kan, der er han nødt til at vente, siger hun.

Pernille Balslev-Erichsen understreger, at de meddelelser landmænd nu sender ind, ikke er en ansøgning til dispensation. Der er ikke nogle, der sidder at behandler dem nu, og det vil derfor heller ikke medføre en masse administrativt bureaukrati. Meddelelserne skal først bruges, når Plantedirektoratet senere på året, kommer ud på deres efterafgrødekontrol.

- På den her måde, der prøver vi at begrænse papirgangen mest muligt. Når vi kommer ud på efterafgrødekontrol senere i år, så ved vi, hvis jordbrugeren har sendt os en meddelelse, at der er nogle særlige forhold, der gør, at efterafgrøden ikke har etableret sig, som hvis den var sået 20. august, siger Pernille Balslev-Erichsen.