Ny uenighed omkring Mariager Fjord

AgriNord klager nu atter over sagsbehandlingen af miljøansøgninger i Mariagerfjord Kommune.

Byrådet havde ellers lovet, at kommunen nu ville følge den generelle administrationspraksis. Men det mener AgriNord ikke, man gør i Mariagerfjord Kommune. I øjeblikket er landboforeningen i gang med at samle en række eksempler på, at man administrerer strammere end reglerne tilsiger. Henrik Dalgaard, næstformand i AgriNord, anklager kommunens administration for at overtræde syv ud af 11 punkter i den aftalte administrationspraksis.

Denne gang gælder det specielt praksis omkring fosfor. Parterne indrømmer, at det rent fagligt er meget svært stof.

- Alligevel stiller kommunen krav om specifikke fosforbalancer på markniveau, siger Henrik Dalgaard.

Samtidig er det galt med afstandskrav, hvor loven taler om en 1000 meters grænse til Natura 2000 områder har kommunen stillet krav, hvor der er 1400 meter til disse områder.

Landboforeningen er stillet i udsigt, at man vil tage disse forhold op på et møde først i august.

Det bekræfter næstformanden i teknik- og miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune Søren Schnack, idet han også fortæller, at kommunen arbejder konstant på de indre linjer.

- Vi skal jo have tingene til at fungere, og vi skal tage hensyn til både miljøet og til produktionen, siger Søren Schnack.

- Men vi må erkende, at vores administration omkring fosfor giver problemer for husdyrproducenterne, og det må vi selvfølgelig prøve at rette op på, siger han og tilføjer, at det er vigtigt, at kommunen laver regler, der kan forsvares både af politikere og konsulenter.

Derfor ønsker han et møde, hvor hele fosforproblematikken endevendes rent fagligt.

- Vi skal have administrationsgrundlaget for husdyrlovgivningen op på et møde igen i august, fortæller Søren Schnack, der er næstformand for Teknik- og Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune.

Han tilføjer, at det samtidig er nødvendigt at få de faglige forhold omkring fosfor på landbrugsjord helt afklaret.

- Vi kan jo som politikere ikke være halvprofessorer på alle områder, og det her område er så vanskeligt, at vi skal have det afklaret, siger Søren Schnack, idet han undrer sig over, at der er så mange forskellige instanser, der arbejder ind over husdyrbrugsområdet.

- Vores administration i kommunen føler jo, at de er nødt til at tage hensyn til alle instanserne, og når der kommer nogle afgørelser fra for eksempel Miljøankenævnet, må de rette ind. Men hvordan de skal gøre det, er der hele tiden nogle nuancer i, siger han og tilføjer, at alle ansøgningerne i systemet jo også skal rette sig ind efter alle de nye retningslinjer, der kommer både fra staten og kommunen selv.

Det gør ikke sagerne mere enkle.

- Men det er tankevækkende, at et helt erhverv bare sejler mellem bureaukrater og teknokrater, så man til sidst ikke ved, hvor man står, siger han og mener, at det for en dels vedkommende skyldes uklare love.

- Men der er også en fortolkning inde i sagerne, og det gør heller ikke sagerne mere enkle, tilføjer han.

Ny praksis
Mariagerfjord Kommune har ellers aftalt en ny praksis for arbejdet med husdyrbrugssager, fortæller Søren Schnack.

Når der kommer sager ind, har man en 13 ugers periode, hvor man afklarer alle tvivlsspørgsmål og indhenter alle relevante oplysninger, således at man kan aftale sagens rammer. Herefter skal alle parter, kommune, landmand og rådgivere, på et møde være med til at sige god for grundlaget, og derefter har kommunen en 13 ugers periode til sagsbehandling. I den sidste periode kan der ikke tages nye ting op. Herefter starter så den offentlige annoncering omkring projektet.

Men på trods af denne praksis kommer der for få sager igennem, og derfor ser Søren Schnack gerne, at rejseholdet kommer på besøg igen, så man kan få en uvildig instans til at kigge over skulderen og hjælpe videre.

- Det må være godt for alle parter, mener han og understreger, at selvfølgelig skal landbruget også levere et miljø, alle kan leve i.

- Men erhvervet er nødt til at have tid. Det er jo ikke al den nye teknologi, der er parat endnu, understreger han.

Særregler
Landboforeningen AgriNord anklager på deres side Mariagerfjord Kommune for at have særregler.

- Problemet med disse særregler er, at de fastfryser den nuværende belastning på miljøet uden mulighed for at skabe forbedringer. I praksis medfører det ingen forbedringer for miljøet, men gør det i stedet blot sværere at være landmand, siger Henrik Dalgaard, der er næstformand i AgriNord.

Dermed mener han, at man er i en situation, hvor kommunen siger nej til landbrugets tilbud om forbedringer på miljø, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

På sigt kan det samtidig betyde lukning af arbejdspladser på slagterier, på mejerier og blandt håndværkere.