- Det var da ikke for tidligt, at landbruget kom med på den udvikling, som alle andre erhverv har været igennem.

Sådan svarede et af bestyrelsesmedlemmerne, da inspektøren på Vallø Stifts landbrug, Mogens Worre-Jensen, for knapt ti år siden præsenterede et forslag om driftsfællesskab med Ledreborg Gods i Lejre.

Siden er Vibygård Gods i Roskilde kommet med i driftsfællesskabet, der har formået at reducerer antallet af maskiner, og dyrke det samme areal på samlet 2300 hektar.

Før driftsfællesskabet havde de tre godser tilsammen seks mejetærskere og 22 traktorer, det er nu blevet reduceret til henholdsvis tre mejetærskere og 10 traktorer.

- Driftssamarbejdet betyder, at vi i tide har fået minimeret vores omkostninger, siger Mogens Worre-Jensen, der dog gerne erkender, at også de er kommet mærket ud af krisen.

En tendens
Vallø Stift og Ledreborg Gods var dengang blandt de første til at lave et egentligt driftsfællesskab. På det tidspunkt undrede man sig over, at det kun var de store, der slog sig sammen, men landinspektøren mener, at tendensen har spredt sig.

- Der er også flere og flere af de mellemstore landbrug og maskinstationer, der begynder at se fordelen ved at lave nogle større enheder og udnytte maskinerne bedre, siger Mogens Worre-Jensen, der også mener, at det er en del af et holdningsskifte.

- Dels handler det om, at landmænd hidtil har været selvstændige med en holdning om, at man kan alting selv, og vil alting selv. Det tror jeg, der bliver gjort op med, når man sammenligner os med udlandet, hvor man bare kan konstatere, at vi i Danmark har alt for store omkostninger ved at drive det, som vi gør, siger Mogens Worre-Jensen, der er leder af driftsfællesskabet.

Kan ikke konkurrere på viden
Når Mogens Worre-Jensen ser lidt skeptisk på dansk landbrugs fremtid. Han er engageret i ukrainsk landbrug og ved en hel del om det.

- Man bliver skeptisk, når man kigger på de østlige lande. Vi kan ikke i længden fortsætte med at tro, at vi kan leve af at være et vidensland. Det kommer de hurtigt efter. Eksempelvis kan de i Indien få en dygtig ingeniør, der er meget billigere at uddanne end i Danmark. Vores store omkostninger bliver et stort problem, siger Mogens Worre-Jensen.

Han mener dog stadig, at vi har nogle fordele i Danmark, som vi må satse lidt på i fremtiden.

- Vi har nogle fordele i græs- og kløverfrøproduktion. Vi har et unikt klima, nogle dygtige producenter og en god virksomhed i DLF-Trifolium, siger Mogens Worre-Jensen, der på godset driver 600-700 hektar med græs- og kløverfrø på godsernes marker.

Lammeproduktion
Netop kløver- og græsfrøproduktionen har ledt til en anden god indkomstkilde på Vallø Gods – nemlig lammeproduktionen.

- I 1989, da jeg lige var begyndt på Vallø, var jeg med på en markvandring på Stevns, hvor jeg snakkede med en fåreavler. Vi kunne godt bruge får til at græsse på vores kløver- og græsmarker. Da jeg ikke har forstand på får, lavede jeg derfor en aftale med ham om, at han kunne tage sig af lammeproduktionen på Vallø Stift, siger Mogens Worre-Jensen.

I dag udgør lammeproduktionen cirka 25 procent af den samlede omsætning ved landbruget på Vallø Stift. Lammekødet sælger de som en kvalitetsvare til supermarkeder og restauranter i Københavnsområdet.

De har lavet et brand på deres lammeproduktion, der hedder Vallø Lam, og som efterhånden har vundet godt indpas hos de københavnske forbrugere, der gerne vil købe lokalt og bruge lidt ekstra penge på kvalitet.

- Første gang, man går på markedet er det selvfølgelig en fordel, at vi har et navn, som man kender. Det gør det nemmere, at brande vores produkt, men når man skal sælge det anden og tredje gang, så skal det være, fordi kvaliteten er i orden. Vi skal kunne tåle at blive kigget over skulderen, siger Mogens Worre-Jensen, der også kan pryde sig med at både lamme- og æggeproduktionen har klaret sig rigtig godt i for eksempel dagbladet Politikens produkttest.

Branding er vigtigt
Men det er også i blandt de brandede produkter, at han ser Vallø Stifts landbrugs fremtid.

- Vi kommer til at ske en udvikling af brandede produkter hos os. Uden, at jeg kan sige for meget, har vi allerede nogle nye produkter på vej. Det er noget af det, som kan være med til at sørge for en fremtid for os. Nichéproduktionen vil helt klart udvikle sig i forhold til planteproduktionen, siger han, der ligesom mange andre ser nogle faretruende elementer i Grøn Vækst-planen.

- Hvis vi eksempelvis ikke kan holde vores marker rene, så er vi ikke konkurrencedygtige og mister vores fordele på kløver- og græsfrøproduktionen, siger Mogens Worre-Jensen.

Men for at slippe for alt for mange restriktioner, så kræver det en hvis politisk good-will, og den skal man hente ved at brande hele erhvervet og ikke blot de enkelte produkter.

- Jeg synes, at det er noget af det, som Bæredygtigt Landbrug siger meget rigtigt. Vi skal være meget mere progressive og udadvendte. Vi har fuldstændig tabt vores renommé, og det skal bygges op igen. Som erhverv bør vi gøre meget mere for at brande os selv, siger han, og fortsætter.

- Men det kræver, at alt er i orden. Vi skal kunne klare at blive kigget over skuldrene. Det er noget af det, som eksempelvis Novo Nordisk har gjort dygtigt. De har været på forkant. Har lavet en god medarbejderpolitik og så videre. Jeg forstår ikke, at man i dansk landbrug ikke har fået løst problemet med lugten fra gylle for lang tid siden. Vi reagerer bare på det, når vi bliver kritiseret i stedet for at være fremsynet og få gjort noget ved det før, der kommer kritik, siger han.

Selvom store dele af landbrugets indtjening kommer fra eksport, så er det nemlig vigtigt at have et godt image herhjemme.

- Det er hjemmemarkedet, der bestemmer vores produktions- og dyrkningsmuligheder.