- Vi har været med til at fremme udbredelsen af haller med stålspær. Det er en udvikling, hvor vi er både rigtig glade for og stolte af resultatet, fortæller tømrermester Hans Roesgaard, Roesgaard Byg ved Lemvig.

Firmaet bygger i hele Jylland og på Fyn, og der står mange haller fra Roesgaard Byg. Faktisk har firmaet bebygget i alt over 10 hektar med minkhaller. Ingen af de nye haller rt faldet sammen under vinterens snetryk.

- Vi har for en ekstra sikkerheds skyld lavet en understøttelse enkelte steder. Men jeg tror nu ikke, det var nødvendigt, siger Hans Roesgaard.

Den store 56 meter brede og 130 meter lange hal hos Sønder Eng Mink P/S i Brønderslev står også fint efter vinteren og beskytter sine 3000 tæver, der er midt i hvalpesæsonen.

Vendsyssel var ellers det sted, der var hårdest ramt af snefald og sammenstyrtede tage. Men ikke her.

Alle størrelser
Minkhallens tag har en 15 graders hældning og fælles ben i midten. Så selvom det er en samlet hal på 56 meter i bredden, er spændet i buerne på 28 meter, og hallen er således 2 gange 28 meter bred i alt. Der er 30 spær i hver halvdel. Et for hver 4,5 meter.

- Vi kan nøjes med en taghældning på 15 grader, når vi bygger de store haller som dobbelthaller, fortæller Hans Roesgaard.

Det mener han er en fordel, så hallen ikke bliver alt for dominerende i landskabet.

- Det er vigtigt, hallen falder så meget sammen med naturen som muligt. Derfor kan jeg også godt lide den grå farve, siger han.

Hallerne er lyse. Lyset brydes ikke af stolper i midten, så det er ikke nødvendig med alt for mange lysplader i taget.

De mindste haller til mink Roesgaard Byg har bygget med stålspær er med 4 rækker. De største er med 24 rækker.

Væggene er perforerede stålplader med tre millimeter huller og en 30 procents luftgennemstrømning.

Det giver god luft og betyder, at man kan kigge ud. Man er ikke lukket inde i hallen. Det betyder også, at regn og sne kan slå ind, og det kan blive koldt, men regnen slår ikke så langt ind, så det gør noget, og sneen kommer ikke ind i så store mængder, at den skal skovles. Temperaturen kan man klæde sig på til.

Der er fuld sokkel under hallen med støbt gulv.

Og så giver det at bygge i en hal mulighed for at optage kreditforeningslån, fordi hallen, hvis den ikke længere skal bruges til mink, kan bruges til noget andet. Der kan gives op til 60 procent i kreditforeningslån.

- Hallen er vel 10 til 15 procent dyrere, men man kan benytte den fuldt ud, fordi der ingen støtteben er i hallen. Det giver også et meget stort lysindfald gennem tagpladerne, at stolperne ikke dækker for lyset, og den er nem at holde ren, understreger Hans Roesgaard.

Det er over fem år siden, han byggede den første hal med stålspær, og han mener, hallerne er fuldt prismæssigt konkurrencedygtige.

Ro og sikkerhed
Morten Baadsgaard er medejer i Sønder Eng Mink P/S og driftsleder på stedet. Han kan lide at arbejde i den store og meget lyse hal. Der er ro her - bortset fra hvalpenes pippen. Men det hører årstiden til.

Der er nu 3000 tæver i P/S-selskabet, hvis ejere foruden Morten Baadsgaard er Jan Ulrich, Kim Dam Nielsen og Søren Tilsig. De søger i øjeblikket om tilladelse til at udvide til 10.000 tæver. Og så skal der igen bygges haller fra Roesgaard Byg.

Hallen, der står nu, blev rejst på blot fem uger. Og Morten Baadsgaard, der har passet mink hele livet, som han udtrykker det, er fuld af lovord overfor hallen, hvor der står 399 bure i hver række. I den ene halvdel de traditionelle bure, i den anden halvdel de nye to etages bure. I alt er der 9.574 bure. Inventaret er leveret af Uniq Farmsystems eller nu GVA eller Gjøl Vakuum Anlæg.

Arbejdsvenlig
- Her er ro, læ, sikkerhed og overskuelighed, siger Morten Baadsgaard og tilføjer:

- Vi kan jo se over burene, og se hvad de andre laver og snakke sammen. Det giver et godt arbejdsmiljø.

Udenfor højsæsonen er der fire ansatte.

Hvis en mink skulle smutte ud af buret, bliver den i hallen, og der står fælder langs væggene, så den bliver fanget automatisk. Der er ingen grund til at løbe efter den. Det giver også ro.

- Vi han ingen spildtid, som man har fra hal til hal med fodervognen eller halmudlæggeren for eksempel, og vi skal ikke slå græs mellem hallerne, fortæller Morten Baadsgaard.

Gulvet er også helt jævnt at både gå og køre på, idet det er støbt.

- Det betyder altså noget i det daglige arbejde, mener Morten Baadsgaard.

Han mener også, at han kan mærke, at specielt om vinteren giver det en vis foderbesparelse, at minken går i en hal.

- Det er nemmere at huldstyre, siger han, og så ser han på smittebeskyttelsen.

Her fremhæver han, at hverken fugle eller ræve, mår, katte eller andre dyr kan komme ind hallen.

Morten Baadsgaard tager også i mod besøg efter aftale på farmen.

- Vi har jo ikke noget at skjule og det er et dejligt sted at tage i mod i hallen, og det er vigtigt, vi får mediebilledet vendt, understreger han.

Lige nu er det hvalpetid.

- Det ser knaggodt ud, glæder Morten Baadsgaard sig over.

Men det er for tidligt at sige noget om resultatet endnu.