Synlig vandmangel i vinterraps
Vandingsregnskab opleves som overflødigt på bedrift i Himmerland, hvor vandingen styres med redskaber som fingerspidsfornemmelse, opmærksomhed på vejret og mange års erfaring.
Planteavler Hans Jørgen Østergaard i Vilsted ved Løgstør begyndte at vande frøgræsset i lørdags, og i mandags blev vandingsmaskinerne også sat i gang i vinterrapsen. Kommer der ingen regn, kunne han godt finde på at køre i hveden i næste uge på sandjorden.
- Hvis hvede på sandjord bliver vandet tilstrækkeligt, kan der godt avles pæne udbytter, tilføjer han.
I de to seneste år har udbyttet været oppe på ti ton pr. hektar, man han pointerer, at disse udbytter dog ikke opnås hvert år.
Den vesthimmerlandske planteavler laver ikke vandingsregnskab og har aldrig gjort det.
Flyttes en gang i døgnet
- Jeg har mange års erfaring med at stikke fingeren i jorden. Hvis vi for eksempel har fået 30 millimeter regn, så ved jeg, at skal vi i gang med at vande efter en uge med høj fordampning. Det ligger på rygraden, og det har været min rettesnor i mange år, forklarer han.
Hans Jørgen Østergaard driver 600 hektar, og heraf kan 250 hektar af de lettere jorde vandes. Der køres med fire Fasterholdt maskiner, og det planlægges sådan, at maskinerne kun skal flyttes en gang i døgnet.
I rapsmarken er der er et tydeligt farvespil i afgrøden, som afslører begyndende vandmangel.
- På de højeste og mest sandede pletter i marken er planternes farve mere mørkegrøn. Hvis vi får to dage med sol og tørvejr, bliver det endnu tydeligere at se pletterne med let jord, påpeger han.
Hellere miste en hektokilo
Rapsen – det er sorten Excalibur – er etableret med Horsch-metoden.
- Vi har først behandlet jorden med en Tiger MT harve i 25 centimeter, og derefter er rapsen sået med en Pronto 6 DC. Vi begyndte med at så raps uden pløjning for to år siden. Dengang lavede vi en sammenligning i en mark, hvor en del blev pløjet, og en anden del blev harvet forud for raps, og der var ingen forskel i udbytte, oplyser Hans Jørgen Østergaard.
- Der er risiko for sandflugt i dette område, men afgrøden blæser ikke væk, hvor vi kun bruger harven, og når der ligger nogle stubrester på overfladen. Det betyder, at selv om vi skulle miste en hektokilo pr. hektar i udbytte ved at undlade pløjning, gør det ikke så meget i forhold til risikoen for, at frøene blæser væk, understreger han.
- Vi øver os mere og mere i at undgå at bruge ploven, men vi kommer nok aldrig til at drive det helt pløjefrit, konkluderer han.
Perfekt rajgræs
En af de marker, der vandes, er med alm. rajgræs til frø, Esquire, som er lagt ud i vårbyg i sidste forår.
- Det ser fornuftigt ud, og plantebestanden er perfekt, synes Hans Jørgen Østergaard.
Marken er pudset af to gange i efteråret, og der er ingen sneskimmel.
Den har fået 150 kilo kvælstof i N27 fordelt ad to gange – sidst i marts og igen i mandags. I marken er der også spor efter otte ton slangeudlagt gylle.
En anden mark med alm. rajgræs på sandjord har været afgræsset af får i efteråret.
- Fårene er kommet for sent væk fra marken, den har været lidt dødbidt, og nu er den mere åben, konstaterer han.
I denne mark er der også lidt pletter med udvintring på grund sneskimmel.
Heldigt sluppet
Generelt er Hans Jørgen Østergaard er heldigt sluppet med udvintring. Ud af 200 hektar med hvede har det kun været nødvendigt at efterså med vårbyg i 45 hektar.
I kartoffelmarkerne bliver der ikke længere stenstrenglagt, da han har andel i den amerikanske kartoffeloptager, der blev importeret sidste år og som selv kan sortere sten fra.
- I min produktion bliver der ikke ved med at være plads til at bruge 2500 kroner pr. hektar til stenstrenglægning, lyder begrundelsen.
På bedriften i Vilsted er der i alt tre ansatte, og foruden planteavl og lidt maskinstationskørsel produceres også 600.000 slagtekyllinger om året.
