MILJØ: Stil krav til miljømål ikke til teknik i lovgivningen. Krav til en bestemt teknik standser al udvikling, mener Infarm, der netop har modtaget en EU miljøpris.
Infarm A/S, der er et selvstændigt aktieselskab i Grundfos-koncernen med hjemsted i Aalborg, har vundet en prestigefuld EU-miljøpris
- Vi ser EU’s miljøpris som en åbenlys anerkendelse af, at de miljømæssige problemstillinger i landbrugsbranchen kan og skal løses, siger Allan Skovgaard, der er direktør for Infarm A/S.
- Med vores teknologi kan landmanden overholde de reduktionskrav, der stilles til ammoniakudslip. Naturen skånes for kvælstofforurening, mens landmanden får et øget markudbytte. Det er smart. Vi kalder det værdi i miljø, fortæller han.
Infarm A/S behandler i dag cirka en procent af den danske gylle. Dermed opnås en reduktion på 20.000 ton CO2 om året.
Prisen skal også bruges til at vinde andele på det europæiske marked.
- Vi taler om et markant CO2 reduktionspotentiale både for landbrugsbranchen og i det nationale CO2 regnskab, fastslår Allan Skovgaard og tilføjer, at med de rette politiske initiativer kan den miljøteknologi bidrage markant til reduktion af Danmarks miljø- og klimabelastning.
Giv love om mål ikke midler
- Men der er mange problemer i lovgivningen, der bremser en god udvikling, fortæller salgs- og marketingchef i Infarm Mark van den Bosch.
Han mener ikke, lovgivningen skal diktere en bestemt metode. Det bremser al udvikling, fastslår han, og han giver kravet om nedfældning af gylle som eksempel.
- Når nu der er krav om, at gylle skal nedfældes, stopper det udvikling i andre udbringningsteknikker. Og med forsuret gylle er det direkte miljøskadeligt at nedfælde, siger han og fortæller, at Infarms dispensationsansøgning om ikke at skulle nedfælde har ligget i Miljøstyrelsen i over to år.
- Forsuret gylle slipper ikke ammoniak ud. Derfor er det er forfejlet krav at nedfælde den. Ved slangeudlægning kan landmanden køre med en mindre trækkraft og en 24 meters bom, hvor der til nedfældning kun kan køres på 12 meter, og trækkraften skal være betydelig større, siger han og tilføjer:
- Ved slangeudlægning kan landmanden køre med en mindre trækkraft og en 24 meters bom. Det sparer CO2 udledning i forhold til at køre med en betydelig større trækkraft foran en nedfælder med en 12 meters bom, siger Mark van den Bosch.
Nedfældning af forsuret gylle vil desuden give et øget udslip af lattergas.
Det samme gælder kravet om flydelag på gylletanke. Her betyder flydelaget også et øget udslip af lattergas, når gyllen er forsuret.
- Politikerne skal ikke foreskrive metoden. De skal stille krav om målet. Det er jo reduktionskravet, man er ude efter, ikke en bestemt teknologi, understreger Mark von den Bosch og efterlyser også, at landbruget får goodwill for at mindske udslip af metangasser.