76-årige Knud Petersen fra Frølunde ved Korsør er klar til at sælge gården, som han har boet på i de sidste 60 år.
- Min far købte det, da jeg var 14 år. Senere overtog jeg den, og udvidede med en ejendom for 25 år siden. Men nu er jeg ikke så godt gående mere, og når der er sne og is, så bliver det lidt mere besværligt, siger Knud Pedersen.
Han er derfor klar til at flytte fra stedet nu, og finde et hus, hvor han ikke har så meget at passe.
De fleste aktiviteter er dog efterhånden lagt i bero.
- Jeg har ikke fornyet maskinerne i de sidste fem år, så de er blevet forældet. Og for nylig har jeg solgt 16 af mine ammekøer fra, siger Knud Pedersen, der i dag tager sig af seks ammekøer.
Efter at have ejet bedriften i så mange år, så kan tingene løbe rundt for Knud Petersen, men han mener ikke, at gården kan overtages og forrentes godt nok til at det kan køre rundt for en ny ejer. Og Knud har ingen familie til at overtage stedet.
Vigtigt med selveje
I nærheden af ham er der en større nabogård, som han har en forventning om, har ressourcer til at overtage ejendommen, men det ville Knud Petersen helst undgå.
- Jeg vil jo gerne have, at det bliver drevet videre, som det er. Hvis det bliver opkøbt af en stor gård, så bliver det jo for stort til selveje. Og pludselig så er selvejet væk fra landbruget. Det har jeg ikke lyst til at være med til, så derfor vil jeg gerne sælge det til en, der vil drive det videre som landbrug, siger Knud Petersen.
Derfor står Knud Petersen også i den situation, at han hellere vil sælge ejendommen billigt i stedet for bare at sælge det til højestbydende. Det skulle gerne forsætte som et landbrug.
Den seneste offentlige ejendomsvurdering lød på 10,5 millioner.
- Det er jo helt urealistisk. Det er der jo ikke nogen, der kan købe det til og leve af det, siger Knud Petersen.
Han håber nu at kunne få solgt inden for kort tid, og så vil han gerne købe et mindre byhus for de penge, som han kan få ud et salg, så han ikke har så langt til en dagligvareforretning.
Med andre ord, er han klar til at sige farvel til det hus, som han har boet i siden han var 14 år – men kaptajnen forlader ikke skuden helt, før han er sikker på, at den sejler rigtigt videre.