VANDPLANER: Biologerne sætter dagsordenen, og samfundet betaler på et grundlag, som ikke kan betegnes som eksakt videnskab, påpeger formanden for landboforeningen Centrovice.
Hvis samfundet over de næste fem år investerer 15 milliarder kroner i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet, vil orkideerne så blomstre mere talrigt i Svanninge Bakker, og vil ålegræsset vende tilbage i Odense Fjord?
Det er der ifølge formanden for Centrovice, Niels Rasmussen, ingen som kan sige med sikkerhed. Derfor undrer det ham, at samfundet er klar til at betale de mange penge på grundlag af den eksisterende viden og uden en forudgående debat om prioriteringen af samfundets midler.
- Det er videnskaben – med biologerne i spidsen – der fuldstændig uimodsagt har fået lov til at sætte dagsordenen. Målet er en god økologisk tilstand, men hvis biologerne har fået det begreb lanceret som værende eksakt videnskab, så har man vildledt politikerne og befolkningen. Naturen tager jo gang på gang røven på biologerne, siger Niels Rasmussen, som peger på, at god økologisk kvalitet er et begreb, som man gradbøjer en hel del i de enkelte EU-lande.
Ingen forretning i at drive planteavl
Det kommer ikke bag på den fynske landboforeningsformand, at vand- og naturplanerne, som i øjeblikket er til høring ude i kommunerne, stiller landbruget overfor nogle meget store udfordringer, men han er ikke sikker på, at politikerne og den øvrige del af befolkningen er klar over konsekvenserne, hvis man gennemfører planerne i deres nuværende form.
- Hvis man vælger at gennemføre reduktionskravene på det foreliggende grundlag, får det den konsekvens, at vi ikke kan drive det landbrug, vi har kunnet hidtil. For at nå målene skal landbruget omkring Det Sydfynske Øhav for eksempel tildele afgrøderne 30-40 procent mindre kvælstof, og så er der ikke nogen forretning i at drive planteavl, påpeger Niels Rasmussen, som tilføjer, at det allerede under de aktuelle økonomiske forhold i landbruget vil være en tvivlsom forretning at tilså markerne i år.
Formanden understreger, at samfundet kan få al den natur, man vil have, bare man vil betale for det. Og landbruget vil naturligvis følge de beslutninger, som samfundet tager.
- Vi kan have forskellige holdninger til tingene. Nogle er sure på momsreglerne, og andre synes, hastighedsgrænserne er for lave, men vi må alle rette os ind efter det regelsæt, som samfundet nu en gang beslutter sig for. Men når samfundet vil investere et betragteligt milliardbeløb – og det er landbruget, der skal holde for – så er det også op til os at fortælle, hvad konsekvenserne bliver, siger Niels Rasmussen.
De 15 milliarder kan blive til 30-40 milliarder
Den fynske landboforeningsformand mener for eksempel ikke, at de cirka 15 milliarder kroner, der er afsat til implementeringen af vandrammedirektivet over de næste fem år, holder.
- Hvis man fastholder kravet om flere efterafgrøder i det omfang, der ligger i øjeblikket, så er der tale om ekspropriation. For den enkelte landmand handler det om en merudgift på 1500 kroner pr. hektar, og der er ikke tale om en generel regulering, som virker ens for alle bedrifter. Derfor er der tale om en målrettet indsats, som skal kompenseres, og det kan blive meget dyrt for samfundet, påpeger Niels Rasmussen, som vurderer, at investeringen på de 15 milliarder måske snarere bliver til 30-40 milliarder kroner, når samfundet skal kompensere landmændene for deres driftstab.
- Det her er helt klart noget, vi vil køre sager på, understreger Niels Rasmussen.
- Vandplanen for Det Sydfynske Øhav kommer til at koste 29 millioner kroner om året ifølge den officielle udregning. Jeg tror, det bliver meget mere. Samtidig er Østre Skole ved at falde ned om ørene på skolebørnene, så hvad er det egentlig for nogle prioriteringer, vi foretager. Det er den debat, jeg savner, siger Niels Rasmussen.
Den største miljøsatsning nogensinde
Implementeringen af vandrammedirektivet er ifølge Niels Rasmussen den største miljøsatsning, Danmark nogensinde har påtaget sig. Derfor kræver den også en seriøs debat om, hvad det er, samfundet investerer kroner og øre i.
- Vi er kommet dertil, hvor samfundet må vælge mellem ålegræs eller bønder, og hvis samfundet vil ofre landbruget på det her alter, så er det fint med mig. Men man skal ikke kunne komme om 20 år og sige, at det var ærgerligt, landbruget ikke gjorde opmærksom på følgerne af den meget ambitiøse miljøsatsning, siger Niels Rasmussen.
Han erkender samtidig, at den måde, landbruget hidtil har været drevet på, nok har påvirket den biologiske mangfoldighed i negativ retning. Men hvis landbruget fik tid til at udvikle de nødvendige metoder, kunne man nå langt.
- Jeg vil ikke sige, at man ikke kan dyrke planteavl med et godt økonomisk udbytte uden kvælstofafstrømning. Vi skal bare have tid til at udvikle metoderne. Hvis samfundet holder fast i, at alle planperiodens mål skal være nået i 2015, og man vil ofre det, der skal ofres, ja så ofrer man også dansk landbrug, siger Niels Rasmussen.