Vi melder fra
VANDPLANER: Nok er nok. Andre må tage ansvaret og fortælle os, hvad vi skal gøre med de få arealer, der kommer til at stikke op af vandet, hvis vandplanerne føres ud i livet, som de ser ud nu, siger nordjysk planteavlsformand om vandplanerne.
EU har udstukket et regelsæt om vandkvalitet. De enkelte lande skal sikre en god økologisk tilstand i vandløbene. Hvordan bestemmer de enkelte lande selv. Og forskellene er store.
- I Tyskland melder man fra vandplanerne af socioøkonomiske årsager. I Danmark udstikker man meget vidtgående regler med vandplaner uden at have regnet på konsekvenserne overhovedet. Det er galt det her. Og jeg er ikke pessimist, jeg er realist, siger LandboNords planteavlsformand Hans Christian Holst om de vandplaner, der i øjeblikket er til høring i kommunerne.
Det er hammer galt
- Vi melder fra. Det er altødelæggende for det landbrug, vi har i dag. Der er tale om en undergødskning på 46 procent. Det er et forslag, vi slet ikke kan forklare vores medlemmer. Det vil vi ikke fedtes ind i. Vi må høre om forslagsstillerne overhovedet vil have et landbrug, tilføjer planteformanden og undrer sig over, at en borgerlig regering kan komme med sådan et forslag, der samtidig er så ufærdigt.
- Vi kan jo ikke se, hvad de vil med tiltagene. Hvad betyder spærringerne i åløb, hvad betyder omsættelige kvælstofkvoter i virkeligheden. Hvilken kompensation er det, de taler om, og hvordan kan vi få EU-tilskud til jord, der er sat under vand, spørger han og konkluderer: Det er hammer galt.
Formanden mødes nu med rejseholdet fra Skejby og Axelborg for at analysere forslagene nærmere.
Hvis vi fortsat skal kunne drive landbrug i oplandet til Limfjorden, er det altafgørende, at vi bruger virkemidlerne i den rigtige rækkefølge og ikke starter med de tiltag, som belaster erhvervsudviklingen og forringer landbrugets konkurrenceevne.
Derfor er stenrev gode. De gavner både natur og miljø og hindrer ikke erhvervsudvikling i regionen. Stenrevene vil kunne fjerne 20 procent af reduktionskravet, som svarer fra 800 til 1000 tons kvælstof efter beregninger fra DMU, blot ved at udlægge to kvadratkilometer sten i fjorden.
Det skriver regionsformand i Nordjylland, formand for AgriNords Natur- og Miljøudvalg Henrik Dalgaard i en kommentar til de foreslåede vandplaner, og han fortsætter:
I Vandrammedirektivet står der i artikel 4.4, at hvis gennemførelsen indenfor tidsfristen vil være uforholdsmæssig dyr, kan man få udsættelse.
I den Nordtyske vandplan fik man udsættelse, fordi de tekniske og administrative forudsætninger ikke er til stede, og derfor skal man der »kun« reducere udvaskningen med 11 procent frem til 2015, mens man i Limfjordsoplandet skal reducere med 46 procent.
Derfor konkluderer regionens landboformand:
Vi plejer normalt at arbejde konstruktiv i at finde løsninger frem for begrænsninger, men status er nu, at det må være op til regeringen at finde ud af, hvad der skal være mellem Brønderslev og Viborg. Det er i hvert fald ikke landbrug, for under disse arbejdsbetingelser må vi smide håndklædet i ringen.
- Det her griber så dybt ind i landbruget, at det er et spørgsmål, om vi overhovedet har produktionslandbrug tilbage omkring Limfjorden, siger chefkonsulent for planter i LandboNord Jens Elbæk Andersen.
Han er selvfølgelig glad for, der er lovet kompensation for udbyttetab. Men dels giver kompensation jo ingen produktion, og dels griber et fald på 46 procent i tilførslen i kvælstof så dybt ind i produktionsvilkårene, at fortsat husdyrproduktion i området er uhyre problematisk.
- Vi ser allerede to procent mindre protein i det danske korn end i udlandets. Det vil blive markant lavere fremover. Vi kan ikke i Danmark producere kvalitet længere. Vi laver notorisk dårligere korn end i udlandet allerede nu, siger Jens Elbæk Andersen.
Han mener, at enten skal der tages mellem 100.000 og 200.000 hektar ud af drift omkring Limfjorden, eller også skal byrden fordeles på alle landbrug, og så er landbrugsdrift ikke rentabelt.
Faglig advarsel
- Hvis kvælstofkvoten reduceres så meget, og der samtidig forlanges efterafgrøder i et omfang på op mod 35 procent af markerne, kan man ikke gøde med gylle og ikke dyrke foder til dyrene i tilstrækkeligt omfang, siger Jens Elbæk.
Sammen med miljøfagchef Anna Birgitte Thing og landboretskonsulent Hans Ole Kristensen prøver han at beregne konsekvenserne af forslagene. Men forslagene er både så upræcise og samtidig vidtrækkende, at det ikke en enkel opgave.
- Tidshorisont og mål passer slet ikke sammen. Og med de forslag, der kommer, er der ikke plads til dyr. Dyreenheder forsvinder jo ikke bare lige sådan, siger Anna Birgitte Thing.
De tre konsulenter peger både på kvælstofnormerne, de udefinerede kvælstofkvoter og de mange åløb, der ikke længere skal oprenses, samt pumpestationer, der skal ophøre, som meget problematiske og med vidtrækkende konsekvenser.
Selvvalgt plage
Mange tror at vandplanerne er et EU projekt. Det er det også. EU har sat en overordnet målsætning op for vandet, som skal opnås inden år 2027.
- Men vi bestemmer jo selv i Danmark, hvad en god økologisk tilstand er. Og vi kan jo ikke skrue tiden tilbage til en tilstand fra tidligere, som nogen åbenbart mener. Det er urealistisk, siger Hans Ole Kristensen.
