Tolvmand: Giv os mere N, så renser vi drænvandet
Tolvmandssektionens formand beder indtrængende miljøministeren se på det columbusæg, det ville være i debatten om kornkvalitet og vandplanerne, hvis landmænd fik »industrielle« vilkår frem for generelle nedskæringer i kvælstofforbruget.
Der findes en oplagt vej at følge til afhjælpning af såvel indtjeningskrisen som de nye krav i forbindelse med realisering af vandplan, mener formanden i tolvmandssektionen hos Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, Gl. Kirstineberg i Nykøbing F.
- Men det kræver, at vi tænker på markbrug på samme måde som industriproduktion og giver os lov til at rydde op efter os på en intelligent måde. Og det flugter slet ikke med de forslag om generelle tiltag og handel med kvælstofkvoter, som der er på bordet. Handel med kvælstofkvoter har absolut ingen gang på jorden; jeg kender i hvert fald ingen, der har kvælstofkvoter til salg, siger han.
Efter at have studeret vandplanerne og den ligeså vigtige papirmængde om Natura 2000 oplægget, foreslår Lars Hvidtfeldt, at man tilskynder det enkelte landbrug eller flere landbrug i fællesskab, til at etablere en slags rensningsanlæg for drænvandet fra optimalt dyrkede marker.
Vandkvalitet
- Der kan være tale om minivådområder og mere præcise egentlige og målrettede vandkvalitetsinstrumenter, såsom minivådområder, stenrev og lignende, som vi allerede har enkelte eksempler på, kan etableres relativt billigt og få stor effekt.
Lars Hvidtfeldt henviser til projektet ved Ondrup Mose nær Odder, hvor lokale landmænd med hjælp fra EU-penge har etableret et minivådområde, der overvåges af landbruget selv, Miljøcenter Århus og Skanderborg og Odder kommuner.
- Jeg ved, nogle vil hævde, at der er tale om øgede administrative byrder at skulle lave målinger og registreringer. Men hvis jeg tænker konkret på min egen ejendom, vil jeg godt række hånden frem, hvis det kan betyde, at vi igen kan komme til at producere kvalitetskorn med optimale kvælstofmængder. Desuden er registrering og dokumentation en oplagt opgave, landmænd kan gå sammen om at få klaret. Hovedsagen er, at vi skal gå ind på at registrere og validere målingerne af vandet, der løber ud fra vådområdet, siger tolvmændenes formand.
Vi vil godt prøve
Konkret har Lars Hvidtfeldt overvejet et par muligheder for at etablere et minivådområde til behandling af drænvandet fra Gl. Kristinebergs jorde.
- Det kunne enten være et større fællesanlæg, hvor der ved et vandløb på sin vej ud i den øvre del af Guldborgsund kunne behandles drænvand fra flere tusinde hektarer. Jeg kunne også forestille mig et anlæg her tæt på ejendommen, hvor et lille vandløb afvander cirka 200 hektar, og hvor et minivådområde til en anlægspris på måske 100.000 kroner i tilknytning hertil kunne behandle vandet. I stort set hele vandoplandet til Smålandsfarvandet er der tale om gode og højproduktive jorde, der typisk er fulddrænet. Derfor kan vi netop i sådanne områder medvirke til at få godt styr på afvandingen og behandle vandet, så det er renset for kvælstof, før det løber ud i havet.
- Hvor vi i dag står i kø ved udlånsskranken i banken, kan køen i bedste fald flyttes over til indlånsskranken, fordi vi igen kan tjene penge, håber Lars Hvidtfeldt.
Fremstrakt hånd
Lars Hvidtfeldt regner sig hurtigt frem til, at der ved optimal kvælstofforsyning på en hektar hvede, både kan dyrkes ét til to ton mere pr. hektar og hjembringes en højere pris.
- Når den samlede mængde hvede tilmed er af en højere kvalitet, der kan sælges til cirka ti kroner mere pr. hektokilo, forbedrer det vores dækningsbidrag med cirka 1500 kroner pr. hektar for det samme arbejde og efter fradrag af de 180-200 kroner, det koster at indkøbe lidt mere kvælstof. Forudsat vi får kompensation for de øvrige stramninger som følge af vandplanerne og Grøn Vækst, tilbyder vi hermed vores bidrag til en fremadrettet løsning mod retten til at producere kvalitetsfødevarer til bedre priser.
- Jeg synes derfor, regeringen stærkt skal overveje denne fremstrakte hånd og allokere investeringsstøtte til sådanne vandkvalitetsinstrumenter. Det vil virke befordrende på både eksportindtægter, beskæftigelse, vandkvalitet og biodiversitet, ligesom det kan fortrænge den import af brødkorn, fordi møllerne i dag ikke er tilfredse med kvaliteten af danskproduceret hvede. Der er altså tale om en langsigtet løsning og støtten hertil vil være en engangsinvestering, der på lang sigt også virker positivt på finansloven, lyder det imødekommende fra Lars Hvidtfeldt.
