Med regeringens såkaldte »Grøn Vækst« plan venter der meget store udfordringer for planteavlerne. Ikke mindst de fynske.

På Centrovices planteavlsdag i tirsdags kunne formanden for Dansk Planteproduktion, Torben Hansen, således fortælle de fremmødte medlemmer, at de nye vandplaner, som nu er i høringsfasen, vil bevirke en kraftig reduktion af kvælstofnormerne.

For områderne omkring Odense Fjord og Odense Å skal der ske en reduktion på 5,4 kg kvælstof pr. ha, og for området, der afvander til Det Sydfynske Øhav er niveauet det højeste i landet, sammen med det østjyske område og et stort område af Nordjylland omkring Limfjorden.

- Og så skal I huske på, at niveauet på markniveau skal ganges med ti, og for eksempel betyder vandplanen for Odense Fjord en reducering på 35 procent, fortalte Torben Hansen ved mødet i Vissenbjerg.

- Hvor landmanden har haft en tildeling på 155 kg N pr. ha, mistes altså 50 kg, hvis planerne føres ud i livet.

Uden kompensation
Dertil kommer så kravet om i gennemsnit et 9 procent større areal med efterafgrøder. Vel og mærke uden kompensation.

- Det er naturligvis ikke holdbart for planteproduktionen, som i forvejen har røde tal, at man nu må droppe arealer med den mere givtige vintersæd for at give plads til efterafgrøder, understregede landsformanden.

- Derfor er det ikke mindst her i høringsfasen frem til oktober at støtte op om sin lokale landboorganisation. Det er fra lokalområderne, hvor problemerne er, at de nyttige indspil kan komme. Det er en stor, men meget vigtig opgave, som skal have en meget stor prioritet på landbocentrene.

Det kunne Centrovices rådgivningschef for planteavl, Leif Hagelskjær, kun bekræfte.

- Vi har fire vandoplande her på Fyn, og når I kender vor timepris, så koster det os 40.000 kroner at læse en vandplan til bunds.

19.000 tons N mindre
Torben Hansen understregede, at Landbrug & Fødevarer ikke er med i Grøn Vækst-aftalen, der har en målsætning om en samlet reduktion i udledningen af kvælstof til vandmiljøet på 19.000 tons kvælstof frem til 2015.

- Og, tilføjede formanden, Harly Bundgaard på Miljøcenter Odense ser jo gerne, at tallet kommer endnu længere ned.

- Under alle omstændigheder skal der være et fagligt grundlag, ligesom det må være et krav, at der skeles til, hvad man gør i de øvrige EU-lande.

Medspil
Torben Hansen stillede derfor spørgsmålet, om landbruget blot skal finde sig i en generel regulering eller selv levere en målrettet indsats og medspil i planerne. Her ser han en mulighed for trods alt imødekomme en sådan mindre kvælstofudledning, hvis rammevilkårene er til stede for landmændene.

Overfor de godt 50 fremmødte fynske planteavlere opstillede Torben Hansen en model for, hvordan de 19.000 tons kvælstof kan kunne findes. Han vurderede, at der ligger omkring 6.000 tons i form af en undervurdering af virkningerne af Vandmiljøplan III. 5.000 tons kan hentes via initiativer indenfor biogas, randzoner og økologi. Ændret drift på lavbundsjorde kan give 3.000 tons, våde enge 2.000 tons, mini-vådområder hos den enkelte planteavler kan mindske udledningen med 1.000 tons, og endelig kan flere energiafgrøder betyde 2.000 tons mindre kvælstof til miljøet.

Lydhørhed
- Det er alvorlige udfordringer for planteavlen, men vi skal ikke gå i sort. Det er dog et ufravigeligt krav, at politikerne forholder sig nøgternt til de faktiske forhold. Og her fornemmer jeg trods alt, at der er lydhørhed i den tætte dialog, vi for øjeblikket har med landspolitikerne.

- Det nytter ikke, vi fremstår som et solnedgangserhverv. Vi har trods alt de gode historier på vor side - med en god andel af både den danske eksport og beskæftigelsen herhjemme.

- Men, gentog Torben Hansen, vi skal have samme betingelser som landbruget i de andre EU-lande.

Blandt de mange planlagte tiltag i regeringens Grøn Vækst-aftale, som blev indgået med Dansk Folkeparti i sommers, og som sammen med Vandmiljøplan III skal reducere kvælstofudvaskningen med 40-50.000 tons frem til 2015, er 140.000 ha målrettede efterafgrøder på særlige sårbare områder.

Specifikt for Fyn betyder det yderligere 14.247 ha med efterafgrøder.

- Der er således krav om op til 37 procent efterafgrøder i de mest sårbare vandoplande, fortalte rådgivningschefen for planteavl hos Centrovice, Leif Hagelskjær, ved foreningens »Planteforum« i tirsdags.

Alt efter jordtype, bedriftsform og sædskiftet betyder det efter hans beregninger en merudgift fra 200 til 600 kroner pr. ha i forhold til de nuværende krav til efterafgrøder.

Løsningsmuligheder
Derfor gav han på mødet forskellige løsningsmuligheder. Det kunne være en omlægning af sædskiftet og satsning på fuld effekt af efterafgrøderne. Mellemafgrøder, som udsås før høst og ompløjes sidst i september er også en mulighed, ligesom andre alternativer som handel med efterafgrøder, udtagning af jord, energiafgrøder som pil, gylleseparering eller minivådområder kunne tages i anvendelse.

- Men, fastslog Leif Hagelskjær, de nye efterafgrødekrav bliver dyre, især i korn- og rapssædskifter med fokus på foderproduktion.

Som afrunding af sit indlæg mindede han dog om, at effektive efterafgrøder kan halvere kvælstofudvaskningen om vinteren, hvilket – ud over at gavne miljøet – jo også gavner afgrøderne på markerne.

(3) 30-06-fy