Den tyske planteavler, Hartwig Callsen, følger intenst, hvad der sker under sneen, og undrer sig over de store forskelle, der er mellem forskellige behandlinger.
Hartwig Callsen, som er planteavler i Schleswig-Holstein, praktiserer No-Till – direkte såning, hvor afgrøderne etableres direkte i de urørte stubrester fra forfrugten uden nogen form for forudgående jordbearbejdning.
For ham er vinteren ikke noget problem, og han vurderer, at afgrøderne har det godt under sneen. Men han følger alligevel meget med i, hvad der sker under det ti centimeter tykke snelag, og han er ofte ude at grave med spaden. Det var han også en formiddag midt i januar efter en nat med 15-17 graders frost – forud havde der været en periode med fem graders frost – og han oplevede store forskelle på samme jordtype.
Markante forskelle
- På en mark, hvor der havde været vinterraps, havde jeg harvet i fem centimeters dybde før, jeg såede vinterhvede. Her i den bearbejdede del var jorden frosset i seks-otte centimeters dybde, og det var nødvendigt med hammer og mejsel for at komme ned i jorden, siger Hartwig Callsen.
- På en anden del af marken har der været vinterbyg, som blev høstet med stripperskærebord, hvor kun akset høstes. Omkring den 20. juli såede jeg en efterafgrøde af havre og lidt solsikke direkte i de stående bygstrå. Under det tykke lag efterafgrøde, var der slet ingen frost i jorden, beretter han.
Hartwig Callsen er usikker på, om de markante forskelle kun skyldes, at der var et tykkere lag isolering på den ene del, eller om en større biologisk aktivitet i jorden også spiller ind.
Aktive regnorme
På en anden mark blev der samme dag, som vinterhveden blev mejetærsket, sået havre som efterafgrøde i en del af marken og grønrug i en anden del.
- Havren nåede en højde på over 75 centimeter inden december. Grønrugen blev ikke så høj, men udviklede et kraftigt, tykt lag, forklarer han og viser et billede fra den 10. december, hvor rugen stadig er helt grøn, mens havren er begyndt at gå i stå.
- En måned senere – i begyndelsen af januar – var havren helt død på grund af frosten. Jorden var frossen i to centimeters dybde, og der var ingen liv i jorden. På den anden del af marken havde grønrugen stadig den flotte grønne farve under sneen, og da jeg gravede i jorden under den, fandt jeg en god jordstruktur, regnorme to centimeter under jordoverfladen og absolut ingen frost, fortæller Hartwig Callsen.
Bedre forhold i foråret
På dette tidspunkt var der ikke meget forskel i tykkelsen på de isolerende lag – måske var der en tendens til at havreefterafgrøden efterlod det tykkeste lag.
- Mit bedste bud på en forklaring er øget aktivitet i jorden under rugen. Den er stadig i vækst, rødderne tiltrækker jordboende mikroorganismer, og det giver en højere jordtemperatur. Indtil nu har ingen kunnet give mig bedre forklaringer, påpeger Hartwig Callsen, som håber, det også giver bedre vækstforhold i det tidligere forår, når der skal sås hestebønner.