Jordpriserne på Fyn falder. Men der er ikke tale om et frit fald, sådan som det undertiden fremstilles i medierne. Det slog administrerende direktør i DLR, Bent Andersen, fast på Patriotisk Selskabs økonomikonference i forrige uge på Odense Congress Center.

- Man kan godt finde eksempler på landmænd, som har købt jord til 300.000 kroner pr. hektar, og som nu kun kan sælge den til 150.000 kroner, men det er ikke nødvendigvis et retvisende billede af den generelle tilstand i Danmark, sagde Bent Andersen, som fremlagde konkrete tal fra de seneste 500 handler i DLR.

I 2007 kostede en hektar fynsk landbrugsjord i gennemsnit 207.000 kroner. I 2008 steg prisen til 227.000 kroner pr. hektar. Så kom finanskrisen og i perioden januar-maj 2009 faldt gennemsnitsprisen til 195.000 pr. hektar, og i perioden juni-november faldt den yderligere til 164.000 kroner.

- Det hører med, at det ikke er store ejendomme, der er handlet. Der er overvejende tale om handler med mindre jordlodder, som er handlet uden sammenhæng med landbrugsbygninger, understregede Bent Andersen.

Til sammenligning lå den gennemsnitlige handelspris pr. hektar på landsplan på 180.000 kroner i 2007 stigende til 219.000 kroner i 2008. Hektarprisen faldt i perioden januar-maj 2009 til 201.000 kroner og yderligere til 177.000 kroner i perioden juni-november.

Skrappe krav til landmændene
Finanskrisen har ifølge DLR-direktøren fået skyld for mange ting, men når det gælder landbrugets aktuelle situation handler det også om, at der gennem en lang periode har været en ubalance mellem ejendomspriserne, og indtjeningen ude på bedrifterne. Samtidig har pengene ligget løst i kreditgivernes lommer.

Det gør de ikke mere. Fremover vil der blive stillet helt andre krav til landmændene, hvis de vil låne penge til udvikling af deres virksomheder.

- DLRs lånegrænse går stadigvæk op til 70 procent, men i dag der skal noget mere til end for to år siden for at overbevise os om, at vi skal gå helt op til de 70 procent. Der er ingen tvivl om, at ejernes evner som driftsledere og evne til at skabe et godt økonomisk resultat får en fremherskende betydning i de år, der kommer, understregede Bent Andersen.

Pengeinstitutterne vil ikke drive landmændene ud i konkurser og tvangsauktioner i den aktuelle fase. Der er ikke noget marked for landbrugsejendomme. De potentielle købere holder sig tilbage i forventningen om, at priserne falder yderligere.

- Derfor er det mit klare indtryk, at pengeinstitutterne også i 2010 vil stille den nødvendige likviditet til rådighed for landmændene, sagde DLR-direktøren.

Der kommer flere tvangsauktioner
Den finansielle verden bliver ifølge Bent Andersen nødt til at bruge alle parametre for at få landbruget igennem den aktuelle krise. For de forgældede, men fagligt dygtige landmænd, kan der blive tale om annullering eller nedsættelse af renten i en periode.

- Men, fastslog Bent Andersen, der vil komme flere tvangsauktioner. I DLR har vi i øjeblikket syv mindre ejendomme til brugeligt pant.

Lidt forenklet sat op kan landmændene inddeles i fire gripper. Der er dem med høj effektivitet og lav gæld, og der er dem med høj effektivitet og høj gæld. Så er der dem med lav effektivitet og lav gæld og dem med lav effektivitet og høj gæld.

- Der findes en lang række mindre landmænd, som måske er lidt oppe i årene, og som ikke skaber de store overskud, men som alligevel får det til at løbe rundt, fordi de har en lav gældsprocent, sagde Bent Andersen.

- Der er også landmænd, fortsatte han, med høj gældsprocent, men som er meget effektive. De vil nok blive styret stramt af pengeinstitutterne og ikke få alle deres ønsker opfyldt, men de vil klare sig igennem krisen og kunne fortsætte i erhvervet.

- Det er landmændene med den lave effektivitet og den høje gældsprocent, som vi skal bruge de næste par år til at få ud af erhvervet på en måde, så det hverken smadrer erhvervet eller pengeinstitutternes økonomi, lød budskabet fra DLR-direktøren, som vurderer, at en væsentlig del af landbruget vil overleve krisen.

En fjerdedel af alle landmænd må dreje nøglen indenfor de kommende år. Sådan lyder de dystre forudsigelser fra de økonomiske spåmænd. Det fik formanden for Patriotisk Selskab, Peter Cederfeld de Simonsen, til at lange ud efter regeringen på selskabets økonomikonference.

- Det er helt uforståeligt, at regeringen, vel at mærke en borgerlig regering, presser landbrugserhvervet yderligere. Skattereformen, som træder i kraft 1. januar, gav regeringen alle chancer for at gøre noget ved skatte- og afgiftstrykket, men landbruget har ikke fået noget som helst igennem i forhold til de mærkesager, vi har arbejdet med i mange år, sagde Peter Cederfeld.

Regeringens Grøn Vækst strategi vil kun forværre billedet ifølge patrioternes formand.

- I Grøn Vækst bliver vi yderligere pålagt restriktioner, indskrænkninger, kvoter og afgifter. De er ikke udmøntet endnu, men det skal nok komme. Det er alt sammen noget, som forringer vores konkurrenceevne yderligere, sagde Peter Cederfeld og tilføjede, at man i vore nabolande har set regeringerne gå ind og række landbruget en hjælpende hånd.