PROVO-INFO: Vejrup Andels Grovvareforening og Næsbjerg Foderstofforening havde inviteret en rapkæftet produktchef fra Nordjylland til sit årlige kundemøde.
Måske var det meget godt, at julemaden blev indtaget mellem oplæggene, da Vejrup Andels Grovvareforening og Næsbjerg Foderstofforening holdt kundemøde og julefrokost i Helle Hallerne. For der var en mulig risiko for at få føden galt i halsen.
De to arrangører havde nemlig blandt andet inviteret produktchefen for Nordjysk Andel, Jens Sproegel, til at levere sit bud på, hvordan mælkeproducenter får mest muligt ud af deres foder.
- Jeg har taget 100.000 kroner med til hver af jer i dag. Hvis I altså vil tage imod dem, sagde Jens Sproegel, mens forbavsede øjenbryn røg i vejret blandt flere af gæsterne.
Produktchefen undrede sig i forholdsvis skarpe vendinger over, hvorfor der blev fokuseret så meget på antallet af foderenheder per hektar, når der dyrkes afgrøder til kvægbesætninger.
- Måske bør vi efterlyse mere kvalitet i stedet for. Vi ved jo udmærket, at stivelse er væsentlig billigere at købe end protein. Derfor er det vel en idé at avle protein selv, sagde han.
Opskriften på 100.000
Jens Sproegel havde i dagens anledning også lavet et regnestykke, der netop viste, hvordan en gennemsnits malkekvægsbesætning på 200 dyr årligt kunne spare bedriften for 100.000 kroner.
For at opnå den ekstra indtjening handler det ifølge Jens Sproegel om at blande afgrøderne, så de ikke blot rammer det antal foderenheder, hvert dyr skal have. For eksempel kan en foderblanding med 20 foderenheder indeholde fire FE græs, otte FE majs, to FE korn og seks FE kraftfoder. Det giver 4000 gram stivelse med 150 gram pbv. Hvis man tilføjer helsæd og skærer ned på majsen, der jo ellers i de seneste år er vundet mere og mere frem i Danmark, får man en sammensætning, som også rammer 4000 gram stivelse, men til gengæld kun har 90 gram pbv. Sammensætningen her er seks FE græs, fire FE majs, to FE helsæd, tre FE korn og fem FE kraftfoder.
- Hvedehelsæd som erstatning for en del af majsen kvitterer køerne for ved at give mere mælk. Desuden er der omkring 30 kroners forskel på de to blandingseksempler. Med en besætning på 200 køer, vil den billigste blanding derfor give en årlig besparelse på 100.000 kroner, forklarede Jens Sproegel.
Det var meningen
Meningerne om Jens Sproegels oplæg var delte. Men flere gav udtryk for, at de selv af og til kan savne pris- og beregningseksempler, når de skal beslutte, hvad for nogle afgrøder, de skal dyrke, og hvad de kan betale sig fra. Andre mente omvendt, at oplægget var sat lige lovlig meget på spidsen.
- Det var lige præcis det, der var meningen. Jeg ville gerne provokere lidt. Det skærper nogle gange opmærksomheden på ens egen økonomi, når nogen forsøger at pille ved ens meninger og overbevisninger, smilede Jens Sproegel.