Landsforsøgene 2009 om overvintrende afgrøder

De overvintrende afgrøder til høst 2010 står der allerede. Læs her om de vigtigste resultater fra de over 1.000 markforsøg med sorter, såtidspunkter, optimale kvælstofmængder og økonomi i svampesprøjtninger. Landsforsøgene 2009, som snart udkommer i bogform. Flere resultater kan læses på Landbrugsinfo.dk.

Størst udbytte i Hereford
Hereford er den højestydende vinterhvedesort i landsforsøgene i 2009 og giver som gennemsnit et udbytte, der er tre procent større end målesortsblandingen.
Næsten samme udbytte er høstet i sorten Oakley, der også ligger tre procent over målesortsblandingens udbytte.
De tre sorter Marselis, Gravitas og Lear følger umiddelbart efter med et udbytte, der er to procent større end målesortsblandingen.

Vuka er bedste triticalesort
Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I 2009 er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver fem procent større udbytte end målesorten SW Valentino.
Sorterne Cando og Korpus følger efter med henholdsvis fire og tre procent større udbytte end målesorten.

 Ny topscorer blandt rugsorterne
KWS Magnifico er den højestydende vinterrugsort i landsforsøgene i 2009. Sorten, der er en hybrid, præsterer et udbytte, der er 22 procent større end udbyttet i den konventionelle sort Rotari, der er målesort for andet år.
Hybriderne Evolo og Visello, der er de to mest dyrkede sorter til høst 2009, er ligesom sidste år godt med og yder i årets forsøg henholdsvis 18 og 12 procent mere end målesorten.

 Matros vinterbyg præsterer igen størst udbytte
Sorten Matros er for andet år i træk den højestydende i landsforsøgene med vinterbygsorter. Udbyttet er i 2009 ni procent større end i målesortsblandingen. 
Sorten Tasmanien, der også er toradet og igennem flere år har været blandt de højestydende sorter, giver i 2009 et merudbytte på syv procent i forhold til målesortsblandingen.
Blandt de seksradede sorter klarer hybridsorten Hobbit sig bedst med et merudbytte på otte procent i forhold til målesortsblandingen, efterfulgt af sorten Pelican, der præsterer et udbytte, som er fem procent større end målesortsblandingens.

 God virkning af tidlig gylleudbringning i hvede
I ni forsøg gennemført i Sønderjylland i 2007 til 2009 har udbyttet ved slangeudlægning af svinegylle i vinterhvede i gennemsnit været 2,4 hektokilo pr. hektar større, når gyllen er udbragt i februar, end når den er udbragt i april. Men resultaterne viser også, at jordens beskaffenhed og vejret bør være mere afgørende for udbringningstidspunktet end kalenderen.
Når gyllen skal bringes ud sent om vinteren eller i det tidlige forår, er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for overfladeafstrømning ved kraftig regn eller tøbrud og for køre- og strukturskader.

Gyllenedfældning i hvede øger ikke udbyttet
Flere års forsøg har vist, at kvælstofeffekten er lidt højere ved nedfældning af gylle i vinterhvede end ved slangeudlægning, fordi proteinprocenten stiger cirka 0,5 enhed ved nedfældning, men selve høstudbyttet øges ikke ved nedfældning. Forsøgene har også vist, at den direkte afgrødeskade af nedfælderaggregaterne er ubetydelig.
Derimod påvirker de ekstra kørespor ved nedfældning udbyttet negativt, fordi arbejdsbredden er mindre end ved slangeudlægning. I 2009 er der målt en ekstra køreskade ved nedfældning på 1,3 til 1,7 hektokilo pr. hektar i forhold til slangeudlægning.
Ud fra en driftsøkonomisk betragtning er standardmetoden til udbringning af gylle til vinterhvede således fortsat slæbeslanger.

Mellemafgrøder optager betydelige kvælstofmængder

Der har i 2009 været stor interesse for mellemafgrøder, der dyrkes mellem to vintersædsafgrøder med henblik på at opsamle kvælstof. Det skyldes, at en eventuel ligestilling mellem efterafgrøder og mellemafgrøder vil gøre det muligt at opretholde sædskifter udelukkende baseret på vintersæd.
Med den nuværende lovgivning kan mellemafgrøder ikke erstatte efterafgrøder, men i Grøn Vækst er der lagt op til, at det ændres.
I de seneste fire år er der gennemført forsøg til belysning af effekten af mellemafgrøder i vinterhvede.
Resultaterne viser, at under optimale forhold for høst af hvede og gode vækstforhold indtil såning af den næste hvedeafgrøde har olieræddike, dyrket som en mellemafgrøde, potentiale til at optage en betydelig kvælstofmængde og dermed reducere jordens indhold af uorganisk kvælstof i efterårsmånederne.
Resultaterne tyder også på, at en mellemafgrøde kan have en positiv indflydelse på kerneudbyttet i den efterfølgende hvedeafgrøde.

Virkning af vækstregulering i rug varierer
En vækstregulering af vinterrugsorterne giver i 2009 merudbytter varierende fra -2,1 hektokilo pr. hektar i hybridsorten Visello til 5,1 hektokilo pr. hektar i den konventionelle sort Kapitaen.

 Fluorescensmåling viser behov for mangansprøjtning
Tilførsel af mangan ud fra fluorescensmålinger i vårbyg er afprøvet i fem forsøg. I tre af forsøgene er der opnået høje merudbytter for udsprøjtning af mangansulfat tre gange.
I forsøgene med højest merudbytte er der målt den laveste fluorescens, hvilket tyder på, at fluorescensmålinger kan være en nyttig metode til at fastlægge behovet for mangansprøjtning.

God økonomi i at bekæmpe svampe i alm. rajgræs
Der er i 2009 anlagt flere forsøg til at belyse behovet for stråforkortning og sygdomsbekæmpelse i alm. rajgræs. Året har været præget af angreb af en del kronrust, og forsøgene viser, at der i 2009 er god økonomi i at bekæmpe svampesygdomme.
Som det var tilfældet i 2008, er halv dosering af et bredtvirkende svampemiddel relativt sent i vækststadie 45 til 50 den optimale løsning.

Sædskifte og dyrkningsteknik mod væselhale i rødsvingel
Væselhale er fortsat et stort problem i rødsvingel. Årets forsøg viser, at det er muligt at reducere mængden af væselhale i en rødsvingelmark, ligesom det er muligt at reducere antallet af frø af væselhale i den rensede vare. Men forsøgene viser også, at en effektiv bekæmpelse kræver en målrettet indsats via sædskifte og dyrkningsteknik.

Afbrænding i rødsvingel er bedst
I 2009 er der gennemført et enkelt forsøg med efterårspleje af rødsvingelmarken. Resultaterne viser, at afbrænding er den bedste metode, efterfulgt af enten afpudsning eller afgræsning.

 

Læs også