Foretrækker storsti til slagtesvin

Den 15. juni 2005 blev storstien, der kan rumme 700 slagtesvin, taget i brug på Liselund ved Ørbæk på Fyn, og det er en investering, som ejeren, Per Godske Pedersen, bestemt ikke har fortrudt.

Videncenter for Svineproduktion (VSP) har ellers i undersøgelser gennem de seneste år vist, at der generelt er et højere foderforbrug og en lavere tilvækst i storstier end i traditionelle stier til slagtesvin, og har valgt ikke at lave flere undersøgelser af storstier i den nærmeste fremtid.

Ikke desto mindre er Per Godske Pedersen, så tilfreds med systemet, at han har valgt at etablere endnu et af slagsen.

Lige nu står det projekt dog på standby, for »der kom lige en finanskrise på tværs«, som Per Godske Pedersen, udtrykker det.

- Gulvet er støbt. Det mangler bare at blive sat inventar ind, fortæller svineproducenten.

Sparer værdifuld arbejdstid
Per Godske Pedersen medgiver, at foderforbruget og tilvæksten er ringere end i traditionelle systemer, men ikke desto mindre er han mere end godt tilfreds med storstien med vejeautomater, hvor der er plads til omkring 700 grise. Og Per Godske Pedersen ved, hvad han taler om, for han har »næsten alle de stisystemer man kan tænke sig«, som han selv udtrykker det.

Den samlede økonomiske gevinst/tab er meget afhængig af foderprisen. Ved en høj foderpris, vil storstierne give et ringere samlet DB, idet det øgede foderforbrug vil vægte højt. Derimod ved en lav foderpris, vil det samlede DB være bedre.  

Vægtige argumenter for svineproducenten er, at storstien er arbejdsbesparende -særligt ved udlevering - og at det med den automatiske vejning i stierne er lettere at komme tættere på Danish Crowns nye krav til en mere præcis leveringvægt.

- Jeg synes, at vi oftere og oftere leverer om natten - cirka ved 1-tiden - og så er det altså en fordel at vi kun skal bruge en halv time på udlevering, i modsætning til 2-3 timer i de andre systemer, siger Per Godske Pedersen.

Han oplyser, at han og hans driftsleder mødes cirka 10 minutter før udlevering fra storstien, og at de kan tage hjem igen cirka efter en halv time.

- I de øvrige systemer, hvor vi ikke har udleveringsstalde, der kan vi måske først komme hjem i seng klokken halv tre, og så har man gået glip af megen værdifuld søvn, når man skal op igen klokken halv syv, påpeger han.

Tættere på vægtgrænsen
- Vi får jo hele tiden vejet grisene automatisk, og derfor tror jeg, vi får nemmere ved at matche de nye krav fra Danish Crown på 81-85 kilo, og hvor man maksimalt må have 10 procent overvægtige, siger Per Godske Pedersen.

Han oplyser, at der på en dag er omkring 2.000-3.000 vejninger, og han viser hvordan man på en graf på computeren kan følge med i udviklingen af vægten.

Grafen viser udviklingen i vægten for fire kategorier af grise, de største, de mellemste, de mindste og et gennemsnit for alle grise.

- Vi har dog ikke individuelle vægte på grisene, og man skal lige have for øje, at det billede som computeren viser, er et udtryk for, at grisene har gået igennem vægten flere gange, og de små grise flere gange end de store, påpeger han.

Per Godske Pedersen oplyser, at man lærer at se, hvad tallene er et udtryk for, så man lærer at skyde sig ind på, hvad de største grise vejer, og om de er klar til levering.

En uge i udleveringsrummet
- Vi tager dem ud i udleveringsrummet et uge før levering, for så ved vi helt nøjagtigt, hvor mange vi skal melde til den efterfølgende uge.

Udleveringsrummet er indrettet som almindelige slagtesvinestier med foderkasser og så videre, så det er ikke noget problem at have dem gående der en uges tid.

Dog er det lidt småt med foderkasserne, så tilvæksten falder lidt den sidste uge, erkender Per Godske Pedersen, som indrømmer, at man også har muligheden for at sortere de største grise fra for at tælle dem, og melde dem til slagtning, og så lukke dem ind i storstien igen den sidste uges tid.

- Når bare de blev lukket tilbage med det samme, er det ikke noget problem, oplyser han.

- Vi plejer bare at gøre det på den anden måde, og det fungerer fint sådan, siger han.

Store grupper en fordel
Per Godske Pedersen oplyser, at han har erfaring for, at man godt kan lukke nye grise ind i storstien uden problemer.

- Når bare der er mindst 180 grise i stien, så plejer det at gå godt nok. Problemerne kommer først, når gruppen bliver for lille, fortæller han.

Tillidsfulde dyr
Arbejde med storstier kræver anderledes management.

Seniorkonsulent Henriette Steinmetz, Videncenter for Svineproduktion, har tidligere påpeget, at det er vigtigt, at man kommer I stien flere gange dagligt, og det gør man på Liselund.

Det er tydeligt at grisene er tillidsfulde og vant til mennesker, og passer man ikke på, får man hurtigt blå mærker efter grisetænder gennem gummistøvlen.

Driftsleder Ole Hansen, Liselund, oplyser, at det bare er et spørgsmål om vane, at han er godt tilfreds med at arbejde i systemet.

Mens Effektivt Landbrug er på besøg trisser Ole Hansen ligeså stille rundt i storstien og behandler enkelte grise med dårlige ben

- Det er akkurat, som når man skal behandle søer i et transponderanlæg, oplyser Ole Hansen, der er vant til det arbejde fra en tidligere arbejdsplads. Og det afskrækker ham ikke. Tværtimod.

Kun få grise dumper
- Benproblemer er vores største problem i stien. Vi skal som regel behandle omkring 40 grise pr. hold, oplyser Per Godske Pedersen.

Til gengæld har man stort set ingen problemer haft med halebid, som ellers er noget af det, der har været rapporteret som et hyppigt problem i storstier.

- Vi føler det heller ikke som et problem at få grisene til at lære at bruge sorteringsvægtene, siger Ole Hansen og Per Godske Pedersen samstemmende. De er enige om, at det maksimalt er 1 procent af grisene, der ikke lærer at bruge systemet.

- Og dem spotter man hurtigt i løbet af de første par dage, for de bliver hurtigt smalle over ryggen, smiler Per Godske Pedersen.