Gråsten Landbrugsskole fejrer 85 års dag
Gråsten Landbrugsskole markerer sin 85 års fødselsdag med en stor fest for de yngre årgange.
I disse dage er det 85 år siden at Gråsten Landbrugsskole så dagens lyd. I dag er skolen en af landets markante landbrugsskoler med elever fra hele landet, samtidig med at man oplever markant fremgang i elevtallet.
Skolen er blevet udvidet flere gange, og har både en skolebesætning indenfor kvæg og svin, hvor der er blevet udvidet løbende – senest med nyt staldbyggeri. Ifølge forstander Peder Damgaard et bevidst valg, da man ønsker at sende eleverne ud fra skolen med praktisk erfaring i arbejde med dyr.
Elevfest for de yngste
I forbindelse med 85-års dagen har man valgt at markere og fejre den i elevernes tegn. Det sker med en fest for de yngre årgange af elever – både dem der går på skolen nu og tidligere elever.
Selve festen vil foregå fredag den 6. november kl. 19.00 på skolen. Samme dag vil der om eftermiddagen blive afholdt orienteringsmøde om skolens uddannelser. Det sker fra kl. 16.00. Er man interesseret i at høre mere om skolen eller melde sig til fødselsdagsfesten hvor fristen er på mandag, kan det ske ved at tage kontakt til skolen. Se mere på www.gl.dk.