KAMPANGE: Ideer fra forårets stormøde og fra en nedsat styregruppe omkring plasmacytosebekæmpelse føres nu ud i livet med dyrlægebesøg og områdemøder.
Kampen mod den frygtede sygdom hos mink, placmasytose, der specielt huserer indenfor en bekæmpelseszone i Vendsyssel, intensiveres endnu en gang. Farmerne inddrages, avlerne inddrages, dyrlæger inddrages, og forskningen inddrages. Og der er oprettet en speciel styregruppe for arbejdet bestående af repræsentanter for Nordjyllands Pelsdyravlerforening, Dansk Pelsdyravlerforening, dyrlæger og forskning.
- Arbejdet drejer sig i meget høj grad om smittebeskyttelse, og så vil vi gerne formidle al den viden, der findes, siger den nordjyske formand for pelsdyravlerne og medlem af styregruppen Karsten Beltoft Jørgensen.
Han nævner, at man har skelet meget til den smittebeskyttelse, der foregår ved den øvrige husdyrproduktion specielt på svinegårde.
Samtidig er den nye kampagne også fokuseret på at samle ny viden ind. Der er både viden at hente hos de berørte avlere og i en mere systematisk vidensindsamling fra området. Også derfor får alle avlere på de omkring 300 farme i området samt i en kontrolzone mindst et dyrlægebesøg.
Lokale møder
Der er lige startet en længere møderække, hvor dyrlæger og nordjyske repræsentanter for styregruppen mødes med avlere fra mindre områder.
- Det er godt i mindre grupper og med naboer at få drøftet disse ting godt igennem, for det drejer sig jo også om at tage hensyn til naboen, understreger Karsten Beltoft Jørgensen, der selv deltog i det første møde i Frederikshavn, hvor der blev nedsat fire arbejdsgrupper.
- De næste møder finder sted i oktober, hvor fokus er afrapportering fra de enkelte grupper, og hvor en dyrlæge vil fortælle om smittebeskyttelsesforhold ved pelsning, fortæller han.
De møder følges igen op i februar, hvor dyrlægens fokus vil være på gylle og gylleudbringning.
Spørgeskema
I øjeblikket besøges de sidste farme i området med et 186 spørgsmål langt spørgeskema, hvor resultaterne efterfølgende samkøres, så man kan se, om der er fællestræk for de inficerede farme.
Spørgsmålene drejer sig i meget høj grad om de praktiske forhold på farmene og om arbejdsrutiner omkring emner som adgangsforhold, hegning, foderhåndtering, gødningshåndtering, blodprøver og vaccinationer samt pelsning.
Spørgeskemaerne bruges også til en direkte rådgivning fra dyrlægen til den enkelte pelsdyravler omkring en hensigtsmæssig smittebeskyttelse.
- For der er jo mange forskelle på farmene og deres beliggenhed, understreger Karsten Beltoft Jørgensen, og det er vigtigt for den enkelte avler at vide, hvad præcis han kan gøre, og hvor han specielt skal sætte ind med beskyttelse.
- Det drejer sig blandt andet også om at opdele farmen i zoner: rene zoner og urene zoner, om hvem der kommer hvor og hvordan, siger han.
Nabohjælp
Et af de tiltag, der blev foreslået på forårets stormøde omkring plasmacytose var nabohjælp, således at man lettere kan flytte og sælge dyr indenfor bekæmpelseszonen. Argumentet lød at rene farme i området måske havde mere robuste dyr for netop den sygdom, og det var godt at kunne hjælpe hinanden i lokalområdet.
- Avlerne kan nu også flytte mink indenfor fem kilometer fra en angrebet farm, hvis det findes fagligt forsvarligt, siger Karsten Beltoft Jørgensen, der påpeger, at tanken er, at man flytter indad i området og helst ikke udad.
Bankmøde
Samtidig holdes nu et møde med områdets pengeinstitutter, der tidligere ikke har fået direkte orientering om sygdommen.
- Det kan være alvorligt for alle i et område, hvis en enkelt avler ikke kan handle hensigtsmæssigt og pelse ned, hvis han gerne vil, men ikke gør det, fordi banken siger nej. Vi vil gerne, at banken er godt klædt på til de kommende beslutninger, og vi vil appellere til, at de hjælper ved en eventuel sanering, siger Karsten Beltoft Jørgensen.
- Han forventer sig meget af de lokale grupper, der nu bliver nedsat, og som ved nye møder i oktober skal fortæller om arbejdet.
Her kommer også en dyrlæge med indlæg om smittebeskyttelse i pelsningssæsonen. Den starter i november.