En svensk undersøgelse viser, hvordan landmænd kan medvirke til at gøre energiafgrøder fra agerland konkurrencedygtigt overfor skovflis.
Energiafgrøder dyrket på agerland giver øgede udgifter til askehåndtering samt flere omkostninger til håndtering af selve brændslet i sammenligning med skovflis. Det skyldes især investeringerne til eksempelvis håndteringen af halm.
På de seks svenske energiværker, der indgik i undersøgelsen viste omkostningerne sig at være 15-37 svenske kroner dyrere pr. megawatt-time (MWh) end skovflis. Hvis pileflis anvendes med en andel på mindre end 15 procent blandet med skovflis, gav pil ingen ekstra omkostninger i forhold til 100 procent skovflis.
- De yderligere omkostninger til dyrkede energiafgrøder kan imidlertid påvirkes og reduceres, hvis man på de enkelte energiværker arbejder specifikt med det, siger Johanna Olsson, specialist i dyrkning af energiafgrøder hos JTI, der er det svenske institut for jordbrugs- og miljøteknik.
Seks svenske anlæg
Oplysningerne kommer fra Det svenske Institutet för jordbruks- och miljöteknik (JTI), der, sammen med Sveriges tekniska forskningsinstitut (SP) og energiselskabet Vattenfall, har undersøgt forskellen mellem skovflis og dyrkede energiafgrøder.
I undersøgelsen er omkostningsstrukturen i det udbyggede svenske system af energiværker, der anvender skovflis som brændselskilde, anvendt som reference.
Sammenligningerne er gjort mellem seks svenske anlæg, der fyrer med halm, kornafrensning og pil, mens data for afbrænding af rørgræsser stammer fra Finland.
Udvaskning af kalium
Rapporten »Identifiering av energiverkens merkostnadar vid förbränning av åkerbränslen samt lantbrukarens möjlighet att påverka bränslekvaliteten« kan findes på hjemmesiden www.varmeforsk.se.
I rapporten fremhæves ikke uventet, at landmændene kan forbedre halmens værdi som brændsel ved at lade halmen ligge længere på marken efter høst. Herved udvaskes kalium og klor, hvilket nedsætter korrosionen af kedlerne på energiværket.
Når det gælder rørgræsser til energiformål kan landmanden vælge at dyrke den på muldjord eller kraftigt lerjord og derved søge et lavt askeindhold eller hvis der ønskes et højt askesmeltepunkt.