Om under en uge udløber høringsfristen til ændringen af loven om landbrugsejendomme. En lov der ifølge Fødevareministeriet har til hensigt, at modernisere landbrugsloven, og som er en del af den aftale om Grøn Vækst, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået.

Inden 13. august skal organisationerne, både landbruget og de grønne, således have indgivet deres høringssvar til den lov, der blandt andet betyder, at grænsen for det maksimale antal dyreenheder på en enkelt bedrift, pt. 750, ophæves, og at ejerkravet lempes, så der ikke længere lægges begrænsninger på, hvem der kan være medejer af et landbrug.

- Jamen, der er ikke så meget hokus-pokus i det, fordi som udgangspunkt så synes vi, at jo flere restriktioner, der kommer væk, jo bedre, siger Hans Aarestrup, direktør for Danske Svineproducenter.

Han fortæller, at det har været ren beskæftigelsesterapi for revisorer og advokater at omgå de restriktioner, som den nuværende landbrugslov har.

Danske Svineproducenter har endnu ikke udarbejdet deres høringssvar, men det vil være overvejende positivt, på nær lige punktet med fortrinsstillingen.

- Fortrinsstillingen har altid været i vejen, men selvfølgelig på det tidspunkt, hvor man skal til at åbne op for alle mulige kan købe landbrugsjord. Så kunne det måske nok være meget godt at sikre, at det kun er landmænd, der kan købe landbrugsjorden, siger Hans Aarestrup.

Ingen har råbt op
Af den lange række af organisationer som i disse er i gang med at lave deres hørinssvar, finder man også Økologisk Landsforening. Selvom man på mange punkter er noget lunkne ved den såkaldte modernisering af landbrugsloven, så tror man ikke på, at man fra Fødevareministeriet får nogle problemer med at få loven igennem.

- Der er jo ingen tvivl om, at når den nu er kommet igennem uden nogen egentlig form for synlig debat, så kommer den nok. I Økologisk Landsforening er vi nok de eneste, der har ytret os, siger Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening.

Han undrer sig samtidig over, at der ikke engang fra Familielandbruget, har været nogen ude, at ytre sig med kritik af den nye landbrugslov. En lov der ifølge Evald Vestergaard går i den forkerte retning, da han tror, vi får forhold som i Østeuropa, hvor man ser nogle meget store selskaber eje drive en fire-fem meget store enheder. På den måde frygter han, at de almindelige landmænd, der involverer sig i lokalsamfundet vil forsvinde.

- Det må jo være fordi, at man ser den her lovændring som redningen på den situation, som man er i for tiden, at det ser ud til, at den glider let og elegant igennem systemet. Tjener man ingen penge, så må man jo rationalisere. Og for at kunne skabe investeringer til den der rationalisering, så kræver det, at man åbner op for flere investorer, siger Evald Vestergaard.