Efter tre magre år med røde tal på bundlinjen lyder prognoserne nu på gode indtjeningsmuligheder i de kommende år.
Efter tre katastrofeår ser det nu ud til at lysne for de danske svineproducenter. Prognoserne indikerer, at priser og indtjening vil udvikle sig stabilt i de kommende år, så svineproducenterne igen kan se frem til sorte tal på bundlinjen.
- I resten af 2009 og hele 2010 tegner økonomien i svineproduktionen sig markant bedre, end vi har set siden 2007. Det skyldes to ting, nemlig en forventet notering på omkring 10 kroner plus efterbetaling og foderpriser, der nærmer sig det gamle bundniveau fra 2005-2006, siger agronom og svinerådgiver Jan Karlsen fra FynVet i Ringe.
- Samtidig forventer de økonomiske vismænd endnu lavere renter end dem, vi har i dag, og det vil selvfølgelig også gavne resultatet på landmændenes bundlinje, tilføjer Jan Karlsen, som samtidig løfter en advarende pegefinger.
- Hvis verden om få år har overvundet finanskrisen, er et lavt renteniveau ingen selvfølge. Så hvis svineproducenterne i de kommende år får luft i økonomien, så vil jeg råde dem til at få lagt noget af deres variabelt forrentede gæld om til en fast rente. Det kan være et strategisk mål for den enkelte svineproducent.
Gode dækningsbidrag
Den fynske svinerådgiver peger samtidig på, at de lave foderpriser hænger sammen med stærkt faldende kornpriser. De mange svineproducenter, der har en planteavl svarende til svineproduktionen, bliver derfor ikke hjulpet så meget på produktionsøkonomien, fordi kornpriser på mellem 80-90 kroner pr. 100 kg ikke er nok til at dække produktionsomkostningerne i planteavlen.
- Men ellers står det fast, at den økonomiske udvikling i svineproduktionen tegner lovende i 2010. Hvis noteringsprognoserne holder, vil slagtesvineproducenterne i 2010 få et DB1 på 165 kroner, og det er et stykke over det gennemsnitlige dækningsbidrag, som, vi mener, er nødvendigt for at en staldinvestering kan hænge samme, siger Jan Karlsen.
- Samtidig, fortsætter han, forventer vi et dækningsbidrag på den anden side af 5500 kroner pr. årsso i 2010. Det er også marginalt over, hvad der normalt skal til, for at få økonomien til at hænge sammen i soholdet.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen.
- Der er ikke tale om jubelresultater, som tilnærmelsesvis kan fylde de store huller op i økonomien, som der er lavet på svinebedrifterne de foregående år. Den gæld, som svineproducenterne har oparbejdet, kommer til at gøre ondt mange år frem i tiden, konstaterer Jan Karlsen.
Effekten af katastrofeårene
De tre magre år i svineproduktionen ville under normale omstændigheder have sat ekstra gang i strukturudviklingen. Men det er ikke sket.
- Der er to ting, som trækker i den modsatte retning – nemlig finansieringsmulighederne til nye projekter og en langsommelig behandling af landmændenes miljøansøgninger. Det hindrer tilsammen strukturudviklingen i at tordne derudaf, siger Jan Karlsen, som tilføjer, at der kun er få fynske svineproducenter, som er kollapset, men en del ældre og mindre produktionsanlæg er taget ud af drift, fordi ejerne har kunnet holde til at lade dem stå tomme.
- For den tredjedel af de fynske svineproducenter, der har Fionia Bank som pengeinstitut, ligger der nu, hvor der igen skal tjenes penge på svineproduktionen, en ekstra udfordring og venter med hensyn til finansiering. Her kan nogen komme mere i klemme end andre, men det er svært at gennemskue på forhånd, siger svinerådgiveren.
Effekten af de tre katastrofeår, som svineproducenterne har været igennem, vil ifølge Jan Karlsen måske først for alvor vise sig, når vi når hen i 2012, hvor der pr. 1. januar 2013 skal være løsgående drægtige søer i alle anlæg.
- Hvis vi får nogle år med god produktionsøkonomi, og finansieringsmulighederne bliver bedre, så vil vi kunne bevare soantallet herhjemme. Men hvis vi ikke får en bedre produktionsøkonomi over lidt længere tid, så risikerer vi, at antallet af søer falder i forbindelse med 2013-problematikken, siger Jan Karlsen.
Effektiviteten skal i top
Den danske afregningspris for svinekød er den afgørende faktor for, om ikke mindst slagtesvineproducenterne kan klare sig økonomisk. Hvis der ikke er balance mellem smågriseprisen og svinekødsnoteringen, er det ifølge Jan Karlsen utrolig svært at producere slagtesvin i Danmark.
- Med de sidste to-tre års hændelser i baghovedet, er det åbenlyst, at konkurrenceevnen skal være i top, hvis vi skal bevare en stor svineproduktion i Danmark. Der skal være styr på omkostningerne – både på den enkelte bedrift og i slagterisektoren.
- Derfor er svineproducenterne nødt til fortsat at jagte en endnu højere effektivitet. Svineproduktion er benhård business, når vi skal sælge 80-90 procent af vores svinekød på eksportmarkedet i konkurrence med andre udbydere, som har lavere produktionsomkostninger.
- Men hvis vi er skarpe, så tror jeg fortsat på, at svineproduktionen har potentiale til at være et betydende erhverv for dansk økonomi. Men det kræver både en meget høj konkurrenceevne, og at der samtidig er nogen ude i verden, som vil betale mere for kød fra danske grise, siger Jan Karlsen.