Nixon-datteren fra Raunhøj Holstein blev på Landsskuets sidstedag udpeget som Danmarks smukkeste malkeko. Det samme blev den også i 2007.
Selv om den er tæt ved 10 år slog Nixon-datteren fra Raunhøj Holstein i Spørring ved Århus så ser den fortsat godt ud. Så godt, at dommerne lørdag under Landsskuet 2009 i Herning kårede den som landets smukkeste malkeko. Det er dermed anden gang, at den vinder den hæderfulde "Miss Damark" titel. Det skete nemlig også i 2007.
Både i 2006 og i 2007, og så her igen i 2009, blev ko nr. 1371 fra besætningen hos familien Therkildsen udpeget som Miss Holstein - landets smukkeste Holstein-ko.
- Den bliver bedre og bedre med årene, lød det fra Jacob Terkelsen, der sammen med broderen Christian og forældrene Hanne og Per Terkelsen var på Landsskuet med ikke mindre end 16 dyr fra deres økologiske bedrift med i alt 135 SDM-køer samt 90 RDM-køer, der er på vej til at blive Dansk Rødbroget Kvæg. Foruden de ni SDM – Dansk Holstein, er det fem DRH-køer og to RDM-kvier.
Når den vender tilbage til Spørring, flyttes den fra besætningen. Den skal nemlig skylles, og det må den ikke som øko-ko.