Fremtidsbyggeri i Veksø
Fem år. Så lang tid har det taget for Keld Stenlien Hansen at få byggetilladelse til sin nye driftshal i Veksø. Men i mandags blev første spadestik endelig taget.
Fremtidens landbrugsbyggeri skal være fleksibelt, effektivt og rationelt. Det skal tilbyde optimale rammer for dyr og mennesker. Og så skal det samtidig også se godt ud i landskabet, være med til at brande landbruget lokalt og signalere bæredygtig produktion.
Sådan lød filisofien, da Realdania i 2006 lancerede idékonkurrencen »Fremtidens landbrugsbyggeri – visioner, planer & ideer for et landskab i forandring«. Helt konkret har det tiltag nu udmøntet sig i byggeprojekter på seks bedrifter i hele landet.
I Veksø kan man om få måneder se et af resultaterne af det arbejde, som nogle af landets førende arkitektfirmaer har lagt i konkurrencen.
Brug for nyt lager
Her ligger Keld Stenlien Hansens bedrift, som i alt omfatter 110 hektar med frø, korn og raps. For seks år siden besluttede han, at hvis han fortsat skulle have sit landbrug på ejendommen i Veksø, så skulle der fornyelse og udvidelser til.
Mandag den 27. april blev første spadestik så taget til det, der den 1. august skal stå færdigt som et 2100 kvadratmeter plan- og containerlager, som desuden skal rumme et læsseområde med god plads til at køre med gårdens teleskoplæsser - noget der ikke kan lade sig gøre i de gamle bygninger fra 1958. Med til anlægget hører desuden 650 kvadratmeter kombineret værksted, maskinhal og velfærdsrum til de ansatte.
- Det er virkelig stort, at vi endelig kan gå i gang med selve byggeriet, lyder det samstemmende fra Keld Stenlien Hansen og sønnen Ulrik, som er den, der for alvor vil få glæde af byggeriet i fremtiden, når han skal køre bedriften videre.
Fem års ventetid
Det har været en særdeles hård proces at få byggeriet på skinner. Ikke mindre end fem år har det taget at få en byggetilladelse fra kommunen. I modsætning til landbrug med husdyrhold har det ikke engang været et spørgsmål om at få miljøgodkendt projektet, men kun om selve byggetilladelsen.
Gården ligger nemlig i fredet område i et landskab præget af de markante tunneldale, søer og vandløb ved Fuglesø. Ifølge fredningen har landmænd i området fortsat ret til at foretage udvidelser og byggerier, som er nødvendige for driften. Alligevel er processen trukket ud i fem år med kommunale krav og klager fra naboer.
- Vi ville gerne have fremtidssikret byggeriet for alvor og lavet det 20 procent større, end vi har brug for lige nu, men det kunne vi ikke få lov til. Vi måtte kun bygge til det behov, vi kunne dokumentere her og nu. Så måske skal vi til at udvide igen om et par år, fortæller Keld Stenlien Hansen med ærgrelse i stemmen.
- Det viser jo bare, at landmændene skal være oppe på dupperne i forhold til spørgsmål om fredninger og helt klart også omkring nationalparken, fortsætter han med henvisning til diskussionen om »Kongernes Nordsjælland«.
Landskabet tænkt ind
Der er ellers taget højde for byggeriets placering midt i naturen i planerne fra Karlsson Arkitekter og Jane Havshøj Arkitekter.
- Vi har lagt stor vægt på at analysere volumenkravene, så byggeriet bliver hensigtsmæssigt i det fredede område, fortæller Christian Karlsson fra Karlsson Arkitekter.
Det betyder, at lagerets volumen er 30 procent mindre end ved et traditionelt udført byggeri af samme areal. Dermed rager bygningen kun op i 12 meters højde, der hvor det er allermest nødvendigt, nemlig i læsseområdet.
Lagerhallen bygges i ganske traditionelle materialer - stålspær, polykarbonat og profilerede stålplader, men det visuelle indtryk er noget anderledes end det man normalt ser i landbrugsbyggeri. Lyset falder nemlig ind af et bredt ovenlysvindue som løber i hele bygningens længde.
- Vi mente, det ville se flot ud i landskabet om natten med lysstriben fra ovenlysvinduet, men Egedal Kommune har krævet mørklægningsgardiner for at undgå »lysforurening«, fortæller Christian Karlsson.









































