Skal man tro på sagsbehandlere i Thisted, Vejle og Tønder, så gør landbrugskonsulenterne et godt job, når de udfylder landmændenes miljøansøgninger. Ganske sjældent er det nødvendigt at trykke på den røde knap og rykke for mangler i ansøgningerne, lyder det. Om landmanden har betalt meget eller lidt for udarbejdelsen af ansøgningen, kan kommunerne ikke se.

- Når vi er sammen med andre kommuner, så hører vi da om, at der kan være kvalitetsforskelle mellem ansøgningerne, men jeg synes ikke, at vi i Thisted Kommune oplever nogen forskel, lyder det fra John Dion Nørgaard, civilingeniør i Thisted Kommune.

I Vejle Kommune lyder det, at ansøgningerne alle har høj kvalitet. Her er det primært konsulenter fra landboforeningerne, der udarbejder ansøgningerne. Bortset fra 2007 -  det første år, året hvor kommunerne overtog miljøsagerne fra amterne, og alle var forvirrede, både kommunens konsulenter og dem, der udarbejdede ansøgningerne - så er der kommet styr på det.

- De ansøgninger, der kommer ind, er alle af en passende kvalitet. De krøller, som der næsten var i alle ansøgninger i 2007, de er der ikke mere. Efter den første periode lagde sig, så er vi faktisk glade for det, vi har fået, siger Anders Laubel, miljømedarbejder i Vejle Kommune.

Kan være kvalitetsforskel
I Tønder Kommune, der i 2008 var den kommune, der fik næstflest miljøansøgninger, sporer man kun en lille kvalitetsmæssig forskel i landmændenes miljøansøgninger fra sag til sag.

- Der kan godt være kvalitetsforskel, men det er meget forskelligt, hvad det er. Det kommer helt an på de enkelte sager og problemstillingen, siger Christa Jørgensen.

I Tønder er det også oftest de lokale landboforeningers konsulenter, der står for udarbejdelsen af miljøansøgninger. Enkelte gange har eksterne konsulenter uden for lokalområdet dog været inde over og lavet ansøgningen, og her kan der faktisk ses en forskel, lyder det fra Christa Jørgensen.

- Vi har i enkelte sager haft ansøgninger fra konsulenter udefra, enten over fra landboforeningerne på Sjælland eller fra eksterne rådgivningsvirksomheder, og det har altså været nogle rigtig gode ansøgninger, siger Christa Jørgensen.

En god ansøgning er ifølge Christa Jørgensen en ansøgning, der lever op alt det som kommunerne efterspørger.

Penge betyder ikke noget
I gårsdagens udgave af Effektivt Landbrug fortalte Christian Vesterager, direktør i rådgivningsvirksomheden Nature Consult, at det godt i visse tilfælde kunne betale sig for landmændene at give over 100.000 kroner for en miljøansøgning.

Den ekstra tid, som konsulenten bruger ekstra, kan dermed spare kommunerne for sagsbehandlingstid, mener man. Det var et modsvar til miljørådgiveren Jakob Altenborg, der i torsdags udtalte, at rådgiverbranchen tog en overpris for at miljøsagerne for at gøre dem for omfattende. 

I hverken Tønder, Vejle og Thisted lægger man dog mærke til, om det er en ansøgning, der har kostet over eller under 100.000 kroner, eller om de er for omfattende.

- Når vi får ansøgningerne ind, så kan vi jo ikke se hvor lang tid, der er brugt på dem, men jeg kan da sige, at dem vi får, de ser alle relativt ens ud med digitale bilag, og hvad der ellers hører med. Det matcher næsten altid vores behov, siger Anders Laubel fra Vejle Kommune.

At prisen på at udarbejde miljøansøgningerne måske mere er noget rådgiverne slås med hinanden om, og landmændene ikke er så opmærksomme på, vidner svaret fra Thisted Kommune måske om.

- Jeg tror ikke, landmænd kigger så meget på prisen. Det er ikke min opfattelse, at landmænd går ud og siger, at vi skal have det her så billigt som muligt, siger Johnny Dion Nørgaard.