Hvilke køer skal vaccineres, hvornår skal de vaccineres og hvorfor? Disse spørgsmål fik de 61 fremmødte landmænd svar på, da de deltog i temaaftenen om kødkvæg. Det er ikke nemt at finde hoved og hale i reglerne, men dyrlæge Magnus Højris, Dansk Kvæg, førte tilhørerne godt igennem, og gav overblik til forsamlingen.

Tvungen vaccination
Alle klovbærende dyr skal være vaccineret inden 31. maj 2009. Kalve der er under en måned gamle skal ikke vaccineres. Først når de er en-fire måneder, skal de stikkes.

Kødkvægsbesætninger skal vaccineres efter kælvning og inden udbinding, dog er kalvene fritaget, hvis der er under en måned gamle, når dyrene bindes ud.

Ingen regel uden undtagelser. Ejendomme med under ti dyr behøver ikke vaccinere mod bluetongue, og tyre på tyrestationer er ligeledes fritaget, da det har vist sig at have betydning for deres produktivitet.

Til temaaftenen om kødkvæg blev der spurgt, om man skal vaccinere drægtige køer, hertil svarede Magnus Høgris at:

- Der er set aborter efter vaccination, men det er meget meget få, og derfor er det vigtigere at vaccinere køerne, end at tage højde for abortrisiko, da denne er forsvindende lille.

Dyrene skal have en basis-vaccination, hvor de stikkes to gange, og herefter skal de vaccineres en gang om året.

Alle Danmarks nabolande følger samme vaccinationsprogram, og alligevel blev der sidst i februar 2009 for første gang fundet bluetongue i Norge.

Hvem kan vaccinere
Der er i 2009 åbnet op for, at dyrlæge, besætningsejer eller vaccinationsring kan vaccinere. Hvis der er dyr, der skal ud af bluetonguezonen, er det dyrlægen, der skal vaccinere, da dette kræver attest.

Hvis besætningsejeren selv ønsker at vaccinere, stilles der krav om erfaring i at håndtere medicin, og kun efter foregående instruks fra dyrlægen først.

Ønsker man at være en del af en vaccinationsring, skal formanden for denne opfylde de samme krav som en besætningsejer, der ønsker at vaccinere.

Vaccinen skal under alle omstændigheder bestilles hos dyrlægen, og alle vaccinationer skal indberettes til RYK.

Undlader man at vaccinere, er sanktionerne pålæg om vaccination og offentlig overvågning.

Det er besætningsejeren selv, der skal betale alle omkostninger i forbindelse med vaccination. I 2008 blev der givet en refusion på 0,3 euro, men det er for dyrt at administrere, så efter der er blevet åbnet op for, at besætningsejerne selv kan vaccinere, er retten til refusion bortfaldet.

Kødkvægets Dag
- Luk nu dørene op til jeres bedrifter, så vi på Kødkvægets Dag kan vise forbrugerne, hvad vi kan, lød opfordringen fra Jørgen Skov Nielsen, landskonsulent i Dansk Kødkvæg.

Den 9. maj 2009 er udnævnt som Kødkvægets Dag, og her vil en lang række kødkvægsbedrifter slå dørene op og give forbrugerne mulighed for at komme tæt på deres bøffer.

- Målet med dagen er selvfølgelig at øge afsætningen af kvalitetskød, og midlet er at give forbrugerne en god oplevelse ved et besøg på en bedrift, sagde Jørgen Skov Nielsen.

- Det er virkelig et hjertebarn, og jeg håber meget, at I alle sammen bakker op om initiativet, som er kommet for at blive, sagde han videre.

Er græsset klar?
Det er ved at være tid til at kigge nærmere på sine græsmarker, og gøre dem klar til slåning eller afgræsning. På mødet kom planteavlskonsulent Anders Düring Jørgensen, Gefion, med tips og tricks til, hvordan man bedst muligt starter sine græsmarker op.

- Man skal snart ud at give sine græsmarker et forårstjek, hvis man vil have det bedste plantedække senere på sæsonen, sagde Anders Düring Jørgensen til forsamlingen.

Det døde græs skal fjernes, der skal tilføres rigelige mængder kvælstof til første slæt og marken skal tromles, hvis man vil starte marken bedst muligt.

- En tommefingerregel er, at der ikke må være større pletter med dødt græs end en størrelse 46, for er der større pletter, er marken simpelthen for dårlig, sagde Anders Düring Jørgensen med et smil.

I det hele taget er det vigtigt at gøre sig umage, når man gør sit græs klar, hvad enten det er til afgræsning eller slæt, for det sparer tid i sidste ende.