Landbruget ønsker accept

- Det er ikke de andre, der skal lære at acceptere os, det er os, der skal lære at være acceptable.  

Sådan lød det fra en deltager på konferencen »Dansk landbrug 2022«, som fandt sted i Odense i mandags. Efter et par timers fortættet diskussion stod det klart, at den største udfordring for landbruget i de kommende år bliver at opnå det øvrige samfunds accept.

- Samfundets accept er meget vigtig. Den er forudsætningen for, at vi får lov til at have en produktion. Vi skal fremstå som et åbent og troværdigt erhverv, som i kraft af forskning og udvikling løser sine problemer, sagde formanden for Dansk Landbrug, Peter Gæmelke, på konferencen, hvor godt 160 fra landbruget og øvrige interessegrupper var mødt op for at diskutere erhvervets fremtid.

Ny teknologi
Forstander på Dalum Landbrugsskole, Jørgen P. Jensen, pegede på, at ny teknologi om 10-15 år vil have løst mange af de problemer, som landbruget slås med i dag, specielt miljøproblemerne. Der ligger også en hel robotverden og venter på at blive taget i anvendelse.

- Derfor vil vi i 2022 se store produktionslandbrug, som har orden i sagerne, og som er bredt accepteret i det øvrige samfund. Desuden vil der være en underskov af livsstilslandbrug, som producerer gourmetprodukter, sagde Jørgen P. Jensen.

Vejen til accept
Erhvervsredaktør på Fyens Stiftstidende, Per Storm Madsen, der sammen med landbrugets formand Peter Gæmelke, forstander Jørgen Jensen, og EU-kommissær Mariann Fischer Boel, udgjorde panelet på konferensen, pegede på, at landbruget skal åbne sig mere for at opnå samfundets accept.

- Vær ærlige omkring de skæverter, der begås, men sørg også for at rense ud, så der bliver færre af dem. I 70’erne blev der gået meget hårdere til landbruget, end der gør i dag. Så smid offerrollen fra jer, lød budskabet fra Per Storm Madsen, der straks blev grebet og accepteret af landbrugets formand.

- Vi er nødt til at være mere åbne og proaktive omkring vores produktion. Det kræver, at vi for eksempel reagerer længe før, salmonellakurven stiger dramatisk, og længe før skuldersår bliver et stort problem i svineproduktionen, sagde Peter Gæmelke.

Naturforvaltere
Forfatter og biolog Michael Stoltze, der er indehaver af firmaet Natur og Ide, understregede, at det danske landskab i høj grad er påvirket af landbruget, og at respekten for erhvervet derfor i høj grad handler om, hvordan landbruget håndterer rollen som naturforvalter.

- Jeg håber, at landbruget i 2022 er bredt accepteret, producerer gode og sunde fødevarer og tager vare på kulturlandskabets naturværdier. Den nuværende landbrugsstøtte skal omlægges til naturbevarende formål, men det skal erhvervet selvfølgelig have penge for, sagde Michael Stoltze.

Mindre direkte støtte
Den nuværende landbrugsstøtte blev også taget under behandling på konferencen i Odense, hvor ikke mindst EU-kommissær Mariann Fischer Boel slog fast, at der kommer til at ske noget med landbrugsstøtten i de kommende år.

- Man må indstille sig på, at den direkte støtte bliver anderledes, og det er helt afgørende, at vi får en debat om, hvordan vi fordeler midlerne i Europa. Støtten bliver ikke afviklet, men der bliver færre penge til den enkelte landmand i Danmark på grund af politisk pres fra de nye EU-lande, sagde Mariann Fischer Boel.

Landbrugets formand fandt det næsten ikke værd at diskutere landbrugsstøtten, fordi det allerede nu står klart, at landmændene ikke vil få ret meget i direkte tilskud til produktionen fremover. Derimod fandt han det utrolig vigtigt, at få diskuteret ejerformerne i landbruget.

Landmandseje
- Vi skal bevare den landmandsejede model, som der ligger en utrolig dynamik i. Jeg er ikke til salg for billige penge fra pensionskasserne, sagde Peter Gæmelke.

Mariann Fischer Boel var ikke helt enig.

- Hvis vi skal have store enheder med moderne teknik og unge med den sidste nye viden i bagagen, så kommer landbruget til at se anderledes ud i fremtiden. Jeg går ind for selvejet, men der skal også være andre muligheder, og jeg er overbevist om, at selskabsformen bliver meget mere legitim i fremtiden, sagde EU-kommissæren.

TEKST: EBBE MORTENSEN

Dansk Landbrug sætter frem til foråret fokus på fremtiden for erhvervet. Det sker med en række minikonferencer rundt omkring i landet, hvor man vil diskutere de mest centrale politiske temaer for landbruget. Mandagens konference var den tredje ud af i alt fem i vinterens løb.

På konferencerne stilles skarpt på liberalisering af ejerformerne og spørgsmålet om, hvordan brandingen af dansk fødevarekvalitet, forskning og oplevelsesøkonomi kan styrkes.

Projektet er inspireret af regeringens ønske om at udarbejde en plan for »Dansk landbrug 2022«. Her handler en stor del af dagsordenen om at sikre, at dansk landbrug også i 2022 er et konkurrencedygtigt og innovativt erhverv, der også fremmer natur, miljø, klima og dyrevelfærd.

Regeringsinitiativet Grøn Vækst udgør grundlaget for udredningen om »Dansk landbrug 2022«.