Kæmpe energiregning til gartnerne

Den kommende forhandling om en ny skattereform vil blive fulgt meget intenst af mange erhvervsgrupper. Blandt dem er gartnerne, som kan imødese en kæmpe regning med den nye energiafgift, der er en del af indholdet i forslaget fra Skattekommissionen.

- Forslaget om en ny energiafgift på 15 kroner pr. gigajoule og bortfald af bundfradraget i de ny CO2-afgifter i takt med nedtrapning af gratis tildeling af CO2-kvoter vil - fuld indfaset - betyde en meromkostning for landets væksthusgartnerier på omkring 200 millioner kroner. Og da væksthusgartnerne i 2007 tilsammen tjente 102 millioner kroner, før gartneriejerens løn og forrentning af egenkapitalen var trukket fra, skal man ikke være professor i økonomi for hurtigt at nå frem til, at regnestykket ikke hænger sammen, og at de nye afgifter stort set risikerer at lukke hele branchen, siger gartneriejer Kaj Jørgensen fra Årslev på Fyn.

Som formand for Dansk Gartneri frygter han, at skattekommissionen ikke ved, hvad den har sat gang i.

- De forslag, skattekommissionen har fremlagt, ganske enkelt er en katastrofe for det danske gartnerierhverv, hvis de gennemføres, understreger Kaj Jørgensen.

Gartnere hårdest ramt
- Generelt er det meget bekymrende, at Skattekommissionens forslag til lavere marginalskatter foreslås finansieret ved hjælp af nye afgifter på erhvervslivets energiforbrug. Og efter min vurdering er væksthusbranchen det erhverv, der bliver forholdsmæssigt hårdest ramt af reformforslaget, hvis det gennemføres. 

- Hvis danske væksthusgartnerier bliver kvalt på grund af nye energiafgifter, betyder det alt andet lige, at 15.000 arbejdspladser forsvinder.

- Men bortset fra store menneskelige omkostninger betyder forslaget altså også, at hele den danske produktion af salat, krydderurter, tomater og agurker forsvinder. Og da det eneste alternativ er at hente frugt og grønt fra lande syd for grænsen, er det en kendsgerning, at miljøgevinsten forsvinder ud i den blå luft. Og det er altså ikke mindst derfor, jeg påstår, at Skattekommissionen slet ikke ved, hvad den har sat gang i, siger Kaj Jørgensen og føjer til, at værdien af den danske produktion af væksthusgrøntsager løber op i hen ved 530 millioner kroner om året.

Mistede eksportkroner
Men det handler ikke kun om produktion af væksthusgrøntsager. Det handler også om mistede eksportindtægter.

Ifølge de seneste oplysninger fra Danmarks Statistik eksporterede Danmark i 2007 gartneriprodukter for over fire milliarder kroner. Heraf udgjorde blomster og planter 3,5 milliarder kroner.

- Det er altså mange penge - og som tidligere sagt også mange arbejdspladser - det handler om. Og ingen, inklusive Skattekommissionens medlemmer, vil formentlig afvise, at danske væksthusgartneres konkurrencevilkår med udenlandske kolleger vil blive så ulige, at branchen mere end risikerer at gå tabt, påpeger gartnernes formand, der finder, at vilkårene i Danmarks konkurrentlande er mere gunstige.

- I forhold til den danske væksthusbranche bliver hollandske gartnerier tilgodeset med en lang række statsstøtteordninger, ligesom lande som Tyskland og Sverige nu vil udnytte EU's udvidede muligheder for at give statsstøtte i form af såvel investeringstilskud som forskellige favorable lånegarantiordninger.

Kaj Jørgensen påpeger, at Dansk Gartneri igen og igen har slået til lyd for rammevilkår, der stiller danske producenter lige i konkurrencen med europæiske konkurrenter. Det er desværre ikke lykkedes.

- Men med Skattekommissionens forslag bliver vilkårene langt mere urimelige - ja, katastrofale, som jeg allerede har sagt, lyder det fra Dansk Gartneris førstemand, gartneriejer Kaj Jørgensen, Årslev.

(3) 10-08-fy